Persondata politik og brug af cookies*
Du skal være opmærksom på, at du accepterer vores persondata politik og brug af cookies, når du besøger kristeligt-dagblad.dk og de tilknyttede domæner.
Vi indsamler ikke oplysninger, der ikke er beskrevet i vores persondata politik og vi indsamler aldrig persondata uden at du selv har givet os disse oplysninger, fx ved at registrere dig, købe en vare eller deltage i en undersøgelse.
På alle vore sites benytter vi cookies til at gøre din oplevelse bedre og for at kunne bringe de annoncer, som financierer disse sites.
Du kan i de fleste browsere ændre på indstillingerne for hvilke cookies, der bliver sat på din computer.
* En cookie er en lille stump data, der gemmes i din browser og kan læses af enten systemerne bag vores sites eller en af vores partnere. En cookie er ikke et program, der kører på din maskine og en cookie er ikke en virus eller spyware.
Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger
Send artiklen Hjernevasket af Grundtvig til din ven.
Hjernevasket af Grundtvig
Ord og tanker kom op at hænge på væggen, da Peter Bastian forberedte sig til sine ni Mands Minde-foredrag. --
- Leif Tuxen.
Som Grundtvig vil jeg påvirke min kultur, lyder det fra musiker Peter Bastian, der i morgen tager hul på ni Mands Minde-foredrag
Grundtvig holdt i slutningen af 1830?erne sine berømte Mands Minde-foredrag på Borchs Kollegium i København. Foredragene var en slags samtidshistorie, hvor han flettede sin personlige historie ind i Danmarks historie. I de senere år har en række kulturpersonligheder og politikere holdt Mands Minde-foredrag i Grundtvigs ånd. Ebbe Kløvedal Reich, Birthe Rønn Hornbech, Uffe Ellemann-Jensen og Margrete Auken. I morgen indleder musiker, forfatter og foredragsholder Peter Bastian sine "mands minder" i Vartov i København.
Hvordan kom det sig, at du blev den næste i rækken, der skal holde Mands Minde-foredrag?
– Jeg blev kontaktet af Hans Grishauge fra Grundtvigsk Forum, som står for foredragsrækken. Han har måske nok taget en chance med mig, for hvis jeg ser tilbage på de tidligere Mands Minde-foredragsholdere, så er det folk, der har en stor en interesse og viden om politik og historie, og som kan præsentere et kronologisk og lineært forløb over deres liv.
– Jeg har forfulgt så mange forskellige interesser i mit liv, at en kronologi vil være meningsløs, og jeg er ikke ud over det sædvanlige interesseret i politik. Men jeg interesserer mig brændende for den kultur, vi tilhører, og som Grundtvig har jeg et anliggende med min kultur: Jeg vil gerne påvirke den.
Hvordan griber du det an, når du bliver bedt om at holde ni foredrag inden for to måneder?
Annonce
– Jeg sømmede ni store stykker pap op på væggen i mit studie og skrev en milliard små gule sedler med forskellige emner, tanker og ord, som jeg grupperede i temaer på de ni stykker pap.
Hvordan kom det sig, at du blev den næste i rækken, der skal holde Mands Minde-foredrag?
– Jeg blev kontaktet af Hans Grishauge fra Grundtvigsk Forum, som står for foredragsrækken. Han har måske nok taget en chance med mig, for hvis jeg ser tilbage på de tidligere Mands Minde-foredragsholdere, så er det folk, der har en stor en interesse og viden om politik og historie, og som kan præsentere et kronologisk og lineært forløb over deres liv.
– Jeg har forfulgt så mange forskellige interesser i mit liv, at en kronologi vil være meningsløs, og jeg er ikke ud over det sædvanlige interesseret i politik. Men jeg interesserer mig brændende for den kultur, vi tilhører, og som Grundtvig har jeg et anliggende med min kultur: Jeg vil gerne påvirke den.
Hvordan griber du det an, når du bliver bedt om at holde ni foredrag inden for to måneder?
– Og så har jeg tænkt. Meget. Og læst. Men der ligger ikke et færdigt manuskript, jeg kan læse op – sådan fungerer min foredragsform ikke – men jeg har et rollehæfte med nogle stikord.
– Selvom det er en foredragsrække, så skal hvert foredrag fungere i sig selv. Det bliver en blanding af fortællinger fra mit liv og mine mærkesager. Jeg læser mit liv med Peter Bastians 66-årige optik og med de erfaringer, jeg har, og de spørgsmål, jeg bakser med.
Grundtvig knyttede i sine Mands Minde-foredrag bånd mellem sin personlige fortælling og den store historie. Hvad er det for en danmarkshistorie, du vil fortælle?
– Jeg er et mangehovedet væsen. Jeg har en stor interesse for videnskaben og er uddannet i teoretisk fysik. Jeg var også ung i 1970?erne med dens strømninger af etnisk musik, rock'n'roll og meditation, og samtidig er jeg klassisk skolet med koncerter for Dronningen og Dalai Lama. Jeg har udvikle flere personligheder, og det og meget andet gør mig – trods mine personlige valg – meget tidstypisk.
– Netop derfor kan jeg fortælle et stykke fælles kulturhistorie. Den handler ikke primært om ydre begivenheder som John F. Kennedys død, men om, hvad kulturel udvikling er – oplevet indefra og udefra – hvor vi står, og hvordan vi kommer videre.
Grundtvig lagde vægt på folkelig oplysning i mundtlig form. Hvad er særligt ved den form?
– I mødet med publikum opstår en levendegørelse af publikum og af mig selv. Jeg tror, at jeg har noget på hjerte, som er relevant for andre end mig selv. Og det giver en styrke, hvor jeg oplever, at vi alle så at sige ser i samme retning.
– Jeg søger et højere samvær, og finder det blandt andet i bands, i musikken og i samværet med publikum. Når en hel forsamling retter deres opmærksomhed og hjerte mod det samme høje, så bliver der voldsomt højt til loftet. Her taler Grundtvig om, at menneskeånden forener os.
Hvilken betydning har Grundtvig haft for dig?
– Først for nylig har jeg læst ham selv, og jeg er forbløffet over, hvor aktuel han er netop nu. Det samfund, vi lever i, er i ekstrem grad præget af Grundtvigs tanker. Danmark er det land i verden, hvor flest voksne uddanner sig. Takket være Grundtvig har vi en højskole, der er til for at udvikle mennesker og menneskelighed. Det er storslået. Den åbne debat, der har udfoldet sig i mit liv, er dybt påvirket af de spor, som Grundtvig har sat, og jeg er i ordets bedste forstand hjernevasket af min kultur og dermed af Grundtvig.
Nu var Grundtvig kristen. Hvordan er din relation til kristendommen?
– Min far løsrev sig fra en kristen bondeslægt og blev ateist og socialist, men jeg fornemmede en dybde, som ikke blev mødt. Jeg praktiserer ikke kristendommen, men er som alle andre et med min kultur, så mit svar må være: Jeg ved ikke, om jeg er kristen, men uanset om man holder med kristendommen eller ej, så holder alle jo med Jesus. Han er også en del af mit heltegalleri.
duus@kristeligt-dagblad.dk
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad
Stillinger
-
Ergoterapeut søges til Blå Kors Minibo i Hobro
-
Præst søges til Sdr. Nærå Valgmenighed
-
Daglig leder søges til parvis.dk
-
Kirketjener søges til Lundtofte Sogn i Lyngby-Taarbæk Kommune
-
Projektmedarbejder søges til Kingo-Samuel sogn
-
Søndbjerg Efterskole søger forstander/forstanderpar...
-
Sogne- og korshærspræst søges til Silkeborg Sogn
-
Udviklingskonsulent søges til KFUM og KFUK i Herning
-
10 gode råd til dig, der skal skrive en stillingsannonce
Debat
Seneste debatindlæg
| 21 |
Sv. Fremtidens livsstil |
Nederby...
28 min. siden |
| 1 | Retfærdigt? |
Frans
33 min. siden |
| 1 |
Kristne asylsøgere... |
Nederby...
34 min. siden |
| 1 |
Det kan kun blive værre |
Søster FP
1 time siden |
| 1 |
Lektier/hjemmear bejde |
shansen4
9 timer siden |
10 vigtigste ting at vide om...
-
10 vigtigste ting at vide om kristendommen
-
10 vigtigste ting at vide om islam
-
10 vigtigste ting at vide om jødedommen
-
10 vigtigste ting at vide om buddhismen
-
10 vigtigste ting at vide om abort
-
10 vigtigste ting at vide om aktiv dødshjælp
-
10 vigtigste ting at vide om stamcelleforskning
-
10 vigtigste ting at vide om katolicisme
-
10 vigtigste ting at vide om protestantisme
-
10 vigtigste ting at vide om den danske folkekirke
-
10 vigtigste ting at vide om reklamer og etik
-
10 vigtigste ting at vide om kunstig befrugtning
Læs også
Mener du, at uligheden vokser i det danske sundhedssystem?
