Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


- Allan Sørensen, mellemøst-korrespondent 
Allan Sørensen
Send artiklen Christian Balslev-Olesen: En grundtvigianer i FN til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Christian Balslev-Olesen: En grundtvigianer i FN

Christian Balslev-Olesen: -- Troen giver et andet syn. Jeg var i Rwanda under folkemordet i 1984, hvor ligene blev stablet i stakkevis, og flygtningene døde i tusindvis af kolera. I den situation er det svært at se Vorherres mening med det hele, men selv midt i dette helvede oplevede man livsbekræftende eksempler på medmenneskelighed. -

- Leif Tuxen.

Fakta

Christian Balslev-Olesen

62 år, cand.theol. 1980, sekretær for Det Økumeniske Fællesråd, 1985 ansat i Folkekirkens...
Læs mere

Teologer på udebane

De fleste teologer bliver præster i den danske folkekirke, men en del bryder mønsteret og får...
Læs mere
flexblock
Kommenter Hold mig opdateret

- Uden det religiøse forstår man ingenting, men alt må ikke gøres til religionskrige, mener Christian Balslev-Olesen, tidligere generalsekretær for Folkekirkens Nødhjælp

Christian Balslev-Olesen bragte teologien og Grundtvig med sig i sit arbejde som chef for FN's børnefond, Unicef, i først Eritrea og senere Somalia, og det kunne i første omgang virke lidt forvirrende på kollegerne. I det regi var man ikke vant til teologer og kendte ikke meget, eller ingenting, til Grundtvig.

– Så en gang imellem var det svært at komme igennem med en plan, fordi mine forslag gik på tværs af den klassiske forståelse for, hvordan man får et hjælpearbejde til at fungere og et land på fode igen, forklarer den tidligere generalsekretær for Folkekirkens Nødhjælp, der i 2002 blev ansat i FN og nu er partner og konsulent i Nordic Consulting Group, som bistår regeringer og u-landsorganisationer med rådgivning. Med sin mangeårig erfaringen inden for international nød- og udviklingshjælp er han en af de danske teologer, der er kommet tættest på verdens brændpunkter for nød og elendighed.

– Som teolog har jeg fået nogle værktøjer, der nok har gjort det muligt for mig at anlægge en større helhedsforståelse med fokus på det menneskelige. Jeg har brugt såvel min teologi som min grundtvigske baggrund, når jeg skulle udarbejde planer i FN.

Og de gik derfor på tværs. Balslev-Olesen forklarer:

Annonce
– Når man i FN udarbejdede planer for genoprettelse af et land, begyndte man altid med toppen. Skal et samfund fungere, må der indsættes en regering, vælges en præsident og oprettes et stort militær og politi, som kan sikre overholdelse af lov og orden. Mit udgangspunkt er det modsatte. Man vil efter min mening aldrig få et land som for eksempel Somalia til at fungere, hvis der ikke findes et fundament i den folkelige støtte. Derfor skal vi begynde et helt andet sted, oprette skoler, hjælpe bønderne, så de igen kan komme til at dyrke jorden, etablere sundhedsklinikker. Akkurat som man gjorde det herhjemme i 1800-tallet med højskolerne og andelsbevægelsen og derved fik bygget et demokrati op fra neden af.

Somalia, hvor Balslev-Olesen sluttede sin FN-karriere som landechef, blev det værste, han har oplevet. Det er et land i total opløsning, styret af lovløshed, kaos og vold i en tilsyneladende uendelig kamp mellem de somaliske klaner om magten.

– Det er verdens farligste land, og lige i øjeblikket er der ikke meget, der tyder på, at forholdene bliver bedre. Tværtimod, fordi islamiske ekstremister fra udlandet nu er med til at optrappe konflikten. At mennesker overhovedet kan overleve i det kaos, Somalia har befundet sig i de sidste 20 år, er helt utroligt.

Og lige så utroligt: Midt i borgerkrigens anarki og usikkerhed finder man her nogle af de mest dynamiske og kreative forretningsfolk på hele det afrikanske kontinent, fortæller Balslev-Olesen, der ser det som en understregning af den lokale og folkelige styrke og overlevelsesevne, han i Grundtvigs ånd sætter sin lid til i udviklingsarbejdet.

Somalia er endnu en af de mange katastrofer og dommedagshistorier fra Afrika, der fylder de vestlige medier, men for Balslev-Olesen er der også håb – selv her.

– Et af de store problemer er jo, at resten af verden i dag næsten har afskrevet Afrika, og vi stort set kun får de dårlige overskrifter, når det gælder Afrika. Det er et kæmpeproblem, og det er i det hele taget dybt problematisk, at man behandler et kontinent med 800-900 millioner mennesker og 53 nationer mere eller mindre under ét. For der sker også fremskridt, og der er positive historier, vi bare aldrig hører om. Et eksempel: I slutningen af 80'erne blev Mozambique fuldstændig smadret af en rædselsfuld borgerkrig. Alt var i bund. I dag, derimod, er det et blomstrende land med en af de stærkeste økonomier i Afrika, demokrati og så videre. Det ville ingen have troet, dengang i 1980'erne.

Så måske er der også håb for Somalia.

Med sin interesse for det kirkelige økumeniske arbejde og engagement i Det Økumeniske Fællesråd, Kirkernes Verdensråd og Kirkernes Raceprogram stod han i opposition til sit traditionelle grundtvigske bagland. I den grundtvig-tidehvervske bevægelse, som den så ud, da den nu 62-årige Christian Balslev-Olesen var ung, var der dyb skepsis over for begreber som kirkelig aktivisme og økumenisk samarbejde mellem kirker på internationalt plan.

Men da familien flyttede til Lejre ved Roskilde og kom med i Osted Valgmenighed, mødte han her en mere aktivistisk fløj af grundtvigianismen, som passede bedre til hans egen tilgang til kirke og kristendom, som allerede i studietiden blev udstukket, da han skrev speciale om kirkerne i det dengang apartheid-delte Sydafrika.

Siden blev det her, han fik sit arbejde for Folkekirkens Nødhjælp og kom tæt på hele den omvæltning – den demokratiske revolution, som Balslev-Olesen kalder den – der i disse år skabte et euforisk håb og forandrede hele det sydlige Afrika med apartheid-styrets fald og indsættelsen af Nelson Mandela som præsident i Sydafrika. Det var i disse år, han knyttede en tæt forbindelse til den markante apartheid-modstander ærkebiskop Desmond Tutu, hvis Sandhedskommission fik stor betydning for etableringen af det nye demokratiske Sydafrika.

Siden fulgte nye katastrofer og tilbageslag. I Rwanda blev op mod en million mennesker myrdet i en blodrus, i Eritrea, hvor det hele begyndte så godt, forstenede styret i et diktatur, som isolerede sig fra resten af verden. Hungersnød i Etiopien, kaos i Somalia. Mennesker sulter, hundredtusinder på flugt. I disse ekstreme situationer er det, at Christian Balslev-Olesen henter hjælp i sin kristne tro, som for ham først og fremmest indebærer kravet om, at der må kæmpes for at fastholde et menneskes værdi. For vi er alle skabt i Guds billede.

Det påvirker hans grundlæggende syn på nødhjælp og udviklingsstøtte.

– På et tidspunkt har man talt om, at udviklingsstøtte kun skulle ydes i de situationer, hvor man kunne se, at der var en fremtid for dem, der skulle hjælpes, men ud fra en kristen livsholdning har vi jo lige så stort ansvar for at hjælpe de AIDS-ramte og gadebørnene, ganske uanset om det ud fra en rationel vurdering kan "betale sig".

Troen giver samtidig et håb midt i håbløsheden.

– Eller man kan sige, at troen giver et andet syn. Jeg var i Rwanda under folkemordet i 1994, hvor ligene blev stablet i stakkevis, og flygtningene døde i tusindvis af kolera. I den situation er det svært at se Vorherres mening med det hele, men selv midt i dette helvede oplevede man livsbekræftende eksempler på medmenneskelighed.

Som teolog har Christian Balslev-Olesen sit faglige redskab til at afkode og gennemskue retorikken, når den bliver religiøs, og det gør den ofte på internationalt plan. Her opdager man hurtigt, at det religiøse ikke kun er en privat affære, som nogle politikere mener i Danmark.

– Uden det religiøse forstår man ingenting, og det kan være svært for sekulære danskere og europæiske nødhjælpsarbejdere at fatte. For eksempel oplevede vi i Somalia, at man i forbindelse med en femårsplan glemte at spørge de religiøse ledere. Halvtreds eksperter havde arbejdet på planen, men ingen havde tænkt på de religiøse ledere, og har man ikke den dimension med i Afrika, vil sådan en plan være dødsdømt på forhånd.

Den anden fare er at gøre alt til religionskrige, understreger Balslev-Olesen.

– Det er netop, hvad vi oplever i dag, både herhjemme og i forhold til udlandet, hvor konflikter omtales som religionskrige, fordi man har en uvidende og naiv tilgang til kirke og religion. Det gælder for eksempel krigen mellem Etiopien og Somalia, mens der her i virkeligheden er tale om kontant grænsekonflikt, fordi Etiopien ikke har adgang til havet. Et andet eksempel finder man i Mellemøsten, når konflikten mellem palæstinensere og israelere gøres til en religionskrig, i stedet for at man koncentrerer sig om at få løst det, den virkelig handler om, nemlig at en stor befolkningsgruppe lever under nogle aldeles rædselsfulde sociale forhold.

– Gør man konflikterne til religionskrige, bliver de ikke bare sværere at løse politisk. Det medfører også, at vi helt automatisk pludselig tager stilling i en konflikt uden i øvrigt at vide noget videre om den. Når konflikten mellem Somalia og Etiopien skildres, som om den ene religion er i krig med den anden, tager det kristne Vesten automatisk parti for det kristne Etiopien imod det muslimske Somalia, og så overser man lettere de grusomheder, der i denne krig også er blevet udøvet af de etiopiske soldater.

Mekanismen er den samme herhjemme, når politikere begynder at tale om religionskrig mellem det kristne Danmark og dets nye muslimske indvandrere, tilføjer Balslev-Olesen.

– Begynder man at se en repræsentant for al-Qaeda i enhver muslim, man møder, så bidrager man til at marginalisere og radikalisere en hel befolkningsgruppe. Det er konsekvensen af at gøre alt til "religionskrige".

Christian Balslev-Olesen ser her en stor opgave for teologerne, som i kraft af deres uddannelse kan hjælpe med at "afklæde konflikter den religiøse iklædning og derved lokalisere de reelle problemer".

steens@kristeligt-dagblad.dk
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2 | 3 | 4 | 5

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock
flexblock
splitblock
Mener du, at uligheden vokser i det danske sundhedssystem?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock