Marie Louise Bruun Jørgensen |
21. januar 2010
I USA har Obama netop udråbt 16. januar til religionsfrihedsdag. God idé, siger danske muslimer, men får ingen politisk støtte
Friheden til at tro, hvad man vil – eller slet ikke tro – er grundlæggende for et samfund. Det satte USA's præsident, Barack Obama, streg under, da han i fredags udråbte den 16. januar som mærkedag for religionsfrihed i USA.
"Tro kan bringe os tættere sammen, og friheden til at praktisere vores tro og følge vores samvittighed er væsentlig for vores evne til at leve fredeligt sammen," sagde Obama i en udtalelse på dagen.
En særlig mærkedag for religionsfrihed har eksisteret i USA siden 1993. Hvert år udråber den siddende præsident den 16. januar til Religious Freedom Day og opfordrer alle amerikanere til at fejre dagen med aktiviteter, der kan oplyse om grundlaget for USA's frihed.
Sådan en tradition har vi imidlertid ikke brug for i Danmark, mener et flertal af Folketingets kirkeordførere.
– I Grundloven står der, at den luthersk-evangeliske kirke har en særstilling, men at man må tro, som man vil. Vi har gjort meget ud af at sige, at vi har frihed til at tro i Danmark, og jeg kan ikke se, at det skulle være nødvendigt at lave en særlig mærkedag for religionsfrihed, siger Venstres kirkeordfører, Per Bisgaard.
Rasmus Jarlov, der er kirkeordfører for De Konservative, er enig.
– Vi har religionsfrihed i Danmark, og alle støtter op om det. Det er der ikke behov for at højtideligholde. For mig at se har vi større problemer med ytringsfrihed end med religionsfrihed, siger han.
Hos oppositionspartiernes kirkeordførere finder man heller ikke opbakning til en mærkedag for religionsfrihed.
– Religionsfrihed er alle friheders moder, men at udnævne den ene dag efter den anden til mærkedag er jeg ikke så vild med. Vi har grundlovsdag til at fejre alle vores frihedsrettigheder, og det er nok, siger SF's Pernille Vigsø Bagge.
Samme melding lyder fra Socialdemokraternes Karen J. Klint.
– Vi skal passe på med, hvor mange forskellige dage vi har for alt muligt. Det hører med til vores grundlov, og jeg vil ikke være med til at splitte den op i puslespilsbrikker. Så vil jeg hellere give et ekstra pift til grundlovsdag og så i det hele taget holde gang i debatten om, at man godt må være synlig med sin religion, siger hun.
De Radikales kirkeordfører, Bente Dahl, går også ind for en samlet fejring.
– Religionsfrihed er en af de vigtigste frihedsrettigheder, men jeg mener, vi skal have fokus på dem alle sammen. Jeg kunne forestille mig en dag, hvor vi fejrer alle frihedsrettighederne – ikke en dag udelukkende for religionsfrihed, siger hun.
Simon Emil Ammitzbøll, der er kirkeordfører for Liberal Alliance, er ikke afvisende over for en særlig mærkedag for religionsfrihed, men han mener ikke, det er staten, der skal tage initiativ til det.
– Det er ikke en opgave, vi i Folketinget skal tage os af. Men det kunne være smukt, hvis forskellige trossamfund sammen med nogle af dem, som ikke tror, kunne gå sammen om en religionsfrihedsdag, siger han.
Det er lige netop den slags holdninger, der viser, hvor stor berøringsangst der er over for religion i det danske samfund, mener Imran Shah, talsmand for Det Islamiske Trossamfund, som støtter en officiel dag for religionsfriheden.
– En mærkedag for religionsfrihed ville være et fint indspark i debatten, hvor man kunne komme hinanden ved og se, at vi ikke er på kollisionskurs, men på vej mod en bedre "forståelses-kurs", siger Imran Shah.
Overrabbiner Bent Lexner fra Det Mosaiske Troessamfund kender til fordomme over for det religiøse, men ser ikke et behov for en religionsfrihedsdag.
– Det er angsten for religion i det danske samfund, jeg er mest bekymret for, siger han.
joergensen@kristeligt-dagblad.dk