Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


- Erik Bjerager, ansv. chefredaktør og adm. direktør
Erik Bjerager
Send artiklen Hjælpearbejdet er præget af frustrationer til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Hjælpearbejdet er præget af frustrationer

I Haiti kompliceres den humanitære opgave ifølge FN?s nødhjælpskoordinator Jesper Holmer Lund af den kroniske fattigdom, regeringens manglende kapacitet og manglen på sikkerhed. Her er der dog styr på situationen ved en FN-uddeling af mad for jordskælvsofre i Haiti. --

- Logan Abassi/FN/Scanpix.

Kommenter Hold mig opdateret

FN's ledende nødhjælpskoordinator i Haiti, danskeren Jesper Holmer Lund, beretter om en yderst kompleks nødhjælpssituation, hvor samarbejdet til tider halter

Selvom jordskælvet i Haiti "måske er mindre" i omfang end det voldsomme jordskælv i Pakistan i 2005, så er nødhjælpsindsatsen ifølge FN's ledende nødhjælpskoordinator i Haiti, danskeren Jesper Holmer Lund, langt vanskeligere. Samarbejdet mellem FN?s stabiliseringsstyrke, Minustah, og de humanitære organisationer har også været "frustrerende".

– Den meget besværlige logistiske situation umuliggør nærmest en effektiv operation, både hvad angår import og distribution af nødhjælp, siger Jesper Holmer Lund, der har ledet en række af det seneste årtis største humanitære nødhjælpsaktioner som holdleder for FN's standby-nødhjælpshold, Undac.

I Haiti kompliceres den humanitære opgave ifølge Holmer Lund af den kroniske fattigdom, regeringens manglende kapacitet og manglen på sikkerhed. At jordskælvet oven i købet har ramt hovedstaden, Port-au-Prince, Haitis regering og FN?s sikkerhedsstyrker i Haiti, komplicerer situationen yderligere.

Lige nu forsøger Holmer Lund at få et overblik over situationen og en forståelse af katastrofens omfang.

Annonce
– Alt for ofte reagerer vi på snapshots uden at forstå, hvad der er sket, hvad befolkningen kan og vil gøre for at komme videre, eller hvad de akutte prioriteringer er. Men jeg har vel efterhånden oparbejdet så meget erfaring, at jeg hurtigt kan se, hvad der er op og ned på situationen, siger Holmer Lund, der tilføjer, at han for eksempel aldrig reagerer på, hvad medierne skriver.

Gennem årene har han også lært at sondre mellem, "hvem der kan og vil hjælpe, og hvem der bare vil snakke og fortælle, hvad de kan".

Store humanitære katastrofer tiltrækker ofte et utal af mindre organisationer og enkeltpersoner, der risikerer at gøre mere skade end gavn, fordi de ikke ved, hvad de har med at gøre.

Sådan var det efter folkedrabet i Rwanda i 1994, der tiltrak organisationer, der hverken havde erfaring fra Afrika eller fra så omfattende en humanitær katastrofe. Og sådan var det også efter tsunamien i landene ved Det Indiske Ocean i 2004, hvor ikke færre end 220 hjælpe-organisationer meldte deres ankomst i Indonesiens Aceh-provins til FN's kontor for koordination af humanitære anliggender, Ocha.

Om de første dage i Port-au-Prince efter jordskælvet fortæller Holmer Lund, at de første dage "var meget svære". Også for ham selv.

– I søndags var jeg først nede og identificere en god ven og kollega, som blev dræbt under jordskælvet. Og bagefter hørte jeg, at Jens Tranum Kristensen, som jeg også kender fra tidligere, var blevet reddet ud af ruinerne, siger Holmer Lund.

Han tilføjer, at det påvirkede ham i særlig grad, da det er ham, der har ansvaret for at koordinere redningsholdene og prioritere, hvor de skal sættes ind.

I det hele taget har FN været hårdt ramt af jordskælvet.

– FN mistede en stor del af de ledende chefer, og mange FN-medarbejdere, der overlevede jordskælvet, mistede familiemedlemmer. Men det er klart, at det er en fordel, at FN allerede var massivt til stede i Haiti, da jordskælvet indtraf, siger Holmer Lund.

Han tilføjer dog, at "det har været frustrerende at få samarbejdet mellem FN's stabiliseringsstyrke og de humanitære organisationer til at fungere".

Hvis man i den kommende tid vil begrænse katastrofens omfang og sikre, at nødhjælpen bliver ordentligt koordineret, er det ifølge Holmer Lund derfor helt afgørende, at de forskellige aktører bliver enige om en overordnet strategisk plan.

– Og så må vi sætte vores forskellige politiske mandater i baggrunden og gøre det, som vi hver især er bedst til, i stedet for at forhindre andre i at gøre deres del, siger Jesper Holmer Lund. /ritzau/
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​