Danskere vil gerne have børn fra Haiti, men må vente på, at der falder ro over det jordskælvshærgede land
De seneste dages historier om haitianske børn, der bliver hentet ud af murbrokkerne og fløjet hjem til ventende adoptanter i Holland og USA, har nu også fået danskere til at melde sig som nye forældre.
Hos adoptionsbureauerne DanAdopt og AC Børnehjælp har man modtaget henvendelser fra danskere, der ønsker at adoptere et barn fra Haiti. Og hos Familiestyrelsen har man valgt at offentliggøre de gældende regler for adoptioner fra Haiti på styrelsens hjemmeside for at imødekomme de mange spørgsmål fra danskere, der vil vide mere om mulighederne for at hjælpe børn, der er blevet forældreløse efter katastrofen.
Som reglerne er nu, er det nemlig ikke muligt for danskere at adoptere fra Haiti på grund af den generelle uro i landet – og jordskælvet har kun forværret situationen.
– De haitianske myndigheder skal først begynde at danne sig et overblik over antallet af forældreløse, før nye forhandlinger om adoptionsaftaler overhovedet kan komme på tale. De børn, der er blevet fløjet ud umiddelbart efter jordskælvet, har længe været matchet med forældre i for eksempel Holland og USA. Man har ikke bare løftet tilfældige børn ud af murbrokkerne og sendt dem til et andet land. Og det kommer heller ikke til at ske fremover, siger Mette Stolbjerg Garnæs, socialrådgiver i DanAdopt.
AC Børnehjælp har de seneste år arbejdet for at få de danske myndigheder til at åbne for adoption fra Haiti, og katastrofen har nu fået bureauet til at intensivere det arbejde.
– Vi har allerede gode samarbejdspartnere i landet, og vi må alt andet lige forvente, at behovet for hjælp i form af nye familier til haitianske børn vil stige. Men det vil tage tid, før der kommer så meget ro på situationen i Haiti, og myndighederne får så meget kontrol over situationen igen, at vi overhovedet kan begynde at tænke på adoption. I første omgang må verdenssamfundet hjælpe Haiti med at komme på fode, siger Margrethe Primdahl fra AC Børnehjælp.
Familiestyrelsen peger samtidig på, at et voksende antal børn i nød ikke alene er nok til at åbne et land for adoption:
– Vi bliver nødt til at se på retssikkerheden og sikkerhedssituationen i de enkelte lande for at sikre os, at de børn, der bliver adopteret bort, rent faktisk er forældreløse og frigivet til adoption af myndighederne. Hvis børnene har forældre, skal forældrene samtykke til, at børnene bortadopteres. Desuden skal sikkerheden i landet være sådan, at de adoptanter, der rejser ud for at hente deres børn, kan rejse i landet uden risiko for liv og lemmer. Og vi har blandt andet på den baggrund ikke kunnet godkende Haiti, siger Neel Pryds, specialkonsulent i Familiestyrelsen.
Styrelsen vurderer i stedet, at den bedste støtte til børnene fra Haiti på nuværende tidspunkt er humanitær, sådan at børnenes basale behov for mad og lægehjælp kan dækkes.
Samme opfordring kommer fra DanAdopt, der gennem længere tid har arbejdet sammen med et børnehjem i Haitis hovedstad, Port-au-Prince, i håb om på sigt at etablere et samarbejde om adoption.
Børnehjemmets hovedbygning er i dag styrtet i grus, men alle børnene er på mirakuløs vis overlevet.
– De mangler alt. Mad, tøj, tæpper. Indtil videre er det den bedste hjælp, vi kan give dem, siger Mette Stolbjerg Garnæs fra DanAdopt.
bech-jessen@kristeligt-dagblad.dkudland side 5