EU-millioner til religionsforskning

Når sociologer og jurister fra 13 instutter i 10 lande den 1. februar sætter et stort EU-forskningsarbejde i gang om religion og dens forhold til samfund og stat, er det ikke islam, der er prioritet nummer et.

Det siger professor Jørgen S. Nielsen, leder af Centret for Europæisk Islamisk Tænkning, der leder den danske forskergruppe i projektet.

– Islam-debatten er i dag i høj grad et dansk fænomen og til dels et hollandsk og britisk, men den fylder ikke meget i andre EU-lande, siger han. Og understreger, at her taler han ikke om forskning i radikalisering, men om religiøse gruppers forhold til samfundet og staten. Det er ikke samme debat.

Hovedvægten bliver lagt på, at man i EU-landene i dag i langt højere grad end tidligere ser religiøse grupper fylde langt mere i det offentlige rum og i den offentlige debat.

– Lidt kynisk kan man sige, at jo mindre kirken bliver, des mere fremtrædende bliver den i den offentlige debat. Det gælder ikke mindst den katolske kirke, siger Jørgen S. Nielsen.

– Det gælder i debatten om abort, familielovgivning generelt og en række andre områder, hvor religiøse mennesker har en holdning.

Selvom det nuværende EU i sin oprindelse var overvejende kristent, så er der i dag store kulturelle, religiøse og historiske forskelle. Der er mange religioner, og der er mange, som overhovedet ikke er religiøse, siger Jørgen S. Nielsen.

– Derfor er islam selvfølgelig også med i forskningen, men det samme gælder forholdet til efterhånden mange ikke-religiøse, forholdet mellem religion og stat og religion og det offentlige rum.