Der bliver i dag investeret i renovering og byggeri af nye præsteboliger samtidig med at kirkeskatten sætter nye rekordhøjder og medlemstallet falder i sognene.
Det er på høje tid at der sættes ind med nytænkning. Store
investeringer bliver igangsat i 2010.
Måske skulle der overvejes et anlægsstop, indtil der er truffet de nødvendige beslutninger?
Persondata politik og brug af cookies*
Du skal være opmærksom på, at du accepterer vores persondata politik og brug af cookies, når du besøger kristeligt-dagblad.dk og de tilknyttede domæner.
Vi indsamler ikke oplysninger, der ikke er beskrevet i vores persondata politik og vi indsamler aldrig persondata uden at du selv har givet os disse oplysninger, fx ved at registrere dig, købe en vare eller deltage i en undersøgelse.
På alle vore sites benytter vi cookies til at gøre din oplevelse bedre og for at kunne bringe de annoncer, som financierer disse sites.
Du kan i de fleste browsere ændre på indstillingerne for hvilke cookies, der bliver sat på din computer.
* En cookie er en lille stump data, der gemmes i din browser og kan læses af enten systemerne bag vores sites eller en af vores partnere. En cookie er ikke et program, der kører på din maskine og en cookie er ikke en virus eller spyware.
Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger
Send artiklen Landområder drænes for præster til din ven.
Landområder drænes for præster
Kirkeminister Birthe Rønn Hornbech (V) vil flytte rundt på den regionale fordeling af præstestillinger. -
- Leif Tuxen.
Fakta
Vindere og tabere
De vinder præstestillinger:Helsingør Stift 13,5, Roskilde Stift 7,6, Århus Stift...
Læs mere
Læs mere
Præsterne skal være der, hvor folk bor, mener kirkeministeren, som har bedt biskopperne udarbejde en historisk helt ny model for fordeling af folkekirkens præstestillinger
Danskerne flytter fra land til by, og fra storbyer til forstæder. Nu skal præsterne flytte med, mener kirkeminister Birthe Rønn Hornbech (V), og derfor har ministeren bedt biskopperne om at opstille en helt ny model for fordeling af præstestillinger i folkekirken, som tager højde for danskernes nye bosættelsesmønster.
Sognepræsternes fordeling i Danmark bygger på sognegrænser, som for landsognenes vedkommende går tilbage til middelalderen og i nogle tilfælde helt tilbage til jernalderen. Dengang boede de fleste danskere på landet, men det gør de ikke længere.
– Præsterne skal være der, hvor folk er, lyder det nu fra kirkeministeren.
Derfor skal 26 præstestillinger i folkekirken flyttes fra hovedsageligt landområder, hvor befolkningen er tyndet ud, til blandt andet forstæder i Århus, Roskilde og Helsingør Stifter, hvor befolkningen i stigende grad har bosat sig, viser et notat fra Kirkeministeriet. Det er første gang i folkekirkens historie, at biskopperne er gået ind på at aflevere præstestillinger til hinanden.
Annonce
Biskop Søren Lodberg Hvas i Aalborg Stift skal af med flest stillinger. Han har tidligere protesteret kraftigt over lignende planer.
– Min begejstring over at afgive præstestillinger kan ligge på et meget lille sted. Men det oprindelige alternativ var meget værre. Vi kan ikke bare lukke øjnene og lade, som om der ikke er sket noget i samfundet, siger Søren Lodberg Hvas.
Han siger, at der ikke skal lukkes kirker i de nordjyske landområder. Men nogle af præsterne får flere kirker at betjene, og borgerne må leve med, at visse kirker kører på nedsat blus – for eksempel med færre gudstjenester.
Sognepræsternes fordeling i Danmark bygger på sognegrænser, som for landsognenes vedkommende går tilbage til middelalderen og i nogle tilfælde helt tilbage til jernalderen. Dengang boede de fleste danskere på landet, men det gør de ikke længere.
– Præsterne skal være der, hvor folk er, lyder det nu fra kirkeministeren.
Derfor skal 26 præstestillinger i folkekirken flyttes fra hovedsageligt landområder, hvor befolkningen er tyndet ud, til blandt andet forstæder i Århus, Roskilde og Helsingør Stifter, hvor befolkningen i stigende grad har bosat sig, viser et notat fra Kirkeministeriet. Det er første gang i folkekirkens historie, at biskopperne er gået ind på at aflevere præstestillinger til hinanden.
– Min begejstring over at afgive præstestillinger kan ligge på et meget lille sted. Men det oprindelige alternativ var meget værre. Vi kan ikke bare lukke øjnene og lade, som om der ikke er sket noget i samfundet, siger Søren Lodberg Hvas.
Han siger, at der ikke skal lukkes kirker i de nordjyske landområder. Men nogle af præsterne får flere kirker at betjene, og borgerne må leve med, at visse kirker kører på nedsat blus – for eksempel med færre gudstjenester.
I Københavns Stift skal biskop Peter Skov-Jakobsen af med næsten ligeså mange stillinger som i Aalborg, men tallet kunne have været større set i forhold til det kraftigt faldende medlemstal.
– Som biskop afleverer man helst ikke præstestillinger, men de øvrige biskopper har udvist meget stor forståelse for de særlige forhold i København, og derfor har der været en fairness omkring Københavns præstestillinger, siger Peter Skov-Jakobsen.
Helsingør Stift bliver den store vinder med 13,5 nye præstestillinger. Biskop Lise-Lotte Rebel har da også brugt stort set hele sin embedstid på at påpege stiftets præstemangel i forhold til de mange arbejdsopgaver.
– Helsingør er et kæmpestort stift, hvor knap en femtedel af den danske befolkning bor. Derfor har jeg hele tiden været på udkig efter nye præstestillinger, for nogle af sognene har over 20.000 indbyggere og udbygges hele tiden. Jeg er af den opfattelse, at folkekirkens overlevelse står og falder med en god kontakt mellem præst og sogn. Det indebærer, at der er grænser for, hvor mange sognemedlemmer der kan være pr. præst. I Helsingør Stift er der nogle steder mere end 4000. Det er ikke rimeligt over for hverken sogn, folkekirke eller præster. Det store antal af kirkelige handlinger som dåb, konfirmation og bryllup kræver flere præster, siger Lise-Lotte Rebel.
Birthe Rønn Hornbech oplyser i øvrigt, at der er indbygget en lang række kriterier i beregningen af de enkelte stifters tildeling af de i alt knap 2000 præstestillinger, og at det er drøftet på flere møder med biskopperne.
vincents@kristeligt-dagblad.dk
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad
Trådet overblik | Fladt overblik
Læs artiklen bag debatten her: Landområder drænes for præster
EJ TIL HOVEDSTÆDER ?
Grundtvig skrev i 1845 til kirkeklokken:
Ej til hovedstæder støbtes du men til den lille by, hvor det høres trindt, når barnet græder og inddysses blidt ved vuggesang.
Der har unægteligt været et par indenrigs folkevandringer i de forløbne 164 år, men der er også sket en udvikling i henseende til befolkningsgruppernes brug af deres kirke.
Jeg mener ikke, at en omfordeling af præstestillinger udelukkende skal foregå ud fra de enkelte sognes befolkningstal.
Viden om menighedernes benyttelsesfrekvens må være en lige så afgørende faktor.
Man kunne jo godt forestille sig, at f.ex. 50% af et landsbysogns folkekirkemedlemmer sad til højmesse på samme tid som en lille håndfuld gjorde det i København eller byens forstæder.
Jeg aner ikke, om jeg har en rigtig eller forkert fornemmelse af, at kirkegang er mere udbredt på landet end i de større byer og deres forstæder.
Men hvis jeg skulle have ret, kunne det godt tale for at bevare en hel del stillinger i landområder, ganske enkelt ved at oprette flere nye præstestillinger der, hvor der er brug for dem.
Jeg ville godt betale f.ex. 0,5% mere i kirkeskat, hvis det kunne finansiere en fortsættelse af præsternes gode og nære kontakt til menighederne i de områder, hvor man - med Grundtvig - kan høre barnets gråd i hele sognet.
Carsten Snedsted
pens. socialrådgiver, Odense.
Grundtvig skrev i 1845 til kirkeklokken:
Ej til hovedstæder støbtes du men til den lille by, hvor det høres trindt, når barnet græder og inddysses blidt ved vuggesang.
Der har unægteligt været et par indenrigs folkevandringer i de forløbne 164 år, men der er også sket en udvikling i henseende til befolkningsgruppernes brug af deres kirke.
Jeg mener ikke, at en omfordeling af præstestillinger udelukkende skal foregå ud fra de enkelte sognes befolkningstal.
Viden om menighedernes benyttelsesfrekvens må være en lige så afgørende faktor.
Man kunne jo godt forestille sig, at f.ex. 50% af et landsbysogns folkekirkemedlemmer sad til højmesse på samme tid som en lille håndfuld gjorde det i København eller byens forstæder.
Jeg aner ikke, om jeg har en rigtig eller forkert fornemmelse af, at kirkegang er mere udbredt på landet end i de større byer og deres forstæder.
Men hvis jeg skulle have ret, kunne det godt tale for at bevare en hel del stillinger i landområder, ganske enkelt ved at oprette flere nye præstestillinger der, hvor der er brug for dem.
Jeg ville godt betale f.ex. 0,5% mere i kirkeskat, hvis det kunne finansiere en fortsættelse af præsternes gode og nære kontakt til menighederne i de områder, hvor man - med Grundtvig - kan høre barnets gråd i hele sognet.
Carsten Snedsted
pens. socialrådgiver, Odense.
Læs artiklen bag debatten her: Landområder drænes for præster
Kirkeministeren har været ude med riven for som ansættelsesmyndighed at få præsterne ansat, hvor der er flest folkekirkemedlemmer.
Kirkerne og sognene får derfor de samme problemer som den offentlige servicesektor. Det bliver vanskeligere og forholdsvis dyrere at få tilgodeset de tyndt befolkede områder.
Fordelingen i henhold til medlemstal har (mindst) 2 problemer:
Faldende medlemstal i de store byer skyldes bla., at folkekirkemedlemmer unlader at få børnene døbt og dermed optaget som medlemmer. Desuden melder nogle studerende og andre gældstyngede sig ud, fordi medlemsbidraget på 1.000 kr. eller mere pr. år betyder noget i en lånefinancieret tilværelse.
Heldigvis er det sådan, at det er biskopperne, der placerer det antal præstestillinger, der bliver mulighed for at oprette i stiftet. Politikenes indflydelse stopper altså ved antallet, men skal holde fingrene fra beslutningen om placering. Det er kirkens interne anliggende.
Derfor kan der godt udtales et stille håb om, at der fortsat kan være opsøgende arbejde i storbyerne, konfirmationsforberedelse for ikke-døbte, "hjælpepræster" i sogne med en stor ikke-boende menighed og ikke mindst regelmæssige gudstjenester i landsognene.
Problemet med sidstnævnte er, at det ikke blot er præstens løn, der skal udredes, men ofte dyr vedligeholdelse og opvarmning af gamle bygninger. Denne opgave burde for de bevaringsværdige kirkers vedkommende påhvile hele samfundet - ikke blot medlemmerne.
ikke ved beslutnng om placerne
Kirkerne og sognene får derfor de samme problemer som den offentlige servicesektor. Det bliver vanskeligere og forholdsvis dyrere at få tilgodeset de tyndt befolkede områder.
Fordelingen i henhold til medlemstal har (mindst) 2 problemer:
Faldende medlemstal i de store byer skyldes bla., at folkekirkemedlemmer unlader at få børnene døbt og dermed optaget som medlemmer. Desuden melder nogle studerende og andre gældstyngede sig ud, fordi medlemsbidraget på 1.000 kr. eller mere pr. år betyder noget i en lånefinancieret tilværelse.
Heldigvis er det sådan, at det er biskopperne, der placerer det antal præstestillinger, der bliver mulighed for at oprette i stiftet. Politikenes indflydelse stopper altså ved antallet, men skal holde fingrene fra beslutningen om placering. Det er kirkens interne anliggende.
Derfor kan der godt udtales et stille håb om, at der fortsat kan være opsøgende arbejde i storbyerne, konfirmationsforberedelse for ikke-døbte, "hjælpepræster" i sogne med en stor ikke-boende menighed og ikke mindst regelmæssige gudstjenester i landsognene.
Problemet med sidstnævnte er, at det ikke blot er præstens løn, der skal udredes, men ofte dyr vedligeholdelse og opvarmning af gamle bygninger. Denne opgave burde for de bevaringsværdige kirkers vedkommende påhvile hele samfundet - ikke blot medlemmerne.
ikke ved beslutnng om placerne
Læs artiklen bag debatten her: Landområder drænes for præster
RETTELSE: Sidste afsnit i foregående indlæg:
Problemet med sidstnævnte er, at det ikke blot er præstens løn, der skal udredes, men ofte dyr vedligeholdelse og opvarmning af gamle bygninger. Denne opgave burde for de bevaringsværdige kirkers vedkommende påhvile hele samfundet - ikke blot medlemmerne.
RESTEN SLETTES.
Problemet med sidstnævnte er, at det ikke blot er præstens løn, der skal udredes, men ofte dyr vedligeholdelse og opvarmning af gamle bygninger. Denne opgave burde for de bevaringsværdige kirkers vedkommende påhvile hele samfundet - ikke blot medlemmerne.
RESTEN SLETTES.
flexblock
Nyt om kirke og tro
- 11. feb KORT NYT
- 11. feb Modstandere af kvindelige biskopper får ingen særregler
- 11. feb Kvindegudstjenester er for begge køn
- 11. feb Sang og dans er vejen til skolegang
- 11. feb Gud var den første kunstner
Stillinger
-
Ergoterapeut søges til Blå Kors Minibo i Hobro
-
Præst søges til Sdr. Nærå Valgmenighed
-
Daglig leder søges til parvis.dk
-
Kirketjener søges til Lundtofte Sogn i Lyngby-Taarbæk Kommune
-
Projektmedarbejder søges til Kingo-Samuel sogn
-
Søndbjerg Efterskole søger forstander/forstanderpar...
-
Sogne- og korshærspræst søges til Silkeborg Sogn
-
Udviklingskonsulent søges til KFUM og KFUK i Herning
-
10 gode råd til dig, der skal skrive en stillingsannonce
Debat
Seneste debatindlæg
| 8 | itugået logik |
Anders...
43 min. siden |
| 5 | Sv. per har ret |
Jenni
3 timer siden |
| 18 |
Sv. Samtalen i hjemmet er... |
Andreas...
3 timer siden |
| 2 |
Sv. fabrikeret med vold |
Andreas...
5 timer siden |
| 2 |
Sv. Der skal ikke lukkes... |
Andreas...
5 timer siden |
10 vigtigste ting at vide om...
-
10 vigtigste ting at vide om kristendommen
-
10 vigtigste ting at vide om islam
-
10 vigtigste ting at vide om jødedommen
-
10 vigtigste ting at vide om buddhismen
-
10 vigtigste ting at vide om abort
-
10 vigtigste ting at vide om aktiv dødshjælp
-
10 vigtigste ting at vide om stamcelleforskning
-
10 vigtigste ting at vide om katolicisme
-
10 vigtigste ting at vide om protestantisme
-
10 vigtigste ting at vide om den danske folkekirke
-
10 vigtigste ting at vide om reklamer og etik
-
10 vigtigste ting at vide om kunstig befrugtning
Læs også
Mener du, at uligheden vokser i det danske sundhedssystem?
