Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen At overleve uden mentale men til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

At overleve uden mentale men

Den danske FN-medarbejder Jens Tranum Kristensen blev søndag reddet efter fem dage i den sammenstyrtede FN-bygning i Haiti. -

- Marco DORMINO/Scanpix Denmark

Kommenter Hold mig opdateret

Med den rette hjælp kan selv et offer for jordskælv komme videre i livet, vurderer psykolog

At befinde sig på grænsen mellem liv og død i fem døgn under murbrokker kan give traumer for livet. Men med samtaler og tålmodighed kan et menneske komme sig uden varige men på sjælen.

Det mener klinisk psykolog ved Røde Kors Eva Kreutzfeldt på baggrund af den aktuelle sag om en dansk FN-medarbejder, der søndag blevet reddet med livet i behold efter fem døgn i ruinerne af FN-bygningen i Haiti.

- FN-medarbejderen vil i lang tid være meget træt og ukoncentreret. Og han vil se situationen for sig, hvor han ligger i uvished om, hvorvidt han bliver reddet eller ej. Det er en følelse, han skal arbejde med. Men det kan lade sig gøre at komme videre uden men for en person som ham. Han har nemlig vist sig som et rationelt menneske med en stærk vilje, siger hun.

Jens Tranum Kristensen blev søndag mirakuløst reddet i live. Det skete på et tidspunkt, hvor chancen for at overleve var forsvindende lille. En række af hans kollegaer var allerede fundet døde i og omkring selv samme bygning. Den kendsgerning kan nu paradoksalt nok give danskeren dårlig samvittighed.

Annonce
- Folk, der har overlevet en katastrofe, spørger ofte sig selv, hvorfor netop de blev reddet, mens andre måtte dø. Det giver dårlig samvittighed. En følelse, som er svær at slippe af med, hvis man tænker på de dødes familier, siger Eva Kreutzfeldt.

Det første, Jens Tranum Kristensen spurgte til, da han kom fri af murbrokkerne, var da også hans kollegaers velbefindende.

Tiden i uvished

Den nære kontakt med døden i de fem lange døgn betyder ifølge psykologen, at Jens Tranum Kristensen kan have tænkt de samme tanker, som døende gør sig.

- Han har efter alt sandsynlighed set hele sit liv for sig. Det vil sige, at han trods sin stærke vilje til at leve har forberedt sig på, at det kunne være slut, siger psykologen og fortsætter:

- En sådan oplevelse betyder, at han vil få et nyt billede af sig selv.

Det er det samme forandrede selvbillede, man ser, når gidsler bliver sat fri, mener Eva Kreutzfeldt: Gidsler håber på at blive reddet, men samtidig tænker de typisk deres liv igennem og forbereder sig dermed på at dø.

- Det kræver meget at etablere sig selv på ny, og det kan aldrig helt blive det samme igen. På den måde præger en nærdødsoplevelse altid selvopfattelsen. Det gælder også et rationelt menneske, der som FN-medarbejderen her, nok skal komme videre, siger hun.

Kommer videre

Jens Tranum Kristensen kan klare sig mentalt gennem traumet, fordi han har psyken til det. Han handlede rationelt ved at gemme sig under et bord, og han udviste overskud ved at spørge til sine kollegaer.

- En mand som ham overlever på troen på at blive reddet kombineret med rationalitet og analytisk sans. De samme evner vil hjælpe ham til at komme sig mentalt, siger Eva Kreutzfeldt.
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock
flexblock
splitblock
Mener du, at uligheden vokser i det danske sundhedssystem?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock