Han mener derfor, at det politiske system nu må se på, hvad der er gjort for at hjælpe børnene – og om der kan gøres mere.

Organisationer som Red Barnet, Børnerådet og Børns Vilkår reagerede i går også på den nye undersøgelse ved at kræve en kulegravning af, om det danske asylsystem lever op til Børnekonventionen. Netop Børns Vilkår og Børnerådet efterlyste i efteråret en børnesagkyndig undersøgelse som den, ni frivillige psykiatere nu har foretaget. Først og fremmest skal det dog sikres, at de syge irakiske asylbørn får hjælp, siger Peter Albæk, formand for Børns Vilkår. Han er især overrasket over, at blot to af de syge børn er i behandling i dag.

– Det kunne tyde på, at dem rundt omkring børnene ikke har gjort deres arbejde godt nok, siger Peter Albæk.

Det afviser asylchef i Dansk Røde Kors, Jørgen Chemnitz, dog.

– Når vores medarbejdere i for eksempel skole, klub eller sundhedspleje observerer, at børn ikke trives, og der er grund til bekymring, så underretter vi kommunen, og de nødvendige foranstaltninger iværksættes i samarbejde med kommunerne, der har kompetencen til at afgøre, hvad der skal gøres, siger han til Ritzau.

På Christiansborg er Venstres integrationsordfører, Karsten Lauritzen, principielt enig i, at det ikke alene er forældrenes, men også politikerne og samfundets ansvar at hjælp de afviste irakiske asylbørn.

– Vi gør også allerede rigtig meget. Vi bruger 240.000 kroner om året på hvert af de børn. Inden for den ramme er der også midler til psykiatrisk behandling, hvis man identificerer, at der er behov for det, påpeger han og tilføjer, at han "har svært ved at se, hvordan det er muligt at bedre forholdene ret meget mere".

Derfor mener Karsten Lauritzen heller ikke, at undersøgelsen giver anledning til at se på, om der skal gøres mere eller andet for de irakiske asylbørn.

agger@kristeligt-dagblad.dk