Fødselskirkens klokketårn i Betlehem. -
- stock.xchng
Peter Lodberg |
18. januar 2010
Ny erklæring opfordrer til samarbejde mellem kristne, jøder og muslimer om verdslig palæstinensisk stat
Iagttagere af udviklingen i Israel/Palæstina har i de senere år været opmærksomme på, at den kristne kirkes fremtid i området er meget usikker. I Israel har antallet af kristne stabiliseret sig omkring 100.000 personer, mens opgørelser foretaget af Betlehems Universitet anslår, at der lever omkring 50.000 kristne på Vestbredden og i Gaza. Dette tal er for nedadgående, fordi kristne palæstinensere udvandrer til Vesten.
Årsagerne til udvandringen er først og fremmest økonomiske. Veluddannede unge kan ikke finde arbejde, og mange har forbud mod at bevæge sig uden for de byer, hvor de bor. De usikre fremtidsudsigter præges også af konflikter med israelske bosættere og islamistiske ekstremister.
Traditionelt har de kristne kirker stået langt fra hinanden. Men i løbet af de sidste tyve år er kirkelederne begyndt at udtale sig i fællesskab og samarbejde på en måde, der tidligere var utænkeligt.
De fandt sammen efter den første palæstinensiske opstand i 1987 og opfordrede til at løse konflikten mellem israelere og palæstinenser gennem forhandling. Senere har kirkelederne protesteret i fællesskab, når israelsk militær har forhindret deres adgang til Fødselskirken i Betlehem eller Gravkirken i Jerusalem.
Kirkeledernes væsentligste indsats fandt sted i juli 2000 under fredsforhandlingerne i Camp David, da de forhindrede, at det kristne og armenske kvarter i Jerusalems gamle bydel blev delt mellem det palæstinensiske selvstyre og den israelske stat. En deling af Jerusalem ville have ødelagt kirkeledernes vision om Jerusalem som en åben by for alle mennesker uanset religiøs baggrund.
Nu er kirkelederne igen på banen. Igennem mere end et år har de sammen med lokale menigheder og organisationer arbejdet med at skrive et fælles dokument, der skal fortælle omverdenen, hvordan det er at leve under israelsk besættelse. Erklæringen hedder "Sandhedens øjeblik" og knytter til ved det såkaldte Kairos-dokument, der blev udsendt i 1985 af sydafrikanske kirker som en stærk protest mod det hvide styre i Pretoria.
Mere end 400 personer har indtil videre skrevet under på det nye palæstinensiske Kairos-dokument siden dets offentliggørelse før jul ved en ceremoni i den lutherske Julekirke i Betlehem. Underskriverne kalder dokumentet for et historisk dokument, fordi det for første gang i de palæstinensiske kirkers historie er lykkedes at udarbejde et teologisk dokument i fællesskab.
Det er modstanden mod den israelske besættelse, der samler de mange forskellige palæstinensiske kristne. De oplever, at de bor i et åbent fængsel omgivet af hegn og mur, der forhindrer dem i at have kontakt med andre mennesker eller komme på arbejde. Dokumentet bruger det teologiske ord "synd" til at beskrive den adskillelse, som besættelsen skaber. Samtidig understreger dokumentet, at enhver form for teologi, der retfærdiggør den israelske besættelse, ikke er i overensstemmelse med kristen teologi, der går ud på at understrege samhørigheden mellem Gud og mennesker.
Synspunktet hænger sammen med dokumentets opfattelse af, hvem der har retten til landet. Det understreges, at Bibelens løfter om land og udvælgelse ikke skal
forstås som et politisk program, der har til formål at begrunde oprettelsen af en ganske bestemt stat. Snarere indeholder disse løfter et tilsagn om Guds universelle frelse.
Dokumentet afviser idéen om, at staten skal være religiøs. Synspunktet er en kritik af de politikere i Israel og Palæstina, der arbejder på at gøre Israel til en jødisk stat og Palæstina til en islamisk stat. De kristne palæstinenseres synspunkt er, at stat og religion bør være adskilt, så der gælder fælles love og regler i det offentlige rum for alle borgere uanset religiøs baggrund. På den baggrund opfordrer de til, at jøder, kristne og muslimer arbejder sammen for at skabe et samfund, der reguleres af principperne om lighed for loven, menneskerettigheder og respekt for international ret.
De palæstinensiske kirkeledere ved, at det bliver meget svært at nå til en løsning af konflikten mellem israelere og palæstinensere. Men de har ikke opgivet håbet, selvom situationen netop i disse år ser håbløs ud, fordi både det palæstinensiske og israelske samfund er præget af dybe modsætninger. I denne situation appellerer det palæstinensiske Kairos-dokument til at løse konflikter med fredelige midler og gennem forhandling.
kirke@kristeligt-dagblad.dkI den ugentlige klumme "Kirken i verden" skriver mag.art. Andreas Rude, teolog og ph.d. Peter Lodberg samt religionssociolog og ph.d. Annika Hvithamar på skift om internationalt kirkeliv.
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad