Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


- Erik Bjerager, ansv. chefredaktør og adm. direktør
Erik Bjerager
Send artiklen For mange amatører blander sig i Haiti til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

For mange amatører blander sig i Haiti

To franske redningsarbejdere gør klar til at stige på et fly til Haiti. Dette redningshold er et eksempel på hjælp, der giver mening, men det er bestemt ikke altid tilfældet. --

- Patrice Coppee/AFP/Scanpix.

Kommenter Hold mig opdateret

Nødhjælpen har stadig svært ved at nå frem i Haiti. Paradoksalt nok, fordi for mange velmenende organisationer går i vejen for hinanden

Det kostede dyrebare liv i Rwanda i 1994 og under tsunamien i Sydøstasien i 2006, og nu er Haiti godt på vej til også at ende i samlingen af katastrofer, hvor hjælpen ikke når tilstrækkelig hurtigt og effektivt frem, fordi der paradoksalt nok er for mange hænder om at fordele den. Mens mange af jordskælvsofrene i Port-au-Prince stadig ikke har set skyggen af vand eller mad, falder nødhjælpsarbejderne over hinandens ben.

– Der er alt for mange organisationer, der kommer væltende uden at have en lokal forankring, som gør det muligt for dem at udføre et stykke arbejde. Og så ender det med, at de bare går i vejen, siger Henrik Stubkjær, generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp, der støtter indsatsen i Haiti gennem det internationale kirkelige netværk ACT (Action by Churches Together).

ACT havde allerede før jordskælvet fire centre i Haiti, som hjalp lokalbefolkningen, og det er afgørende for, om Folkekirkens Nødhjælp går ind i en katastrofe eller ej, forklarer han.

– Hvis vi ikke har en stærk lokal partner, som kender forholdene, vil vi hellere holde os på måtten og overlade arbejdet til nogle andre. Det gjorde vi for eksempel under jordskælvet i Bam i Iran, siger Henrik Stubkjær.

Annonce
Henrik Stubkjær henviser til, at erfaringerne fra tsunamien i det sydøstlige Asien viser, at de organisationer, der leverede den mest effektive hjælp, var dem, der havde en lokal forankring inden katastrofen.

Københavns Universitet oprettede for nogle år siden en uddannelse i håndtering af katastrofer, Master of Disaster Management. Lederen af uddannelsen, lektor Peter Kjær, der selv har arbejdet under adskillige katastrofer, mener, at Haiti er endnu et eksempel på, at det internationale nødhjælpsmiljø stadig har meget at lære.

– Du har alle mulige rendende rundt. Også nogle halvstuderede folk, som vil det bedste, men ikke har forudsætningerne. Men nødhjælp er ikke bare at dele vandflasker ud. Det er så kompliceret en opgave, at det skal være professionelle folk, understreger han.

I en i forvejen presset situation svækker det yderligere indsatsen, at de rutinerede nødhjælpsmedarbejdere, som er i Haiti, skal bruge tid på at modtage diverse højt profilerede personer, som lægger vejen forbi. Det gælder for eksempel FN?s generalsekretær, Ban Ki-moon, der var i Haiti i søndags, og FN?s særlige udsending for Haiti, Bill Clinton, der rejste til Haiti i går.

– Det påvirker indsatsen, når chefen kommer på besøg. Nødhjælpsfolkene kan ikke passe deres opgaver, og det synes de ikke er sjovt, siger Peter Kjær.

Læge Torben Ishøy er uddannet disaster manager i udlandet og var blandt andet med til evaluere nødhjælps-indsatsen i forbindelse med folkedrabet i Rwanda. Han er bekymret over, at Haiti ser ud til at blive en gentagelse af Rwanda.

– I Rwanda vrimlede organisationerne også ind, men det endte med, at de trådte hinanden over tæerne, fordi infrastrukturen – som i Haiti – var så sprød, at der opstod flaskehalse, siger han.

Når organisationerne stimler sammen om katastroferne, handler det efter Torben Ishøys vurdering om, at de er afhængige af at tjene penge.

– Man profilerer sig samtidig med, at man hjælper. Det er også en forretning. Uden penge kommer der ingen nødhjælp, siger han.

En af de danske organisationer, der vælger at prioritere synligheden højt, er Dansk Røde Kors. Ud over målrettede specialister er generalsekretær Anders Ladekarl rejst til Haiti med det klare formål at kunne fortælle omverdenen, hvad der sker i landet.

– Vi vurderer, at det er vigtigt, at ofrene i Haiti har et talerør, som kan skabe inter-esse for deres situation, siger Randi Bjerre, der står for udsendelsen af organisationens nødhjælpsarbejdere.

I Folkekirkens Nødhjælp afviser Henrik Stubkjær derimod, at han burde rejse til Haiti:

– Nej, det giver ingen mening. Det ville betyde, at jeg optog 2-3 medarbejderes tid, fordi de skulle vise mig rundt. De har vigtigere sager for, siger han.

upoulsen@kristeligt-dagblad.dk
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​