Machete-bevæbnede bander af unge mænd plyndrer og dræber sig gennem gaderne i Haiti i disse dage. Samtidig angriber helt almindelige mennesker nødhjælpsarbejderne for at skaffe sig mad. Som dagene går i det jordskælvshærgede land, præsenteres vi for historier om, hvordan kampen for at overleve ofte udmønter sig i vold og anarki.

Det kan virke primitivt, når man sidder foran tv-skærmen, men det er ikke anderledes, end vi selv ville handle, hvis vi stod i en tilsvarende situation. For når det handler om overlevelse, er det ren biologi, der tager over, forklarer Berith Bro, formand for Dansk Krise- og Katastrofepsykologisk Selskab.

– I sådan en situation kommer vi helt tæt på instinkterne. Alt, hvad vi har i hjernen af empati, etik, moral og andre fine begreber, bliver tilsidesat. Det ved vi fra andre katastrofer – også i den vestlige verden, siger hun og peger blandt andet på Estonia-forliset i 1994.

Opløsningen af moral sker dog hurtigere og bliver ofte forstærket i samfund, der i forvejen er slidt af mangel på ressourcer og stabilitet. Det oplevede klinisk psykolog Louise Svendsen som udsendt til blandt andet Banda Aceh-provinsen i Indonesien efter tsunamien i 2004 og i Pakistan efter det store jordskælv i 2005.

– Man kan ikke bare sige, at anarkiet er forbeholdt vildmænd på Haiti. I et land som Danmark med god infrastruktur, kontrolsystemer, regler og politi skal der rigtig meget til, før hele systemet bliver lammet, men hvis katastrofen er stor nok, kan de ting, der sker i Haiti, også ske her, siger hun.

henriksen@kristeligt-dagblad.dk

vaaben@kristeligt-dagblad.dk