19. januar 2010
I august 2005 så Amerika til i forfærdelse, mens New Orleans druknede, og myndighederne var fatalt langsomme til at hjælpe de desperate borgere. Forsømmelsen af New Orleans i slipstrømmen på orkanen Katrina blev en national skamplet på verdens rigeste nation.
I dag, hvor katastrofen har ramt Haiti, er amerikanerne anderledes på pletten. Præsident Barack Obama lovede i sidste uge haitianerne, at "de ikke vil blive ladt i stikken", og USA har sat alle sejl for at hjælpe det forkomne land og positionere sig som leder af katastrofehåndteringen.
Det amerikanske bistands-agentur sendte omgående et katastrofehjælpehold af sted til Haiti efter jordskælvet, og Obama afsatte 100 millioner dollar (cirka 500 millioner kroner) i økonomisk hjælp her og nu med et løfte om mere senere. Dertil kommer, at præsidenten har sendt en strøm af soldater, skibe, helikoptere, hospitalsudstyr og andre ressourcer afsted til Port-au-Prince. I lørdags fik den ødelagte hovedstad besøg af udenrigsminister Hillary Clinton, og Barack Obama har rekrutteret et prominent hold af to ekspræsidenter, Bill Clinton og George W. Bush, til at lede arbejdet med at rejse penge til Haiti.
Også det amerikanske folk synes optagede af Haitis skæbne. I slipstrømmen på jordskælvet har borgerne fundet tegnebøgerne frem og mobiliseret en hjælpeindsats, der allerede er på vej til at overgå indsamlingerne efter både tsunamien i Asien i 2004 og orkanen Katrina i 2005.
Der er flere årsager til, at USA's reaktion på jordskælvet i Haiti har været så hurtig og fokuseret. Blandt dem er geografi og historie. Haiti har igennem tiderne haft et tæt og kompliceret forhold til USA, som okkuperede landet fra 1915 til 1934, og som frem til 1990 støttede en serie af diktatorer. Landet ligger mindre end 1200 kilometer syd for Miami, og USA er hjem for cirka 800.000 haitianere, mens cirka 60.000 amerikanske statsborgere lever i Haiti. Mange afroamerikanere føler desuden en særlig solidaritet med Haiti, hvor sorte slaver i 1804 væltede de hvide herskere og gjorde landet til den første og eneste nation, der vandt sin frihed gennem et succesrigt slaveoprør.
Den centrale årsag til den energiske amerikanske indsats er imidlertid, at Barack Obama, der nu stilles over for sin første humanitære krise som præsident, er opsat på at vise amerikanerne og verden, at USA under hans ledelse er i stand til at leve op til sin forpligtelse som verdens mest magtfulde nation.
Og sporene fra orkanen Katrina skræmmer stadig. Hans forgænger, George W. Bush, betalte dyrt for myndighedernes inkompetence, da digerne i New Orleans brast, og den nuværende regering er særdeles opmærksom på at undgå, at Haiti-jordskælvet på samme måde vil skæmme Obama. Rapporter om, at hjælpen er langsom til at nå frem til Haiti, og at tusinder af amerikanere frustreret venter på at blive evakueret, fremkalder minder om Katrina og bekymrer Det Hvide Hus.
Den amerikanske præsidents løfte om at bygge et nyt Haiti på ruinerne er imidlertid også risikabelt. Hans udenrigspolitiske dagsorden inkluderer allerede to drænende krige, og han kan blive mødt med kritik af, at han negligerer USA's hjemlige problemer. Lige nu og her handler det dog om at redde liv i Haiti og om at gøre en national skamplet til et fjernt minde.
nyholm@kristeligt-dagblad.dk