Hjælpearbejdet er præget af frustrationer

Gennem årene har han også lært at sondre mellem, "hvem der kan og vil hjælpe, og hvem der bare vil snakke og fortælle, hvad de kan".

Store humanitære katastrofer tiltrækker ofte et utal af mindre organisationer og enkeltpersoner, der risikerer at gøre mere skade end gavn, fordi de ikke ved, hvad de har med at gøre.

Sådan var det efter folkedrabet i Rwanda i 1994, der tiltrak organisationer, der hverken havde erfaring fra Afrika eller fra så omfattende en humanitær katastrofe. Og sådan var det også efter tsunamien i landene ved Det Indiske Ocean i 2004, hvor ikke færre end 220 hjælpe-organisationer meldte deres ankomst i Indonesiens Aceh-provins til FN's kontor for koordination af humanitære anliggender, Ocha.

Om de første dage i Port-au-Prince efter jordskælvet fortæller Holmer Lund, at de første dage "var meget svære". Også for ham selv.

– I søndags var jeg først nede og identificere en god ven og kollega, som blev dræbt under jordskælvet. Og bagefter hørte jeg, at Jens Tranum Kristensen, som jeg også kender fra tidligere, var blevet reddet ud af ruinerne, siger Holmer Lund.

Han tilføjer, at det påvirkede ham i særlig grad, da det er ham, der har ansvaret for at koordinere redningsholdene og prioritere, hvor de skal sættes ind.

I det hele taget har FN været hårdt ramt af jordskælvet.

– FN mistede en stor del af de ledende chefer, og mange FN-medarbejdere, der overlevede jordskælvet, mistede familiemedlemmer. Men det er klart, at det er en fordel, at FN allerede var massivt til stede i Haiti, da jordskælvet indtraf, siger Holmer Lund.

Han tilføjer dog, at "det har været frustrerende at få samarbejdet mellem FN's stabiliseringsstyrke og de humanitære organisationer til at fungere".

Hvis man i den kommende tid vil begrænse katastrofens omfang og sikre, at nødhjælpen bliver ordentligt koordineret, er det ifølge Holmer Lund derfor helt afgørende, at de forskellige aktører bliver enige om en overordnet strategisk plan.

– Og så må vi sætte vores forskellige politiske mandater i baggrunden og gøre det, som vi hver især er bedst til, i stedet for at forhindre andre i at gøre deres del, siger Jesper Holmer Lund. /ritzau/