Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


- Erik Bjerager, ansv. chefredaktør og adm. direktør
Erik Bjerager
Send artiklen Børn skal straffes som voksne til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Børn skal straffes som voksne

Sagen fra Aalborg, hvor en 15-årig dreng tævede en 48-årig mand til døde, er en af de drabssager, som danner baggrund for justitsministerens lovforslag. -- Foto. Henning Bagger/Scanpix.

-

Kommenter Hold mig opdateret

Kritikken hagler ned over justitsministeren, der vil lade børn straffe som voksne i grove sager

Når en dreng stikker en kammerat ihjel i skolegården eller tæver en mand til døde, skal han ikke længere have nedsat straf, fordi han er et barn.

Det mener justitsminister Brian Mikkelsen (K), der nu vil fjerne det loft i retsplejeloven, der hidtil har sikret, at børn under 18 år højst kan få otte års fængsel.

– Det virker helt urimeligt, at man får rabat, når man dræber et andet menneske bestialsk og brutalt tager det væk fra dets familie. Et drab er et drab, og af hensyn til retsopfattelsen og retsfølelsen hos danskerne fjerner vi nu den rabat, der har været for unge, der begår grove forbrydelser, siger Brian Mikkelsen.

Samtidig sættes den kriminelle lavalder ned, så børn helt ned til 14 år nu kan idømmes op til 16 års fængsel.

Annonce
Frygt for flere kriminelle
Lovforslaget er netop sendt i høring, og det møder kritik fra flere sider. Socialdemokraternes retsordfører mener, at justitsministerens forslag vil betyde, at flere unge vil få en kriminel løbebane.

– Vi ønsker at forhindre, at der bliver flere ofre. Det gør man ikke ved at straffe børn hårdere, længere og tidligere. Så vil man tværtimod få flere unge ud af fængslerne, som ikke er blevet en del af samfundet, og som vil begå mere kriminalitet, siger Karen Hækkerup.

Hun mener dog, at det kan komme på tale at straffe unge som voksne i sjældne tilfælde med overlagte drab.

På forhånd har Brian Mikkelsen sikret sig et flertal for forslaget hos Venstre og Dansk Folkeparti. Dermed går politikerne imod et flertal i regeringens ungdomskommission, der har anbefalet, at der ikke røres ved maksimumgrænsen på otte års fængsel.

SF's retsordfører, Karina Lorentzen, kalder det "sørgeligt", at regeringen på den måde vrager forslagene fra Danmarks fremmeste eksperter inden for ungdomskriminaliteten.

Også to SSP-medarbejdere, der til daglig arbejder med unge, der kan være på vej ud i en kriminel løbebane, advarer mod forslaget.

– Forslaget er bekymrende. Man får kun flere kriminelle ved at bure de unge inde. Unge, som laver en fejl, skal i stedet gribes i det forebyggende arbejde, siger SSP-konsulent Linda Krüger Nielsen fra Københavns Vestegns SSP-kreds.

I Aalborg siger SSP-koordinator Carsten Møller Jakobsen:

– Det er en rigtig skidt idé. Børn skal ikke straffes, men behandles i stedet for, og jeg synes, man skal tage Ungdomskommissionens pointer alvorligt, siger han.

Justitsminister Brian Mikkelsen har blandt andet nævnt sagen om en 16-årige dreng i forbindelse med sit forslag. Han tævede en mand til døde i Aalborg og blev efterfølgende idømt syv års fængsel.

/ritzau/
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​