En mand af folket?

Berlingske Tidendes USA-korrespondent, Poul Høi, ser i Bushland tilbage på et trist kapitel i USA's historie, nemlig de otte år, hvor George W. Bush var landets præsident. Gennem en række små portrætter forsøger han at indkredse, hvad det var, der gik galt for præsident Bush. Hvorfor, som bogens noget tvetydige bagsidetekst udtrykker det, præsident Bush fik "amerikanerne til at tvivle på værdierne i deres eget land".

Vi kommer fra kulturkampen og krigen i Irak, over orkanen Katrina, fangemishandlingerne i Bagdads Abu Ghraib-fængsel og brugen af tortur til skæbnevalget i 2008. Kapitel for kapitel, fra skandale til skandale, kommer det til at stå stadig klarere, at præsident Bushs elendige meningsmålinger og dårlige skudsmål fra historikere ikke kan tilskrives manglende held, men derimod bragende inkompetence og dårlig dømmekraft.

Poul Høi er en dygtig skribent. Han skriver i en stil, jeg personligt er lidt forbeholden over for. Jeg synes, fremstillingen bliver lidt for skråsikker, billedsproget lidt for fiffigt, og at forfatteren selv kommer til at fylde for meget. Det er dog uomtvisteligt en stil, som mange er begejstrede for, og Poul Høi mestrer den.

Kildegrundlaget er også i orden. Poul Høi nævner eksplicit i teksten mange af de bøger, han har støttet sig til under arbejdet, og det er en række af de seneste års bedste amerikanske udgivelser inden for politisk journalistik.

Poul Høi forsøger at skildre alle Bush-årenes kalamiteter gennem skæbner. Om emnet er boblen på boligmarkedet eller krigen i Irak, skildrer han det gennem portrætter af kendte og ukendte amerikanere. Det er en form, der gør fremstillingen levende og oftest fungerer godt, men ønsker man historisk forklaringskraft, har den også sine klare begrænsninger. Og når Poul Høi først og sidst i bogen skruer ambitionsniveauet op og forsøger at samle alle brikkerne til et fuldt billede af Bush-æraen, virker formen som en spændetrøje.