Valget i Massachusetts får langtrækkende konsekvenser for Barack Obama, der nu må overveje, om han skal fortsætte med at skubbe på for at få gennemført store reformer. -
- Wikimediacommons
Sidsel Nyholm |
21. januar 2010
Sundhedsreformens skæbne afhænger af, hvordan demokraterne vil fortolke nederlaget ved særvalget i Massachusetts
Der synes en verden til forskel på den 20. januar 2009, hvor Barack Obama modtog folkets hyldest i Washingtons gader, og den 20. januar 2010, hvor han vågnede op til sin første årsdag i Det Hvide Hus med et nyt politisk landskab at forholde sig til. Efter at det tidligt i går dansk tid stod klart, at republikaneren Scott Brown vandt særvalget i Massachusetts om den afdøde demokrat Edward Kennedys senatsplads, har demokraterne pludselig mistet deres skudsikre 60-40 "superflertal" i Senatet, og det sætter Obamas sundhedsreform i fare.
Sundhedsreformens fremtid afhænger nu groft sagt af, hvordan demokraterne vælger at fortolke valgnederlaget i Massachusetts. Nogle demokrater betragter valget som en folkeafstemning om sundhedsreformen og taler derfor for at skrotte projektet eller at begynde helt forfra. Andre demokrater mener, at vælgerne i Massachusetts snarere straffede partiet for at undlade at gøre tilstrækkeligt ved USA's økonomiske krise og for at tilbyde dem en ringe demokratisk senatorkandidat, og de taler derfor for at presse sundhedsreformen igennem uanset den nye situation.
Kongressens to kamre, Repræsentanternes Hus og Senatet, har på nuværende tidspunkt vedtaget to forskellige udkast til en sundhedsreform. Nu skal de to forslag smeltes sammen til ét, som derpå skal til afstemning igen, inden det sendes til præsidenten. Men den nye republikanske senator, Scott Brown, er modstander af reformen, og hans stemme forrykker magtbalancen ved at give republikanerne mulighed for at blokere for vedtagelsen.
Selvom demokraterne nu mister muligheden for egenrådigt at stemme reformen igennem i Senatet, så har de flere redningsplanker at benytte sig af.
En mulighed er, at de kan skynde sig at færdiggøre det fælles lovforslag og stemme det igennem inden Scott Browns indsættelse i Senatet om 10-15 dage. Det vil imidlertid udløse en storm af anklager om magtmisbrug og manglende respekt for vælgerne.
En anden mulighed er en særlig parlamentarisk manøvre, der vil gøre det muligt at vedtage en reform i Senatet med et simpelt flertal, men også denne mulighed er besværlig og risikabel.
En tredje mulighed er at overtale tilstrækkeligt mange demokrater i Repræsentanternes Hus til blot at acceptere Senatets lovforslag. Der er betydelige forskelle på de to kamres forslag, hvad angår blandt andet støtte til abort, og det vil kræve, at de konservative demokrater føjer sig.
Endelig kan demokraterne forsøge at få den moderate republikanske senator Olympia Snowe over på deres side ved at tilpasse reformen hendes særlige ønsker.
Det er endnu uklart, hvad de demokratiske ledere agter at gøre. Der er midtvejsvalg til Kongressen i november, og hvis de demokrater, der er på valg, vælger at betragte valget forleden som vælgernes dom over sundheds- reformen, så bliver de vanskelige at overtale til at støtte brugen af redningsplanker.
Valget i Massachusetts får langtrækkende konsekvenser for Barack Obama, der nu må overveje, om han skal fortsætte med at skubbe på for at få gennemført store reformer, eller om han skal lytte til advarslerne mod at ignorere vælgernes signaler om utilfredshed med regeringens tilgang. Det tegner til at blive et vanskeligt år 2 for præsidenten.
nyholm@kristeligt-dagblad.dk
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad