Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


- Erik Bjerager, ansv. chefredaktør og adm. direktør
Erik Bjerager
Send artiklen EU-kommissærer til jobsamtale til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

EU-kommissærer til jobsamtale

Catherine Ashton, der er udnævnt til den nye post som EU's "udenrigsminister", under krydsilden i Europa-Parlamentet i går. --

- Thierry Roge/Reuters/Scanpix

Kommenter Hold mig opdateret

Europa-Parlamentet tog i går hul på udspørgelsen af 26 nye kommissær-kandidater. Ved den seneste udnævnelse blev religion det store emne

Som på anklagebænken foran et panel af dommere sad de første fire kandidater til en ny EU-Kommission i går til hver tre timers forhør hos EU-parlamentarikerne i Bruxelles.

Dermed er starten gået til knap to ugers høringer af de 26 kommissæraspiranter udvalgt af kommissionsformand José Manuel Barroso, som nu skal godkendes af Europa-Parlamentet.

Størst opmærksomhed var der om Catherine Ashton, der er udnævnt til den nye post som EU's "udenrigsminister", som den nys ikrafttrådte Lissabon-traktat har skabt. Den britiske Labour-politiker har været kritiseret for at være for grøn på den internationale politiske scene, mangle netværk og aldrig være blevet politisk valgt, fordi hun i kraft af en adelig baggrund er livslangt medlem af det britiske overhus.

– I vil have en, der er demokratisk valgt, og det er jeg ikke, sagde hun i går, da hun som den første stillede sig op for at tage imod de skarpe skud fra parlamentarikerne.

Annonce
Baronesse Ashton blev grillet i spørgsmål om alt fra Irans atomkraftpolitik over sin støtte til Irak-krigen til, hvorvidt arabiske lande skal anerkende Israel som en jødisk stat. Og især på menneskerettighedsspørgsmål var hun ude i en svær diplomatisk linedans, når hun skulle forsvare EU's samarbejde med stater, der har dødsstraf og fortælle, om hun åbent vil mødes med systemkritiske organisationer i undertrykkende regimer.

Der var også fokus på hendes ungdoms medlemskab af anti-atomkraftbevægelsen CND, der modtog midler fra det kommunistiske Sovjet.

– Det, der var relevant i 1970, er ikke det samme, som er relevant i 2010. Jeg er ikke medlem af CND og har ikke været det i 28 eller 29 år, sagde Ashton.

Nu venter endnu seks arbejdsdage, hvor de folkevalgte vil forsøge at slæbe, hvad der måtte være af skandalegods i kandidaternes bagage, ud i offentlighedens søgelys.

Netop en fortid med forbindelser til kommunismen truer med at spænde ben for flere af kommissærkandidaterne. Heriblandt tjekkiske Stefan Füle og ungarske Laszlo Andor på vej mod henholdsvis udvidelses- og socialkommissærposten.

Men mest i søgelyset har den bulgarske kandidat til posten som international bistandskommissær Rumiana Jeleva været, efter at tyske medier har antydet, at hendes mand har tilknytning til mafiaen. En anklage, som hun allerede i dag vil skulle stå til regnskab for, når det bliver hendes tur til at komme til EU-eksamen.

På fredag bliver det tidligere klima- og energiminister Connie Hedegaard (K), der skal til høring. Som kandidat til at blive EU's første klimakommissær kommer hun især til at stå til regnskab for sin rolle i det mindre succesfulde klimatopmøde i København i december.

Men det er ikke bare det, de har gjort, men også, hvad de tror på, der kan komme til at spænde ben for kommissærernes endelige udpegelse. Seneste gang var det således en kandidats religiøse overbevisning, der kom på tværs af hans udnævnelse, da Parlamentet rejste sig i oprør over udmeldingerne fra italienske Rocco Buttiglione, der var tiltænkt posten som EU's justitskommissær. Den konservative katolske politikers melding om, at homoseksualitet er "moralsk forkert" ifølge katekismen, og at kvinders plads først og fremmest er i hjemmet under en mands beskyttelse, gled ikke særlig godt ned blandt parlamentsmedlemmerne. Selvom Buttiglione understregede, at hans personlige holdninger ikke ville stå i vejen for hans job som garant for EU-borgernes rettigheder – uanset køn eller seksualitet.

Indtil nu er der ikke noget, der tyder på, at der er en Buttiglione at finde mellem kandidaterne. Men den endelige dom over det kommer den 26. januar, hvor Parlamentet forventes at godkende eller forkaste den samlede kommissærkabale.

albrechtsen@kristeligt-dagblad.dk
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​