Tak til Bjarne Nederby Jessen for at fortælle om denne mærkelige lærebog, som jeg ikke kender fra andet end dette referat.
Det sker, at kritikere, som læser bøger kan finde fejl, som de så elsker at nævne. F. eks. at et årstal er forkert. Det er en dejlig fejl, for den er let at rette, men hvis det er bogens holdning, det gælder, så er det meget vanskeligere. Det sidste synes her at være tilfældet; det synes i højere grad at være et politisk manifest eller program.
Lad mig tage nogle af hovedpunkterne.
1. Kongehuset er ikke en demokratisk institution. Efter historien kunne det være rigtigt. Jeg har sådan set heller ikke nogen forkærlighed for kongehuset, men da det er landets love, som bestemmer styrets art, og de vedtages efter vore demokratiske regler, må man vel sige, at det nutidige kongehus er bestemt demokratisk.
2. Omtalte lærebog bruges på det man kaldte seminariet - nu hedder det noget forvirret noget. Det synes ikke så godt, for der er utrolig brug for at kommende lærere er højt uddannede i kristendom, religioner og kulturer i den forbindelse, og det var vist det, den ville afskaffe. Det er mere nødvendigt end nogensinde for moderne lærere at være velfunderet i religion og kultur.
3. De religiøse aktiviteter skal ud af skolen og vel også nærmest af samfundet. For folkeskolens vedkommende er der jo regler for disse ting fra 1975, så der bliver altså ikke tale om forkyndelse.
Men, det kan jo nok være svært at fjerne århundredes traditioner for at fejre de store kirkelige højtider på en eller anden måde. Det er brugen af dem, som hver enkelt skole selv bør fastsætte ud fra det kulturområde, skolen ligger i. Men selvfølgelig skal der også i folkeskolen foregå en solid undervisning i religion og kultur svarende til, hvad gælder for seminarierne.
4. Fjernelse af religiøse helligdage i almindelighed.
Det var måske ikke så dårlig en ide. Lad os så fjerne offentlige flagdage og mindedage samtidig. Det ville lette på helligdagslukkeloven, for så kan de religiøse og nationale grupper selv fastlægge deres egne helligdage og så holde fri, hvis det er nødvendigt; det vil fordele arbejdskraften på flere dage. Men, om århundreders tradition kan fjernes er da nok et spørgsmål. Bare man selv kan og må bestemme, er det vel ikke noget at gå højt op i. Så holder offentlige kontorer vel også åbent dag og nat.
Der er vel to sider, som det er værd at tage højde for, og det er, at vi kan være fri for overgreb, og vi har ret til selv at bestemme, med passende hensyntagen til det samfund vi er en del af.
Tak Bjarne Nederby Jessen
Venlig hilsen
Søren Hansen








































