Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen Vreden ulmer i ruinerne til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Vreden ulmer i ruinerne

En politibetjent holder øje med, om der bliver plyndret i det centrale Port-au-Prince. --

- Julien Tack/AFP/Scanpix

Fakta

Sådan hjælper du

Flere danske nødhjælpsorganisationer har indsamlinger til fordel for ofrene i Haiti.

Læs mere
flexblock
Kommenter Hold mig opdateret

Vrede og aggression breder sig blandt ofrene for jordskælvet i Haitis hovedstad, Port-au-Prince. Der er ingen forståelse for, at det tager tid at få nødhjælpen frem

Det er ikke blot nødhjælpsarbejdere, der i disse dage lander i Haiti. Fra blandt andet USA kommer også flere tusinde soldater, som skal bistå de 3000 FN-soldater, der i forvejen er i Port-au-Prince, med at forhindre det totale kaos og anarki i at brede sig. Desuden overvejer FN at bringe nogle flere af de 6000 FN-soldater og politibetjente, der er udstationeret i resten af Haiti, ind til hovedstaden.

Haiti er i forvejen et ekstremt voldeligt samfund, hvor væbnede bander er vant til at regere i gaderne blandt under sloganet "Rat pa kaka" som er kreolsk for "her skider selv ikke rotterne uden tilladelse", og jordskælvet forstærker råheden. Ikke mindst, fordi de første dages chok er ved at blive afløst af vrede. Indbyggerne i Port-au-Prince er desperate efter at få hjælp, og de bebrejder udlandet, at det ikke går stærkt nok.

– Vreden og utålmodigheden breder sig. Vi er meget opmærksomme på, at situationen er ved at blive anspændt, siger David Winhurst, talsmand for FN-missionen i Haiti til de internationale medier.

Et brutalt udtryk for spændingerne kom frem i går, da beboerne i visse områder begyndte at bygge vejspærringer af lig og sten for at protestere mod, at nødhjælpen ikke var nået frem til deres kvarterer. Shaul Schwarz, en fotograf for det amerikanske magasin Time, siger, at han har set mindst to vejblokeringer af lig og sten i den centrale del af Haitis hovedstad.

Annonce
– De er begyndt at blokere vejene med lig. Det er ikke noget kønt syn derude. Folk er dødtrætte af ikke at modtage nogen hjælp, siger han til det britiske nyhedsbureau Reuters.

Plyndringer er en del af resultatet. Blandt andet er hovedlageret for FN's Fødevareprogram , WFP, blevet plyndret.

Dr.phil Atle Dyregrov er specialist i katastrofepsykologi og leder af Senter for Krisepsykologi i Bergen i Norge. Han peger på, at menneskelige reaktioner ikke sker i et vakuum, men bestemmes af den sociale sammenhæng, katastrofen sker under.

– I samfund, der er præget af lovløse forhold, sult og fattigdom er det mentale "beredskab" til at reagere med ro og sammenhold mindre end i mere socialt velordnede lande. Det er også vanskeligere at mobilisere folk til at trække på samme hammel, når de er vant til at kæmpe for deres egen overlevelse, ofte i kamp med andre, siger han.

Det overrasker ikke Michael Bruun, godkendt specialist i krise- og katastrofepsykologi og blandt andet krisepsykolog for Falck, Rigspolitiet og Dansk Røde kors, at haitianerne reagerer voldsomt på jordskælvet.

– Der er en enorm opsparet frustration og afmagt, som nu får afløb. Haitianerne føler, at det bare er så typisk. De er gået for lud og koldt vand i årtier, mens resten af verden har set på, og nu strømmer det hele over. Det er samme mønster, vi ser under mindre dramatiske omstændigheder i Danmark, hvis der er sket en ulykke, og ambulancen ikke er der to minutter efter. Så begynder folk også at skælde ud over, at ingenting fungerer, siger Michael Bruun.

Han peger på, at det hårde miljø og de elendige levevilkår i Haiti betyder, at indbyggerne i forvejen er presset til bristepunktet.

– Hvis vi som mennesker bliver presset nok, reagerer vi instinktivt. Vi begynder at flå maden ud af andres hænder. Vi stjæler sko fra lig, der alligevel ikke kan bruge dem mere. Det handler om overlevelse, og hvis hverdagen i forvejen er brutal, bliver forholdene blot endnu værre i en katastrofesituation, siger han.

Samme erfaring har man fra katastrofer, hvor det gælder om at slippe væk fra noget.

– Folk bliver som vilde dyr. Den med, at kvinder og børn kommer først, er noget, man læser om i historierne. Det er ikke virkelighed, pointerer Michael Bruun.

Nødhjælpsorganisationerne ved, at situationen i Haiti er farlig og gør ekstra meget ud af at rådgive deres medarbejdere, før de tager afsted.

upoulsen@kristeligt-dagblad.dk
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock
flexblock
splitblock
Mener du, at uligheden vokser i det danske sundhedssystem?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock