Borgmestrenes magt må stækkes

Flere er efter valget i november til kommunalbestyrelserne og regionsrådene kommet med forslag til forbedringer af konstitueringerne. Formanden for Kommunernes Landsforening, Erik Fabrin (V), ville gerne skrive et kodeks for god konstitueringsskik. Andre har foreslået, at borgmestrene vælges ved direkte valg i stedet for at blive udpeget i en konstitueringsproces.

Baggrunden for disse forslag er, at valget en række steder endte i, hvad der er kaldt konstitueringsfarcer med intriger, løftebrud, udmeldelser og ekskluderinger fra partier. I Glostrup førte det også til vrede borgeres protestfakkeltog, at Charlotte Brangstrup sprang fra SF for at hjælpe en Venstremand til borgmesterposten og sig selv på viceborgmesterposten. Samtidig blev hun formand for socialudvalget. I Kerteminde, Helsingør, Odsherred, Allerød, Lyngby-Taarbæk, Rebild, Holstebro, hovedstadsregionen og flere andre steder var der lignende dramaer.

I Københavns Kommune indgik De Radikales Klaus Bondam en i virkeligheden politisk meget smart aftale med "fjenden" i Dansk Folkeparti, der sikrede Bondam en borgmesterpost for næsen af De Konservative. Problemet var bare, at Bondam gik hjem for at sove og overlod det til Dansk Folkeparti at forklare offentligheden om aftalen. Det er nu også meget svært at forklare det københavnske valg- og styresystem. Selv Bondams partileder, Margrethe Vestager, opgav at forklare Bondams handlemåde. Bondam kom til at fremstå som upålidelig.

Tilsvarende situationer har der været ved tidligere kommunalvalg, men der er ingen tvivl om, at problemet er voksende. Mange vælgere føler ikke, at deres stemmeafgivning får de konsekvenser, som de forventer. Man skal altså passe på, at det kommunale demokratis problemer ikke fører til et tillidsproblem for det kommunale selvstyre. Man kan i den forbindelse erindre sig, at stemmeprocenten med godt 65 procent var den laveste ved et kommunalvalg i mange generationer.