Hvis du ikke kender Troels Trier, tror du sikkert, han er splittertosset. Det er han også, men ikke så meget, at det gør noget. For hvis man virkelig skal karakterisere denne mærkværdige mand, der allerhelst optræder i badedragt, pilothue og med vanvittige øjne, er helt andre ord nødvendige. For eksempel livsklog, hjertevarm og 100 procent kunstner. Eller tidligere økologisk landmand, nu efterspurgt maler og bare helt almindelig. Men alt det ved kun de, der kender ham, for han er lige så sky, som den figur, der har gjort ham kendt, er sprællende.

Troels Trier voksede op omkring Vallekilde Højskole i Vestsjælland som et underligt, klogt barn, der opfandt alverdens maskiner i familiens kælder. Nogle maskiner kunne spille, og snart blev han forsanger i et ungdomsband, hvor han fandt groteske måder at overvinde sin generte natur på. Det lod sig dog ikke fornægte, at han kom ud af en kunstermen han havde svært ved at slå igennem som kunstmaler. Gennembruddet kom dog, da han så ungdomsoprørerne i Paris i 1968 bruge kunsten som politisk propaganda.

I kunstnerkollektivet Røde Mor blev netop denne kunstform varemærket og snart efter også et af de stærkeste symboler på de omvæltninger, der prægede Danmark i begyndelsen af 1970'erne. Men der manglede noget for at lokke folk til kollektivets ferniseringer. Musik blev prøvet af, og den skulle få sit helt eget liv og blive det måske afgørende samlingspunkt for en splittet venstrefløj under oprøret. I spidsen stod en af tidens mest markante skikkelser – Troels Trier.