Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


- Allan Sørensen, mellemøst-korrespondent 
Allan Sørensen
Send artiklen Heinsen og Trinitetsmaskinen til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Heinsen og Trinitetsmaskinen

I modellen til denne kommende skulptur har Hein Heinsen arbejdet med geometriske figurer som møbiusbåndet og trekanten, hvor den øverste er vendt, så den bliver en skål. Den skål, hvori -- sagt med Kingo -- hver morgen "en nåde uden mål til mig nedflyder". Den færdige skulptur, som skal udstilles på "Den Frie", bliver fire meter høj. --

- Foto: Leif Tuxen.

Fakta

TEOLOG PÅ UDEBANE

I en serie taler Kristeligt Dagblad med teologer, der har valgt at arbejde i helt andre...
Læs mere

Hein Heinsen

Født 1939. Billedhugger, professor i billedkunst ved Kunstakademiet 1980-89. Var med til at...
Læs mere
flexblock
Kommenter Hold mig opdateret

Billedhuggeren Hein Heinsen er optaget af "Treenighedens dynamik" i kunsten, teologien og livet. Det er han ved at færdiggøre en bog om

Billedhuggeren Hein Heinsen er præstesøn fra Mors, og uddannede sig til teolog, samtidig med at han gik på Kunstakademiet. Han blev cand.theol. i 1962, debuterede året efter på Kunstnernes Efterårsudstilling, og forventede så egentlig ikke fremover at skulle bruge teologien til noget særligt. Nu gjaldt det kunsten og skulpturerne. Siden har han leveret 25-30 skulpturer og monumenter til udsmykninger landet over og er lige nu i gang med et nyt monument i bronze over den danske politiker og modstandsmand Frode Jacobsen (1906-1997), som skal opstilles i Nykøbing Mors.

Skulpturerne er store eller kæmpestore. Heinsen arbejder gerne i megamålestok. Der er format over hans kunst, som der er over kunstneren selv, der engageret og gerne deltager i den offentlige debat og for nogle år siden vakte opsigt, da han af egen lomme donerede 100.000 kroner til en ny dansk oversættelse af Koranen.

– Jeg var træt af at høre om, hvor enestående og ufejlbarlig Koranen var i sin form, når den blev læst op på sit "klassiske arabisk". Jeg syntes, det var på tide, at muslimerne, og her specielt de danske muslimer, fik mulighed for at diskutere indholdet. Hertil hjælper emneregistret i den nye oversættelse.

Med sponsoratet var der, med Heinsens ord, lagt op til "koran-kritik", ligesom man har bibelkritikken i kristendommen, hvor Bibelen diskuteres og kritiseres.

Annonce
– Alle religiøse tekster skal jo læses på baggrund af den tid, hvori de blev skrevet. I dag er der meget i dem, vi ikke kan bruge til noget som helst, fastslår Hein Heinsen, som samtidig i ytringsfrihedens navn i mange år har bekæmpet straffelovens blasfemiparagraf.

Hein Heinsen havde først læst teologi for at blive præst, senere, da kunsten greb ham, fuldendte han studiet for at få en valgmulighed, hvis helbreddet (polio i 1952) ikke klarede det hårde fysiske arbejde med skulpturerne, som han tager livtag med i og bag ved atelieret på sit nedlagte husmandssted ved Karise.

Men så en dag i 1970 underviste han en flok marxister på Arkitektskolen.

– For dem var samfundet alt, mens individet – jeget – blev udelukket.

Det fik ham til at tænke på Treenigheden i kristendommen – Faderen, Sønnen og Helligånden, som han i sin undervisning "oversatte" til "Samfundet, Sproget og jeg-et".

– Det var vigtigt dengang at få individet, jeget, med, fordi det var undertrykt, forklarer Heinsen. I dag, derimod, er det totalt modsat. Nu er alt gjort individ-orienteret. Et af de hyppigste spørgsmål i tv-nyhederne er jo: "Hvad følte du så dengang, du så ... dit og dat?"

Siden sin undervisning dengang har Heinsen været optaget af, hvad man kunne kalde for "Treenighedens dynamik" i teologien, kunsten og livet. Forholdet mellem Faderen/samfundet, Sønnen/sproget og Ånden/jeget – og nu udgiver han en bog, "Trinitetsmaskinen", som skal komme på Gyldendal til foråret. Da Heinsen er billedhugger, betragter han sin bog som en skulptur og har lagt meget arbejde i det grafiske udseende, hvor tekster og billeder og farver og former er i tæt samspil i form og indhold.

– Bogen er til alle, men især til mig selv, siger han. Den er en kulturhistorie, en huspostil og en katekismus og derfor også tænkt til konfirmandundervisningen, fordi netop tanken om Treenigheden – og hvordan Gud bevæger sig i tiden mellem magt og kærlighed, og tilbage igen – er det helt unikke ved kristendommen.

– Det bliver en bog, de unge kan zappe rundt i og forhåbentlig blive klogere på kristendommen og deres eget liv, siger Heinsen.

Billedhuggeren og teologen refererer en debat for nogle år siden, hvor det i fuld alvor blev foreslået at afskaffe Treenighedslæren med den begrundelse, at den var uforståelig for rationelle nutidsdanskere.

– Det er jo fantastisk, at nogen kunne komme med sådan et forslag, når vi netop kan takke Helligånden for, at kristendommen altid – i modsætning til andre trosretninger – vil være moderne, for Helligånden udvirker, at den enkelte troende bliver grebet og føjer nyt til gudsbilledet. Kristendommen formår derved at forny sig selv inden for sin egen dogmatik. Gud fornyer sig selv.

Det er en tanke, Hein Heinsen udtrykker formmæssigt i en spiral som den, han har anvendt i sin 7,5 meter høje skulptur, "Den store udveksler", som i 2005 blev opstillet i Ørestaden.

– Spiralen er gentagelsen, men samtidig kommer vi hver gang et stykke længere ud, og det er jo det, der sker med kristendommen, når en af de store teologer på ny har gennemtænkt den i sin tid. Augustin, Luther, Kierkegaard, Grundtvig, Barth, Bultmann, Jüngel og mange andre har alle lagt et lag uden på, så kristendommen ikke længere er den samme, som før – og dog den samme, helt som spiralen i rummet.

Spiral og trekanter, som i Heinsens skulpturer får tre dimensioner og bliver til pyramider, der symboliserer menneskets stræben op mod Gud, vendes om og forvandles til en skål – den skål, Kingo taler om i sin salme "Nu rinder solen op af østerlide" i linjerne: "hver morgen i min skål/ en nåde uden mål/ til mig nedflyder". Heinsen er en flittig kirkegænger og kender af den danske salmeskat.

Trekanten er symbol på Treenigheden. Heinsen tegner en trekant for at illustrere "Trinitetsmaskinens" dynamik, for det er i spillet mellem de tre hjørner – teologisk udtrykt ved Faderen, Sønnen og Helligånden, eller udtrykt i billedhuggerens sprog: stenen, kroppen og ånden – at dynamikken opstår. Det er dette samspil, han forsøger at illustrere og håndgribeliggøre i sin kommende bog.

– Treenigheden er udtryk for, at Gud er tre personer. I nogle perioder af historien er vi måske tættere Faderen end Helligånden og Sønnen, i andre perioder kan det være modsat.

Luther fremhæves som en teolog, der efter Heinsens opfattelse forstod at drage de teologiske konsekvenser af denne bevægelige og plastiske Gud.

– Da han begyndte sin reformation, var kirkens gudsbillede et Faderbillede. Kristendommens liv og kærlighed var skjult af den magtfulde pave i Rom. Det løste Luther op for. Han pegede på Kristus i skrift og tro og gjorde dermed kristendommen "blødere". Nu blev den en sag mellem den enkelte og Gud, men da han så oplevede, at friheden hos nogle skejede ud og blev til sværmeri, drejede han igen over mod skriften og Faderen, over mod det faste: "Vor Gud han er så fast en borg", en af de kendte Luther-salmer.

På samme måde er der brug for at stramme op i vores tid, mener Heinsen. Vi er kommet for langt ud, når man i et gammelt kristent land som Danmark interesserer sig mere for stjernekiggeri og new age, ånder og egen navle, end kristendom, mener han, og udvider kravet til også at omfatte kunsten. Selv begyndte han sit kunstneriske virke med at skabe sære, "lovløse" skulpturer uden komposition eller skelen til snærende rammer, for siden at håndhæve en spænding mellem det faste, det kropslige og det åndelige. Ofte et kunstnerisk skridt fra "Ånden" til "Faderen", men også modsat, forklarer han: Fra Det Gamle Testamentes billedforbud til Guds blasfemiske død på et kors.

Det er spændingsfeltet mellem disse forskydninger, der fascinerer ham, og med Treenigheden fastholdes forestillingen om "den plastiske Gud", flerdimensional som en skulptur og bevægelig som musik, og her med dimensioner ind i evigheden. Bevægelig og i dynamisk samspil med sin skabning. Fra magt til kærlighed. En Gud, der kun kan "komme til syne i myriader af forbindelser og bevægelser og forskydninger imellem Fader, Søn og Ånd, og historien bliver til på ny".

steens@kristeligt-dagblad.dk
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2 | 3 | 4 | 5

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock
flexblock
splitblock
Mener du, at uligheden vokser i det danske sundhedssystem?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock