Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


- Erik Bjerager, ansv. chefredaktør og adm. direktør
Erik Bjerager
Send artiklen En mand af folket? til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

En mand af folket?

Gennem en række portrætter forsøger bogen at indkredse, hvad det var, der gik galt for præsident Bush. --

- Scanpix.

Kommenter Hold mig opdateret

I "Bushland" leverer Poul Høi ni særdeles velskrevne kapitler med mange skarpe iagttagelser om præsident Bush. Men bogen lider af en afgørende, indre selvmodsigelse

Berlingske Tidendes USA-korrespondent, Poul Høi, ser i Bushland tilbage på et trist kapitel i USA's historie, nemlig de otte år, hvor George W. Bush var landets præsident. Gennem en række små portrætter forsøger han at indkredse, hvad det var, der gik galt for præsident Bush. Hvorfor, som bogens noget tvetydige bagsidetekst udtrykker det, præsident Bush fik "amerikanerne til at tvivle på værdierne i deres eget land".

Vi kommer fra kulturkampen og krigen i Irak, over orkanen Katrina, fangemishandlingerne i Bagdads Abu Ghraib-fængsel og brugen af tortur til skæbnevalget i 2008. Kapitel for kapitel, fra skandale til skandale, kommer det til at stå stadig klarere, at præsident Bushs elendige meningsmålinger og dårlige skudsmål fra historikere ikke kan tilskrives manglende held, men derimod bragende inkompetence og dårlig dømmekraft.

Poul Høi er en dygtig skribent. Han skriver i en stil, jeg personligt er lidt forbeholden over for. Jeg synes, fremstillingen bliver lidt for skråsikker, billedsproget lidt for fiffigt, og at forfatteren selv kommer til at fylde for meget. Det er dog uomtvisteligt en stil, som mange er begejstrede for, og Poul Høi mestrer den.

Kildegrundlaget er også i orden. Poul Høi nævner eksplicit i teksten mange af de bøger, han har støttet sig til under arbejdet, og det er en række af de seneste års bedste amerikanske udgivelser inden for politisk journalistik.

Annonce
Poul Høi forsøger at skildre alle Bush-årenes kalamiteter gennem skæbner. Om emnet er boblen på boligmarkedet eller krigen i Irak, skildrer han det gennem portrætter af kendte og ukendte amerikanere. Det er en form, der gør fremstillingen levende og oftest fungerer godt, men ønsker man historisk forklaringskraft, har den også sine klare begrænsninger. Og når Poul Høi først og sidst i bogen skruer ambitionsniveauet op og forsøger at samle alle brikkerne til et fuldt billede af Bush-æraen, virker formen som en spændetrøje.

Bogens titel, "Bushland", er muligvis bare valgt, fordi den lyder godt (jævnfør Torsten Jansen og Cathrine Gyldensteds "Obama City" og Sara og Lars Trier Mogensens fjollede "Martin Luther Burger King"). Tager man imidlertid titlen for pålydende, så illustrerer den, hvad jeg synes er en selvmodsigelse i Poul Høis skildring af Bush-årene: Den synes at acceptere idéen om Bush som en slags personificering af de ægte amerikanske værdier og dermed implicit også idéen om hans kritikere som liberale skabseuropæere.

Blader man om i bogens litteraturliste, finder man en bog, hvis titel klart er beslægtet, nemlig den konservative kommentator John Podhoretz? "Bush Country" (2004). Hos Podhoretz er der ingen tvivl: Bush er en mand af folket, og et flertal af amerikanerne deler hans konservative holdninger.

Deler Poul Høi denne opfattelse? Skal man tro bogens indledning, må konklusionen være ja. Skal man tro resten af bogen, er svaret nej. Særligt kapitlet om Karl Rove – "virkelighedsmageren" – gør det klart, at denne idé om Bushs kulturelle autenticitet i store træk er en dygtigt konstrueret illusion – en illusion, der for alvor bristede samtidig med digerne i New Orleans. Finanskrisen i 2008 gjorde det for alvor klart, at Bush, med Poul Høis ord, var "præsidenten fra Enron". Så tilsyneladende køber Poul Høi alligevel ikke det i mange år så succesfulde republikanske spin. Og så måske alligevel. Han vender flere gange tilbage til idéen om Bush og Obama som årsag og virkning. "Uden den ene havde vi ikke fået den anden". Uden Bushs fiasko havde amerikanerne ikke have valgt en præsident, "der var så meget på trods af traditionen".

Man kunne med en vis ret hævde, at det var George W. Bush, der brød med indtil flere traditioner i amerikansk politik, og at det er Barack Obama, der forsøger at reetablere dem. Når Poul Høi alligevel hævder, at Bush var "business as usual", mens Obama var "eksotisk", så er det derfor en forklaring, der ville glæde Karl Rove. Den underliggende antagelse er jo, at USA dybest set er Bushland, hvis kun en fiasko af episke proportioner kan bringe en demokrat til magten.

Det er en antagelse, der overser den idémæssige krise, det Republikanske Parti befinder sig i – også uden George W. Bush i front. Den tager heller ikke højde for de demografiske forandringer, det amerikanske samfund har undergået i det sidste halve århundrede.

Det pudsige er imidlertid, at disse forandringer tydeligt fremgår flere steder i bogen. I sidste kapitel er "Bushland" da også blevet til "Obamaland", og Poul Høi mener ligefrem, at "vælgerne skulle betragte de foregående otte år og spørge sig selv, ligesom Truman Burbank spørger i afslutningen på filmen The Truman Show: "Var noget af det nogensinde ægte?"

Der er mange gode grunde til at læse Poul Høis bog. Først og fremmest er der ni særdeles velskrevne kapitler med god indsigt og mange skarpe iagttagelser. Så kan man bestemt godt leve med, at dette ikke, som forlagets pressemeddelelse påstår, er "bogen, der forklarer, hvorfor Obama kunne blive valgt".

Niels Bjerre-Poulsen er leder af Center for Amerikanske Studier på CBS Handelshøjskolen

Poul Høi: Bushland. Otte år i USA. 160 sider. Gyldendal. Udkommer i dag.


kultur@kristeligt-dagblad.dk
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2 | 3

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​