Dødehavsrullerne har flere ‘retmæssige’ ejere

- I kong Husseins øjne var det hans Dødehavsruller, israelerne tog som krigsbytte, fordi han havde nationaliseret dem, supplerer Søren Holst.

Beduinernes fund
De fleste ruller blev fundet i perioden 1947-1956. Nogle blev fundet af udenlandske forskere med base i Jerusalems østlige del, der lå i Jordan efter våbenstilstanden mellem den nyoprettede israelske stat og dens arabiske naboer. Men de fleste blev fundet af beduiner.

- Beduinerne havde større held med sig end arkæologerne. De kendte hulerne og vidste, hvor teksterne typisk lå gemt. Det var for eksempel beduiner, der fandt den berømte ’hule fire’, som ligger lige ved Qumran-ruinen på østbredden af Det Døde Hav. Fundet rummede titusindvis af fragmenter, fortæller Søren Holst.

Jordansk lov forpligtede i princippet beduinerne til at aflevere deres fund. Men de jordanske myndigheder var ifølge Søren Holst godt klar over, at lovlydigheden her ville være begrænset, da der var store penge at tjene.

- Hvis man forsøgte at håndhæve loven, ville fundene forsvinde på det sorte marked og havne i rige samleres private bankbokse. Derfor lod myndighederne vide, at man på et bestemt kontor i Jerusalem købte Dødehavsruller til en fast pris på en jordansk dinar per kvadrattomme uden at stille ubehagelige spørgsmål, siger forskeren.

Den jordanske stat havde imidlertid ikke selv penge til at betale beduinerne. Anskaffelsen blev derfor finansieret af en række universiteter og museer i Europa og USA, som dermed i princippet fik ejendomsretten til tekststumperne. Men de jordanske myndigheder og de udenlandske forskere indgik den aftale, at materialet skulle blive i Jerusalem, indtil det var forsvarligt undersøgt og udgivet.

Forskningsinstitutionerne fik i første omgang retten til at udpege medlemmer til en gruppe på syv yngre forskere, som i 1950'erne tog fat på arbejdet med at tyde, sortere og samle de mange tusinde fragmenter og udgive dem sammen med oversættelser og forklaringer.

- Det er det store arbejde, som i dag danner grundlaget for den nye viden, vi har om den tidlige jødedom og de første kristne, siger Søren Holst.

Kobberrullen i Amman
Jordan, som nu kræver de fleste af Dødehavsrullerne udleveret, har allerede enkelte på jordansk jord. Den drejer sig blandt andet om den berømte ’Kobberrulle’, som ved et tilfælde var lånt ud til et mindre museum i Jordans hovedstad Amman i 1967. Dermed blev den ikke taget, da Israel gik ind i Østjerusalem.

Jesper Høgenhaven har besøgt Amman for at studere kobberrullen, hvilket han nu er ved at skrive en bog om.

- Kobberrullen er interessant, fordi den er skrevet på metal som navnet siger. Det er en fortegnelse over skjulte skatte. Det kan diskuteres, hvilket forhold rullen har til resten af samlingen, da det ser ud til at være en fiktiv fortælling. Men det er bare min tolkning. Der er andre, som mener, at der er tale om virkelige skatte, siger professoren.