Skilsmissen mellem stat og kirke bliver 2010’ernes store debatemne

Men som bekendt er hvedebrødsdagene nu for længst overstået, og en række spørgsmål har meldt sig flere gange. For hvem bestemmer egentlig, i stort og småt, over denne kirke?

I nogle konkrete tilfælde er det klart, at det er staten, i form af Folketinget, som har magten til forandring, for eksempel ved indførslen af ordination af kvinder. En sådan situation kan opstå igen i forhold til kirkelig indgåelse af ægteskab mellem homoseksuelle, om end dette først kræver en ændring af ægteskabsloven som sådan.

Et andet eksempel på et klassisk problem, som kirken har fået med som bryllupsgave, drejer sig om de såkaldt "indre" og "ydre" anliggender. Idealforestillingen er, at kirken tager sig af de indre anliggender, mens Kirkeministeriet og staten tager sig af de ydre. Men det er svært at se en fuldstændig afklaring af grænsen mellem disse to dimensioner. I en speget sag som den om irakerne fra Brorsons Kirke var og er det svært at se, hvor grænsen mellem "indre" og "ydre" går i forhold til de enkelte sogne og de enkelte sognepræster. Er folkekirken her statens kirke, som derfor må rette ind? Eller er den noget andet og i så fald hvad?

Og hvad så, når det gælder folkekirkens relation til andre kirkesamfund? Tiden lige før og efter nytåret har bragt debat med sig om folkekirkens forventelige tiltræden til det økumeniske samarbejde Porvoo. Biskopperne var enige, Folkekirkens mellemkirkelige Råd var med på idéen, men hvilken rolle spiller kirkeministeren og staten her? Har folkekirken en form for begrænset selvstyre, hvor netop det udenrigspolitiske ikke er inkluderet?

Hver gang der er debat om folkekirken – hvad enten det er om en præsts tro eller om gudstjenester i forbindelse med offentlige begivenheder – så blusser debatten om en eventuel adskillelse af stat og kirke op.

Ved indgangen til et nyt årti er det derfor også igen relevant at spørge: Står folkekirken foran endnu en fornyelse af ægteskabet med staten eller en skilsmisse?

Nogle taler med frygt i stemmen om "svenske tilstande", og andre mere håbefuldt om, hvad en skilsmisse kunne bringe med sig. Og så er der stemmer "udefra", der ser folkekirken som et forældet stykke kulturhistorie, som skal afmonteres jo før, jo bedre. Stemmerne er mange, og emnet synes evigt aktuelt. Debatten om stat og kirke er noget, vi vil høre meget mere til her i 2010'erne.

kirke@kristeligt-dagblad.dk

Kristeligt Dagblad bringer hver uge en aktuel analyse af nye tiltag eller tendenser i kirkens og troens verden. Marie Vejrup Nielsen, som har skrevet denne uges analyse, er adjunkt og ph.d. ved Afdeling for Religionsvidenskab på Aarhus Universitet.