Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


- Allan Sørensen, mellemøst-korrespondent 
Allan Sørensen
Send artiklen Danskernes Haiti-støtte går til gamle kendinge til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Danskernes Haiti-støtte går til gamle kendinge

I Haitis hovedstad Port-au-Prince efterlyser befolkningen mere hjælp. -

- JOSEPH EID/Scanpix Denmark

Fakta

Seneste optælling

Det har de danske organisationer samlet ind til Haiti:

Dansk Røde Kors: 7,8 millioner...

Læs mere
flexblock
Kommenter Hold mig opdateret

Et godt renomme og let adgang til at betale får danskerne til at støtte de store hjælpeorganisationer efter jordskælvet i Haiti

Danskernes har en stor vilje til at støtte ofrene for jordskælvet i Haiti. Men der er stor forskel på, hvilke nødhjælpsorganisationer, der får doneret penge fra danskerne. Det afhænger af renomme og let adgang til betaling.

Når en katastrofe rammer, støtter vi typisk en organisation, vi kender i forvejen. En organisation, der gennem mange år har opbygget et renomme, som gør, at vi stoler på, at pengene rent faktisk kommer frem.

Sådan lyder det fra flere danske forskere i forbrug og kommunikation.

Efter jordskælvet i Haiti er det Dansk Røde Kors, der med 7,8 millioner kroner ved den seneste optælling har indsamlet flest penge, stærkt efterfulgt af UNICEF, Læger Uden Grænser, Folkekirkens Nødhjælp og Red Barnet, mens mindre organisationer som Ibis og Mellemfolkeligt Samvirke halter bagefter.

Annonce
Det billede er ikke tilfældigt, mener blandt andre adjunk ved Handelshøjskolen i Århus, Anne Sophie Esmann Andersen.

- Der er et kvalitetsstempel over en stor organisation. Derfor støtter vi den. Det handler om genkendelse på samme måde, som når vi vælger mærkevarer frem for mindre kendte mærker, siger hun.

Det handler om et godt renomme

Forbrugerne støtter de organisationer, der har et godt renomme, vurderer lektor Britta Timm Knudsen fra Aarhus Universitet, som forsker i kommunikation og medier.

- Forbrugere er konservative og svære at flytte. Som etableret organisation kan man derfor klare både kritik og skandale, uden folk af den grund afviser én, siger Britta Timm Knudsen og tilføjer, at det viser noget om, hvor vigtigt et grundlæggende godt renomme er, når de fleste penge i Haiti-indsamlingen er gået til Dansk Røde Kors, trods det, at de i 2007 fik ridser i lakken, da den tidligere generaldirektør Jørgen Poulsen fik 750.000 kroner i en omdiskuteret fratrædelse.

Effekten af reklamer

Når en katastrofe rammer et land, og hjælpeorganisationerne sætter kampagner i gang, har det ringe effekt i forhold til at det arbejde, der ligger i at opbygge et renomme, mener ph.d.-studerende Heidi Boye, som forsker i forbrugeradfærd ved CBS - Handelshøjskolen i København.

- Selvfølgelig kan en organisation gøre en masse for at lave en kampagne, når en katastrofe har fundet sted. Men det helt grundlæggende er, at en organisation i forvejen har et brand, som forbrugerne kan identificere sig med, siger Heidi Boye.

Imidlertid mener hun, at organisationerne kan styrke deres mulighed for at skrabe mange penge sammen ved at satse på moderne betalingsformer.

En personlig indsamling

Dansk Røde Kors er en af de organisationer, der har satset på moderne betaling. Det er blandt andet sket ved at skabe en 'personlig indsamling' via organisationens hjemmeside. Her er det muligt at oprette sin egen indsamling med personlige argumenter for, hvorfor Haiti netop nu ligger én på hjertet. Herefter kan man så søge at samle penge ind ved at sende sin kampagne rundt til venner og bekendte via e-mail og sociale medier. Det er sådanne tiltag, der har medvirket til det gode resultat, mener kommunikationschef i Dansk Røde Kors, Tina Donnerborg.

- Folk vil ikke bare give penge til Haiti. De vil gerne gøre noget mere, og her er det en mulighed, hvor de faktisk kan handle, siger hun.

Sms giver bonus

De store organisationer har desuden haft succes med indsamlinger via sms. Det skyldes, at denne betalingsform appellerer til en bredere målgruppe, som også tæller de unge, der måske donerer på egen hånd for første gang, lyder det fra forskerne i forbrug.

- Vi har jo mobilen i hånden hele tiden. Så det er utrolig nemt at støtte på den måde, og det mærkes ikke så direkte som at tage pengene op af lommen, for regningen kommer som del af den telefonregning, vi alligevel skal betale, siger Heidi Boye.

Hun mener endda, at nogle forbrugere sender en ekstra sms til den organisation, de identificerer sig mest med.
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock
flexblock
splitblock
Mener du, at uligheden vokser i det danske sundhedssystem?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock