Haiti begraver folk i massegrave

Peter Kjær Jensen har selv set massegrave blandt andet efter tsunamien i 2004. Men han pointerer, at det altid er et yderst følsomt emne, fordi de efterladte skal kunne leve med beslutningen.

- Det skal helst være de lokales beslutning at lave en massegrav, og jeg mener, at det for eksempel er vigtigt for de, der koordiner nødhjælpen, at tale med den lokale præst og finde ud af, hvad der er tradition for og dermed, hvad der kan lade sig gøre for at håndtere situationen så nænsomt som muligt, siger Peter Kjær Jensen.

Håbet svinder
Nødhjælpen har været lang tid undervejs. Det betyder, at de fleste af de mennesker, der nu hentes frem under murbrokkerne, er døde.

Et amerikanske hangarskib, som nu er på vej mod Haiti med entreprenørmaskiner, skal derfor ikke alene redde overlevende. Et stort arbejde bliver også at grave de døde fri.

- Nødhjælpsorganisationerne arbejder ud fra et håb om at redde flere levende ud fra murbrokkerne. Men håbet er spinkelt, fordi nødhjælpen er blevet så forsinket, som den er, siger Henrik Stubkjær.

Nødhjælpen har haft svært ved at komme frem på grund af landets ringe infrastruktur.

- Den lokale lufthavn er fuldstændig overbebyrdet, fordi tusindvis af nødhjælpsorganisationer nu gerne vil ind i landet. Den hurtigste vej er via luften, og lufthavnen er ramt af jordskælvet. Det betyder, at sikkerhed og logistik langt fra er optimal, siger han.

Samme problematik gør sig gældende for vejnettet, som flere steder er brudt sammen. Murbrokker, jord og elektriske ledninger ligger der, hvor nødhjælpen ellers ville kunne køres frem.

FN mangler
Et andet problem er, at FN’s kontor i Haitis hovedstad Port-au-Prince blev ramt særdeles hårdt af jordskælvet.

- De FN-medarbejdere, der skulle koordinere indsatsen er døde eller også er deres familier. Det vil sige, at vi mangler en række af de personer, der skulle holde overblikket og søge for at nødhjælpsarbejdet skrider sikkert frem, siger Henrik Stubkjær.

Blandt de 10 millioner kroner, Udenrigsministeriet har sat af til Haiti, er en del af pengene øremærket til at genopbygge FN’s kontor i Haiti.

Lufthavnen i Port-au-Prince er nu genåbnet efter at have været lukket i flere omgange, og nødhjælp køres desuden ind fra nabolandet Den Dominikanske Republik samt bliver sejlet ind fra havet.

- Der er ved at komme mere styr på situationen, og det er massegravene faktisk et tegn på, siger Peter Kjær Jensen.