Skuespilleren vil være præst

Dette andet ønske, "ellers vil jeg være præst", er hun nu i fuld gang med at arbejde sig hen mod.

Hun har sideløbende med skuespillet taget en bachelorgrad i teologi og er nu stille og rolig ved at æde sig ind på sidste del af uddannelsen på Det Teologiske Fakultet på Københavns Universitet.

Rikke Weissfeld har i denne periode valgt at tage et fag ad gangen, så der også bliver tid til hendes øvrige gøremål:

Hun har for et par måneder siden tiltrådt en halvtidsstilling som teenage-konsulent for KFUM og KFUK i Helsingør. Der er tale om et pionerarbejde, hvor hun skal starte en børneklub og andre tilbud for børn og unge ud fra den lokale Sthens Kirke, og derudover underviser hun et par konfirmandhold i Espergærde.

Og sidst, men ikke mindst, er der Liberal Alliance. Målet er at blive præst, men Rikke Weissfeld vil også gerne være politiker. Hun var med i de hektiske dage, da det turbulente parti tromlede frem under navnet "Ny Alliance", stillede op for partiet til kommunalvalget i Helsingør og er partiets folketingskandidat for Nordsjællands Storkreds.

Hun mener ikke, politik og kristendom skal blandes sammen, men hendes kristne livsholdning understreger – som hendes politiske – ansvaret.

– Gud har givet os et liv, for at vi kan få noget ud af det, forstået på den måde, at vi må tjene næsten, så meget vi kan. Vi har fået livet for at gøre noget ved det, og det er det ansvar, vi alle har.

Rikke Weissfeld er født i Århus, men delvist opvokset i Luxembourg og valgte her som 16-årig at blive konfirmeret i den danske kirke.

– For mig er troen noget meget privat. Den er en hjertesag, en dyb personlig følelse. Det forsøger jeg at fortælle de konfirmander, jeg underviser. Jeg fortæller dem, at tro ikke er matematik, der er ingen facitliste, og at deres følelser her er lige så relevante som mine, og at man skal forsøge at finde sin egen personlige indgang til troen. Det eneste, der ligger helt fast i kirken, er nadveren og dåben.

Hun er glad for at undervise og regner med at kunne bruge sine erfaringer som skuespiller i et fremtidigt præstejob.

– Jeg har lært at kommunikere, og jeg lider ikke af sceneskræk, forklarer Rikke Weissfeld og tilføjer – med henvisning til KFUM og KFUK – "at kirken skal vise de unge, at de kan tro på Gud, og at Gud tror på dem".

– Nogle gange oplever jeg kirken og præsten, som om de opfatter sig selv som pedel for det antikverede. Det er, som om nogle præster mangler nødvendigheden, som om de har glemt, hvor vigtigt det er, det kirken beskæftiger sig med. Der er gået for meget tjenestemand i dem. Her ligger en kæmpeudfordring, som jeg engang håber at være med til at løse.

Kristeligt og folkeligt lader hun sig inspirere af Grundtvig. Hun skrev bachelor-opgave om "Grundtvig og højskoletanken". Grundtvig kæmpede for menneskets frie valg under ansvar, påpeger hun og får dermed den gamle folkeoplyser til at se ud, som om han var medlem af Liberal Alliance.

Teologien og politikken har nu førsteprioritet i Rikke Weissfelds liv.

– Jeg har fundet ud af, at det er meget vigtigere end skuespillet. Som skuespiller bliver man meget selvcentreret, fordi man hele tiden er nødt til at grave i sit eget indre. Teologi og politik, derimod, handler om vores medmennesker, om andres livsvilkår, og – i teologien – om liv og død. Det er meget mere spændende og betydningsfuldt.

steens@kristeligt-dagblad.dk