Henrik Hoffmann-Hansen |
12. januar 2010
Velfærdsstaten er ikke fremtidssikret. Derfor dukker efterlønsdebatten nu op igen
Omdanner statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) sin regering allerede i dag?
Det verserer der rygter om på Christiansborg, efter at statsministeren diskret har aflyst sit ugentlige tirsdags-pressemøde. Kommer der en større rokade, giver det i hvert fald god mening at foretage den inden "2. halvleg" af folketingsåret.
Men regeringsrokade eller ej står både regering og opposition over for meget alvorlige økonomiske problemer.
Helt aktuelt er statens økonomi kastet ned i et sort hul på knapt 100 milliarder kroner alene i år på grund af den økonomiske krise.
Det er der ingen nemme løsninger på. Det er der heller ikke på de mere fundamentale, langsigtede problemer, som velfærdsstaten står over for. Det handler især om, at der i fremtiden bliver langt færre erhvervsaktive til at forsørge langt flere pensionister.
I det såkaldte velfærdsforlig fra 2006 fik regeringen ganske vist opbakning fra både Socialdemokraterne, Radikale Venstre og Dansk Folkeparti til en reform, der gradvis hæver pensions- og efterlønsalderen over en årrække. Forliget skulle netop sikre velfærdsstatens overlevelse.
Alligevel genåbner Radikale Venstre, Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance efterlønsdebatten med krav om nye reformer eller ligefrem afskaffelse af efterløn.
Fælles for de tre partier er, at de står svagt i meningsmålingerne og har brug for at markere selvstændige holdninger.
Enhver, som kan tælle til 90, kan imidlertid regne ud, at velfærdsforliget ikke genåbnes, så længe Socialdemokraterne, Venstre eller Dansk Folkeparti ikke vil være med.
Bemærk dog her et par detaljer: På regeringssiden nøjes Venstre med at garantere, at man ikke vil røre velfærdsforliget "i år". Unægtelig en bleg udgave af gamle dages kontraktpolitik.
Det andet interessante er oppositionens reaktion. For eksempel at Socialdemokraterne faktisk erkender de fundamentale problemer med at sikre fremtidens velfærd.
De peger på, at regeringen brænder mange milliarder af på skattelettelser i 2010 og 2011, og de penge skal hentes hjem de følgende år – hvor Socialdemokraterne håber at have overtaget regeringsmagten.
Af samme grund har man i nogle uger forhandlet med SF og De Radikale for at komme med alternative løsninger på problemerne.
Hverken S eller SF vil afskaffe efterlønnen, forkorte dagpengeperioden til to år eller for den sags skyld rulle de seneste skattereformer tilbage. De må derfor finde på noget andet, for eksempel øget erhvervsbeskatning.
De Radikale har med deres enegang meldt sig ud af forhandlingerne, men det er ikke det store problem for oppositionen.
Regeringspartierne kan nemlig dårligt bruge argumentet om splid i oppositionen, når V og K selv er dybt splittede i efterlønsdebatten.
Meget tyder på, at S-SF-aksen nu styrkes yderligere på bekostning af R.
Et bud er, at SF accepterer velfærdsforliget fra 2006, samtidig med at de to partier præsenterer et samlet udspil for økonomisk genopretning.
Derfor har vi nok alligevel ikke hørt det sidste til debatten om efterløn. Den har svært ved at dø.
hoffmann@kristeligt-dagblad.dk
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad