Pårørende vil se afdøde, før kisten lukkes

Når et familiemedlem dør, ser flere end tidligere den afdøde, inden kistelåget lægges på og skrues fast. Og hvor kremeringen af afdøde før var noget, man ikke deltog i, er det nu en proces, som flere begynder at være med til. For begge dele er med til at fjerne enhver tvivl, om det nu også er farmor eller far, der ligger i kisten eller i urnen. Og så hjælper det på selve sorgprocessen.

Der findes ingen tal, men fagfolk fortæller, at flere efterladte i dag ønsker at være med i hele forløbet. På Hvidovre Hospital opfordrer kvartermester Jan Jensen, der har ansvar for udleveringen af de døde, de pårørende til at se den afdøde.

– Hvis der er børnebørn og børn, kan de lægge billeder eller et brev ned i kisten. Det er en måde at tage ordentlig afsked på. Jeg så eksempelvis min far, da han døde. Så var jeg sikker på, at det nu også var ham, der lå i kisten, siger Jan Jensen.

Han tilføjer, at der kan være tilfælde, hvor afdøde er forandret så meget, at man anbefaler familien ikke at se ham eller hende.

Men som noget nyt er man begyndt at rekonstruere mennesker, der eksempelvis er døde efter bilulykker. Lars Askholm, formand for Danske Bedemænd, er den eneste herhjemme, som er uddannet til at reparere de afdøde med skalpel, voks og sminke. For ham er det nemlig vigtigt, at de pårørende får mulighed for at se afdøde.

– Det er to voldsomme ting, hvis man både mister en person i sit liv og samtidig ikke kan få lov til at tage afsked. For man får ikke en vished om, at vedkommende er død. Derfor er det vigtigt, at man ser afdøde på en god måde. Det sidste billede er ofte det, vi husker som det første. Hvis man ikke har et rart billede at huske tilbage på, vil det følge en resten af livet, siger han.