Katastrofen i Haiti

Haiti ligger langt fra Danmark, men skrigene fra de mange døende, sårede og dybt fortvivlede mennesker, der er ramt af jordskælvet, når os alle via tv-skærmen og internettet.

Det er umuligt at være uberørt af den katastrofe, der ramte Haiti natten til onsdag. Hovedstaden i det caribiske land er på det nærmeste jævnet med jorden. Tre af landets ni millioner indbyggere formodes at være direkte påvirket af jordrystelserne. Nogle skøn peger på, at katastrofen i Haiti vil koste op mod en kvart million mennesker livet – en tragedie af samme omfang som tsunamien i Asien for fem år siden.

Man kan ikke sige noget meningsfuldt om jordskælvet og den ulykke, det har bragt et af verdens fattigste lande i. Fra de første nyhedsrapporter, der nåede ud fra katastrofeområdet, forlød det, at mange af de troende haitianere sang og bad i timerne efter jordskælvet. Stillet over for den overmagt, som naturkræfterne er, gav haitianerne sig en større magt i vold.

Den fattige befolkning ved, at mennesket er afmægtigt over for de mest afgørende af livets tilskikkelser og ikke kan sikre sig, når det står over for død og ødelæggelse. Det er livets ubarmhjertige vilkår, at vi alle en dag skal miste det, og for mange kommer den dag, før end de ønsker og forventer.

Følelsen af meningsløshed kan let lamme dem, der her på afstand følger nyhederne eller ser haitianernes egne mobiloptagelser af jordskælvet, der er lagt på internettet. Men netop fordi vi alle lever i dødens skygge, er vi med det bibelske budskab kaldet til at leve i lys og kærlighed for andre. Et meningsløst jordskælv som det i Haiti er en påmindelse om, at vi skal leve livet i ansvar for hinanden.