Christian Balslev-Olesen: En grundtvigianer i FN

Christian Balslev-Olesen bragte teologien og Grundtvig med sig i sit arbejde som chef for FN's børnefond, Unicef, i først Eritrea og senere Somalia, og det kunne i første omgang virke lidt forvirrende på kollegerne. I det regi var man ikke vant til teologer og kendte ikke meget, eller ingenting, til Grundtvig.

– Så en gang imellem var det svært at komme igennem med en plan, fordi mine forslag gik på tværs af den klassiske forståelse for, hvordan man får et hjælpearbejde til at fungere og et land på fode igen, forklarer den tidligere generalsekretær for Folkekirkens Nødhjælp, der i 2002 blev ansat i FN og nu er partner og konsulent i Nordic Consulting Group, som bistår regeringer og u-landsorganisationer med rådgivning. Med sin mangeårig erfaringen inden for international nød- og udviklingshjælp er han en af de danske teologer, der er kommet tættest på verdens brændpunkter for nød og elendighed.

– Som teolog har jeg fået nogle værktøjer, der nok har gjort det muligt for mig at anlægge en større helhedsforståelse med fokus på det menneskelige. Jeg har brugt såvel min teologi som min grundtvigske baggrund, når jeg skulle udarbejde planer i FN.

Og de gik derfor på tværs. Balslev-Olesen forklarer:

– Når man i FN udarbejdede planer for genoprettelse af et land, begyndte man altid med toppen. Skal et samfund fungere, må der indsættes en regering, vælges en præsident og oprettes et stort militær og politi, som kan sikre overholdelse af lov og orden. Mit udgangspunkt er det modsatte. Man vil efter min mening aldrig få et land som for eksempel Somalia til at fungere, hvis der ikke findes et fundament i den folkelige støtte. Derfor skal vi begynde et helt andet sted, oprette skoler, hjælpe bønderne, så de igen kan komme til at dyrke jorden, etablere sundhedsklinikker. Akkurat som man gjorde det herhjemme i 1800-tallet med højskolerne og andelsbevægelsen og derved fik bygget et demokrati op fra neden af.