At overleve uden mentale men

At befinde sig på grænsen mellem liv og død i fem døgn under murbrokker kan give traumer for livet. Men med samtaler og tålmodighed kan et menneske komme sig uden varige men på sjælen.

Det mener klinisk psykolog ved Røde Kors Eva Kreutzfeldt på baggrund af den aktuelle sag om en dansk FN-medarbejder, der søndag blevet reddet med livet i behold efter fem døgn i ruinerne af FN-bygningen i Haiti.

- FN-medarbejderen vil i lang tid være meget træt og ukoncentreret. Og han vil se situationen for sig, hvor han ligger i uvished om, hvorvidt han bliver reddet eller ej. Det er en følelse, han skal arbejde med. Men det kan lade sig gøre at komme videre uden men for en person som ham. Han har nemlig vist sig som et rationelt menneske med en stærk vilje, siger hun.

Jens Tranum Kristensen blev søndag mirakuløst reddet i live. Det skete på et tidspunkt, hvor chancen for at overleve var forsvindende lille. En række af hans kollegaer var allerede fundet døde i og omkring selv samme bygning. Den kendsgerning kan nu paradoksalt nok give danskeren dårlig samvittighed.

- Folk, der har overlevet en katastrofe, spørger ofte sig selv, hvorfor netop de blev reddet, mens andre måtte dø. Det giver dårlig samvittighed. En følelse, som er svær at slippe af med, hvis man tænker på de dødes familier, siger Eva Kreutzfeldt.

Det første, Jens Tranum Kristensen spurgte til, da han kom fri af murbrokkerne, var da også hans kollegaers velbefindende.

Tiden i uvished
Den nære kontakt med døden i de fem lange døgn betyder ifølge psykologen, at Jens Tranum Kristensen kan have tænkt de samme tanker, som døende gør sig.