Fra 1804 og frem til i dag har Haiti været en ren ruin, og alle er i virkeligheden ligeglade. De vestlige lande har ingen interesser i landet
Mange haitianere mener, at landet lige siden selvstændigheden i 1804 er blevet straffet for at være den første sorte slavenation, som gjorde oprør mod den franske kolonimagt og tilføjede Napoleons magtfulde hær et ydmygende nederlag.
– Det er ikke helt forkert, påpeger den franske franske historiker Christophe Wargny, som netop har udgivet bogen "Haiti n'existe pas" (Haiti eksisterer ikke).
– Frankrig, som mistede sin mest indbringende koloni, pålagde Haiti at betale en erstatning på 150 millioner guldfrancs til gengæld for en anerkendelse af Haiti som selvstændig nation. Hele det 19. århundrede gik næsten alle Haitis indtægter til at betale erstatningen. Frankrigs hensigt var, at den nye nation ikke måtte overleve, siger historikeren.
USA erklærede dengang handelsembargo mod Haiti af frygt for, at slaveoprøret skulle brede sig til de amerikanske plantager. Og så sent som i 2004 var det USA, der reelt organiserede det statskup, der satte den daværende præsident Jean-Bertrand Aristide fra magten og fløj ham ud af landet.
– USA frygtede, at Aristide var ved at blive en ny Hugo Chavez og ligesom den venezuelanske præsident skulle blive en ideologisk modstander, mener Gérard Lehman, lektor ved Institut for Litteratur, kultur og medier ved Syddansk Universitet og forfatter til den fransksprogede bog "Haiti 2004: Radiographie d?une coup d?etat" om afsættelsen af Jean-Bertrand Aristide.
– Haiti sidder fast i en opløsningsproces, der rider landet som en forbandelse. Haiti er en ruin i dag, men alle er i virkeligheden ligeglade. De vestlige lande har ingen interesser i landet, siger Gérard Lehmann.
Samme holdning udtrykker Philippe Léveque fra CARE France. Og det er også betydningen af titlen på Christophe Wargnys bog "Haiti eksisterer ikke".
– Lige fra begyndelsen har man forhindret landet i at eksistere, og Haiti har stadig svært ved at eksistere som nation med en økonomi og politiske institutioner, der fungerer. Det, Haiti har brug for efter jordskælvskatastrofen, er i virkeligheden ikke genopbygning. Men opbygning af en ny stat, mener han.
bpedersen@kristeligt-dagblad.dk