Når biologien sejrer over civilisationen

– Lidt forenklet kan man sige, at jo stærkere samfundet er, jo stærkere er også moralen. Den er indlejret i os gennem et system af regler og pligter. Men den kan kollapse, og så står vi lige med den haitianske folkesjæl, der jo heller ikke bare venter på en chance for at berige sig.

Og i den situation kan vi faktisk stå svagere end haitianerne, mener Brinkmann. For ligesom statens styrke bestemmer tykkelsen på samfundets moralske fernis, bestemmer den også, hvor dybt vi falder, hvis fernissen ikke holder. Vi er så gennemregulerede, at vi formentlig ville have endnu sværere ved at tackle en katastrofe.

– Vi er blevet afhængige af et demokratisk styre med politi og velstand, og tog man det hele væk, ville bander også tage styringen her. Og det ville føles relativt værre end situationen i Haiti. Men vi ville til gengæld hurtigere komme på fode igen, siger han.

At det ikke kun er i tredjeverdenslande, at civilisationen kan blive udfordret, når katastrofen rammer, har historien ofte vist. Skibsforlis som "Estonia" og "Titanic" er eksempler. Jordskælv i San Francisco og oversvømmelse i New Orleans. Selv et strømsvigt kan gøre det, viste det sig i New York. I 1965 stod folk sammen og hjalp hinanden, da strømmen pludselig forsvandt, men da det samme skete i 1977, førte det til plyndringer og optøjer. Måske fordi byen netop på det tidspunkt var plaget af dårlig økonomi, raceuroligheder og høj arbejdsløshed.

Det sker, fordi der netop er tale om helt almindelige overlevelsesmekanismer, siger klinisk psykolog Louise Svendsen.

– Det, vi normalt opfatter som gode normer og god opførsel, slækkes. Kriminaliteten, usikkerheden og utrygheden stiger. Rent psykologisk kræver presset en reaktion, og så handler man på instinkter, forklarer psykologen, der har været udsendt for Læger uden Grænser til Banda Aceh-provinsen i Indonesien efter tsunamien i 2004 og til Pakistan efter jordskælvet i 2005:

– Mennesker, der ikke normalt ville gå ud at tæve en gammel dame for at få mad, kan finde på det, fordi de ser andre gøre det. Volden bliver den nye norm, og på den måde begynder det hele langsomt at skride.

Krisepsykologer i katastrofeområder forsøger typisk at give folk mulighed for at få talt om, hvad der er sket. Også om oplevelsen af at have opført sig instinktivt og uciviliseret, for det er vigtigt for at komme videre, at de indser, at de ikke har været ligeglade eller ondskabsfulde med vilje. De har blot handlet ud fra de præmisser, der gjaldt i øjeblikket. Derfor er det ikke helt fair, når de fleste af os i disse dage bliver frastødt over brutaliteten i Haiti, mener Louise Svendsen.

– Vi er meget hurtigere til at fordømme handlinger, når vi betragter dem fra en tryg og ordnet verden som vores egen. Men de færreste mennesker opfører sig på denne her måde med et motiv om at være gennemført lede og ubehagelige. Motivet er overlevelse, og det skal man huske på, siger hun.

vaaben@kristeligt-dagblad.dk

henriksen@kristeligt-dagblad.dk