Livremmen er tilbage i dansk politik

Det markerer et paradigmeskift i politik. De gamle spilleregler er på vej tilbage. Der skal igen spares på de offentlige midler, og ministrene kommer igen til for alvor at konkurrere om at få den største bid af den sparsomme kage. Livremmen er tilbage i dansk politik.

Med en stærk minister som Claus Hjort Frederiksen (V) for bordenden er Finansministeriet på vej tilbage til storhed.

Men hvor galt er det da fat? Ifølge økonomiske eksperter kommer det meget an på, om man tænder det korte eller det lange lys.

På kort sigt er der paradoksalt nok ikke de helt store problemer, selvom tallene lyder alvorlige.

Staten får et underskud på 95 milliarder kroner i år og 79 milliarder kroner i 2011, skønner regeringens egne økonomer.

Det er så store underskud, at Danmark ikke kan få euroen som valuta, hvis vi skulle ønske det. Med den hastige gældsætning lever vi ikke op til EU's såkaldte konvergenskrav. Trøsten er, at det er der stort set heller ingen andre EU-lande, der gør.

Alligevel er det regeringens mål at få bragt gældsætningen så meget under kontrol, at vi fra og med 2011 kan leve op til EU?s konvergenskrav. Det vil kræve selvstændige spareforslag på næste års finanslov på ni milliarder kroner. Umiddelbart et overkommeligt mål i et budget på 650 milliarder kroner.

Meget værre er det imidlertid, at regeringen også vil have kommuner og regioner til at holde igen.

Ministrene diskuterer, om der skal være decideret nulvækst, eller om de kommunale og regionale udgifter må stige med en enkelt procent næste år. Under alle omstændigheder bliver det en voldsom opbremsning i forhold til de foregående år. Så der er lagt op til store konfrontationer i forårets forhandlinger om den kommunale økonomi.

Her skal man finde en vej frem mellem opskruede valgløfter, vælgerforventninger og de barske økonomiske vilkår.

Selv hvis det lykkes regeringen at finde en vej ud af de store underskud, er de langsigtede problemer med at bevare velfærdssamfundet stadig ikke løst.

Og skal man tro for eksempel de økonomiske vismænd, er de langsigtede problemer meget værre end de kortsigtede.

Vismændene hæfter sig ved, at på kort sigt vil en del af statens underskud forsvinde helt af sig selv, når konjunkturerne vender. Større aktivitet i samfundet giver flere skatter og afgifter og færre udgifter til arbejdsløse. Det flytter mange milliarder fra minus til plus på statsbudgettet. I samme retning trækker skattereformen, der er ufinansieret de første år, men som til gengæld hiver flere penge op af borgernes lommer de efterfølgende år.

Hvad der ikke løser sig selv, er udfordringen ved, at mange flere ældre i fremtiden skal forsørges af færre unge. Netop det tema er baggrunden for stridighederne mellem Venstre og De Konservative, som ledte op til seminaret i Hornbæk. De Konservative åbnede for en ny debat om velfærdsforliget fra 2006 og sagde det forbudte ord, efterløn. Umiddelbart er den debat lagt død af statsminister Lars Løkke Rasmussen (V), der meget hellere vil drøfte de nære økonomiske udfordringer for 2011 og 2012 end velfærdssamfundets langsigtede finansieringsvilkår.

Der bliver imidlertid rigeligt at drøfte, ikke mindst med Dansk Folkeparti, der måske også skal vænne sig til, at finanslovsforhandlinger ikke kun handler om at dele gaver ud.

Det er nye tider.

hoffmann@kristeligt-dagblad.dk