Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


- Allan Sørensen, mellemøst-korrespondent 
Allan Sørensen
Send artiklen Den sidste af Anne Franks hjælpere er død til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Den sidste af Anne Franks hjælpere er død

Anne og Otto Frank, der her begge ses i midten af billedet, på vej til Miep Gries bryllup i juli 1941. Året efter måtte de gå under jorden. --

- The Granger Collection, New York.

Kommenter Hold mig opdateret

ukendt heltinde Miep Gies var den sidste overlevende fra gruppen, der skjulte Anne Frank og hendes familie for nazisterne under Anden Verdenskrig. Hun blev 100 år

Historien om den jødiske pige Anne Frank og hendes skæbne er kendt over det meste af den vestlige verden takket være hendes dagbog, der gennem årene er blevet oversat til mere end 70 forskellige sprog, læst af millioner og filmatiseret.

Men hvis det ikke havde været for en hollandsk kvinde af østrigsk afstamning og en håndfuld andre, var Anne Franks dagbog måske aldrig blevet til.

Miep Gies hed kvinden, der sammen med sin mand og en lille håndfuld af andre forsynede Anne Frank og hendes familie med mad og andre livsnødvendigheder, mens de gemte sig i et hemmeligt anneks bag en bogreol i en lejlighed i Amsterdam fra juli 1942 til august 1944, hvor familiens skjul blev afsløret af tyske soldater, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Da familien var blevet deporteret, fandt Miep Gies dagbøgerne i dæklejligheden. Herefter gemte hun dem i en skuffe og kunne i 1945 overdrage erindringerne til Anne Franks fader, Otto, der overlevede holocaust og i 1947 udgav den senere så berømte bog.

Annonce
Miep Gries, der døde i mandags efter kort tids sygdom, har gennem årene fået stor offentlig opmærksomhed på grund af sin hjælp til Frank-familien.

Gennem årene er hun således blevet tildelt ordener i Tyskland, Holland og Israel. Sidste år fik hun sågar opkaldt en asteroide efter sig.

Selv mente Miep Gies ikke, at der var noget specielt eller opmærksomhedsvækkende i hendes gerninger.

– Jeg var blot villig til at gøre, hvad jeg blev bedt om, og hvad der virkede som en nødvendighed i den givne situation, fortalte Miep Gies i bogen "Anne Frank Remembered", der udkom i 1987.

Egentlig var Miep Gies slet ikke hollænder.

Hun blev født i Wien i 1909 og døbt Hermine Santruschitz. Men i 1920 sendte hendes forældre hende til Holland for at redde hende fra den fattigdom og sult, som prægede Østrigs hovedstad efter nederlaget i Første Verdenskrig.

Her voksede hun op hos en plejefamilie i den nordhollandske by Lieden, som gav hende kælenavnet Miep. Først senere flyttede hun til Amsterdam, hvor hun blev ansat hos Otto Frank.

Inden hun hjalp med at skjule Frank-familien for at forhindre deportation til de nazistiske udryddelseslejre, stod hun faktisk til at blive deporteret tilbage til Østrig i 1941 på grund af sin baggrund. Men hun slap ved at gifte sig med kæresten Jan, som hun blev sammen med, indtil han døde i 1993.

Det var ikke eneste gang, Gies slap ud af problemer.

Efter Frank-familien var blevet taget til fange, stod Miep Gies nemlig til fængselsstraf for sin hjælp til familien. Men en østrigsk SS-officer fik sympati med sin tidligere landsmand og slap hende fri mod lovning på, at hun ikke ville stikke af.

Det ord holdt hun, og resten er historie.

revsbech@kristeligt-dagblad.dk
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock
flexblock
splitblock
Mener du, at uligheden vokser i det danske sundhedssystem?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock