- Det kan gøre situationerne levende for dem, siger han og tilføjer, at spillene desuden kan fange nogle af de elever, der ikke er så bogligt stærke.

Serious Games har tidligere udgivet spil om børnesoldater i Afrika, konflikten mellem Israel og Palæstina og korruption i Latinamerika.

I løbet af de 35 minutter, spillene varer, skal eleverne interviewe parterne i konflikten og derved indsamle tilstrækkelig information til at danne sig et overblik over situationen og træffe en række valg. Ifølge Simon Egenfeldt-Nielsen er hensigten ikke at stille et facit op for eleverne, men at få dem til at reflektere og diskutere nogle ellers svært forståelige emner.

På Søndersøskolen i Værløse har dansklærer Annette Spangenberg brugt et af Serious Games computerspil i sin undervisning og haft stor glæde af undervisningsformen.

- For mig handlede det om at fange eleverne, og det gjorde computerspillet. Der var en tydelig koncentration omkring emnet hos dem alle sammen, siger hun.

Søndersøskolen er ikke gået væk fra at bruge almindelige fagbøger, men computerspillene er et glimrende supplement, mener Annette Spangenberg, fordi man derved bruger et medie, der taler til de unge selv.

Men det er ikke uvæsentligt, hvordan computerspillene implementeres i undervisningen, vurderer Lasse Juel Larsen. Og den opfattelse deles af flere andre forskere.

Christian Engel Brund fra Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, der skriver ph.d. om Serious Games, forklarer, at læreren skal have et klart formål med at anvende spillet og sætte det ind i en større undervisningsramme. Det er vigtigt, at eleverne er blevet grundigt introduceret til spillet forinden, og at der bliver reflekteret og talt om de informationer, eleverne finder frem til, når spillet er slut.

- Spil kan stå alene, men kan med stor faglig fordel kvalificeres, hvis de tænkes sammen med den øvrige undervisning, siger han.

Ifølge Serious Games har lidt over 200 skoler inden for de seneste 3 år købt licens til Global Conflicts spillene.

holtze@kristeligt-dagblad.dk