Underligt at kunstnerne, der dog har skoen på, ikke er enige med politikerne.

Hvad er det/de egentlige formål med bekymringen?

http://www.information.dk/221017

Glemte linket.
Undskyld.

Det er da lidt underlig, at hverken minister eller DF så det som et demokratisk problem, da DF truede at fjerne statens støtte til Lars von Triers film "Dogville", fordi den i DFs øjne var anti-amerikansk... Er det kun stuerent for vore kunstnere at være kritisk ovenfor muslimer?

@Astor.
Det problem, du nævner dér, er alvorligt nok. Men burde vi ikke være mere konsekvente? Jeg tror ikke, at politikere vil være i stand til at løse problemet. De går efter de nemme overskrifter som "Frostskader i Jellingestenen! - En national handleplan nu!".
Det bedste ville være helt at fjerne kulturstøtten. Selve omfanget af kulturstøtte i både Danmark og EU åbner for både fejlmuligheder og direkte svindel. - En biografdirektør i Århus er lige blevet dømt for svindel med EU-midler. EU giver nemlig seks kroner i tilskud til hver solgt billet. Så den entreprenante kulturformidler opgav et større antal solgte biletter til EU end til Det Danske Filminsitut. Nu ved vi så, at manden er idiot, men hører han også med blandt "de svage", der skal støttes?

Hej, Bo
- jeg er ikke sikker på at jeg synes det er et "demokratisk" problem at kunstnere udøver selvcensur. At fjerne kulturstøtten løser hellere ingen problemer. Det giver bare en anden selvcensur, da jeg ikke kan forestille mig en kunstner der vil støde en opdragsgivern, samtidig at kunstneren vil blive endnu mere opmærksom på salgsværdien i sit arbejde, og deraf måske passe på med at blive for avantgarde, for nyskabende osv. Kunst er altid blevet censureret, enten af kunstneren selv eller omgivelserne.

Men er det et demokratisk problem? Hvilken rolle spiller kunsten i demokratiet? - er det hofnarrens? Eller er det udsmykning og staffage? Er det for at promovere ideer og holdninger? Eller er den der for sin egen skyld - for at skabe et "frirum" til æstetiske og etiske overvejelser til vore borgere?

Jeg synes det er et kæmpeproblem, når kunstnere lægger bånd på sig selv.

Men det er klart, den enkelte kunstner må selvfølgelig gøre op med de konsekvenser, det kan få - uanset hvor urimelige konsekvenserne så end måtte være. Hatten af, for dem som tør. Nu tænker jeg ikke på provokation for provokationens skyld - det er uinteressant.

For at nævne et konkret eksempel, ville jeg synes det var en katastrofe, hvis Susanne Bier lod sig påvirke af den massive kritik fra Sudan.

Kære Astor,
Ja, det er jo mange og vanskelige spørgsmål på een gang. - Desværre tror jeg, at demokratiet har en tendens til at gøre kunsten konform og uforudsigelig. Men det er en tendens i demokratiets væsen, der også præger andre områder af samfundslivet, og som tidligt blev forudsagt af demokratikritikere, bl.a. Kierkegaard. ( Men at demokratiet gør mennesker konforme og hverdagen kedelig, er forsåvidt ikke en indvending mod demokrati som sådan. )
Nu kan man faktisk konstatere, at kunststøtte ikke har gavnet kunsten som kunst, og at kunst ligger under lige så hårde markedsmekanismer i demokratier som i ikke-demokratiske samfund.
Ser man på dansk litteratur, var niveauet særdeles højt før kunsstøtten. Det gælder også andre kunstarter.
Så i stedet for at højne niveauet, har kunsstøtte givet kunstnerne et nyt problem. De skal vurderes af et kleresi, som måske slet ikke interesserer sig for kunst, men kun for deres egen placering i hierarkiet.
Så m.h.t. kulturpolitik er jeg helt på linie med Fremskridtspartiet i dets første fase og slet ikke med DF.
Jeg er ikke i tvivl om, at kunst har en social betydning, men jeg vil ikke kunne sige hvori, den består.
Men et enkelt bud. Kurt Tucholsky sagde: "Læs bøger. Det er små øer af frihed." Det blev sagt i et diktatur, men er også relevant i et mediefordummet samfund som vores, hvor politisk korrekthed virker som en ensretning og ideologiske hystader uafladeligt forsøger at intimidere folk.
I øvrigt sagde Tucholsky også noget godt om blasfemi, som jeg har tænkt over den sidste tid: "Satire har en grænse opad og en grænse nedad. Man kan ikke lave satire over Buddha og heller ikke over nazisterne."
Kunst kan byde på store oplevelser, men ikke erfaringer, der kan bruges uden for det æstetiske rum. Lige nu læser jeg Little Dorrit af Dickens, og den er ganske interessant også i relation til fattigdomsdiskussionen. Men jeg er helt sikker på, at Dickens ikke ville have brudt sig om vores løsninger, og vi kan heller ikke bruge hans. Men den bog er da oplevelsen værd, selv om den ikke ændrer noget.

"Nu tænker jeg ikke på provokation for provokationens skyld - det er uinteressant"
jamen der har vi faktisk et intressant eksempel - "provokation for provokationen skyld". Jeg har aldrig stødt på et kunstværk der har gjordt dette - ihvertfald ikke et godt et. Jeg har ganske vidst støt på en masser af mennesker der mener at lige præcis dét eller dét kunstværk var en provokation for provokationens skyld - men det har jeg aldrig oplevet var kunstnerens intention - hverken i tilfældet Lort på Dåse eller Pissoiret.
Kunstneren kan opleve, at hans værk provokerer - uden at dette var tanken.

Vi har kunstnere herhjemme der er blevet anmeldt for dyremishandling - af fremtrædende Folketingspolitikere - deres kunstværker er blevet fjernet (eller der er truet med det); er ikke dette så at "krænke" ytringsfriheden - og kan man betænke en kunstner i at lige tænke sig om en ekstra gang - så sjovt er det vel hellere ikke at blive politianmeldt.

Er det kun mig der finder politikernes "harme" en lille smule hyklerisk?

"er ikke dette så at "krænke" ytringsfriheden "

Man kan godt argumentere for, at der er at krænke ytringsfriheden. Men kunstnere må jo tage straffen, som andre borgere, hvis de de facto bryder loven ved udøvelse af kunsten.

Der er rigtigt mange ting, man teoretisk set kunne anse for kunst, selvom det måske ville være lovmæssigt eller etisk uforsvarligt. Men det er nok en anden diskussion.

Kunstnere som Marco Evaristti og Kristian von Hornsleth er faktisk nogle af mine yndlingskunstnere!

@Astor. Jamen, det er da hykleri, når det kommer fra den kant. Så måske dette kunne være en god anledning til at tage begrebet selvcensur op til belysning, brede det lidt ud, og se hvor meget det forpester hverdagen i Danmark på mange forskellige måder.