Den danske FN-medarbejder Jens Tranum Kristensen. -
- 30702 Axel Öberg / Scanpix Sverige
21. januar 2010
Der gik mange tanker om liv og død, Gud og tro gennem hovedet på Jens Tranum Kristensen, der i fem døgn lå indespærret i ruiner i Haiti
- Det første par døgn kunne jeg intet se. Fuldstændigt mørkt. Så opdagede jeg ovre i det ene hjørne, at der slap lidt lys ind. Og det betød utrolig meget. At man føler, at der er liv omkring en. At man ikke ligger i en kiste.
Sådan siger Jens Tranum Kristensen, der overlevede fem døgn i en sammenstyrtet bygning i Haiti, til
Berlingske Tidende.
Det lykkedes den 48-årige FN-medarbejder at holde sig i live uden mad og drikke under et bulet skrivebord, fra jordskælvet ramte om tirsdagen, til han blev fundet og gravet ud af ruinerne om søndagen - uskadt.
- Jeg sad på mit kontor på tredje sal, da jordskælvet kom lige før klokken fem. Først kom der en mindre skælven, så gik der to-tre sekunder, så kom det store. I de to-tre sekunder nåede jeg at overveje… Bogen siger, at man skal stå under en døråbning eller løbe ud i åbent terræn, men døren var to-tre meter væk, og i allersidste øjeblik kastede jeg mig ned under mit skrivebord, fortæller Jens Tranum Kristensen.
Fanget med sin mobilSammen med sit skrivebord faldt han tre etager ned og blev spærret inde i ruinerne fra FN-bygningen. Pladsen, han lå på, var trang. Der var cirka 150 centimeter i længden, 40 i bredden og 30 i højden.
Ved hjælp af sin mobiltelefon kunne Jens Tranum Kristensen holde øje med dagene, der gik. Jordskælvet fik dog mobilnettet til at bryde sammen, så han kunne ikke ringe efter hjælp. Og da nettet efter nogle dage var oppe igen, var der ikke mere strøm på mobilen.
- Jeg kunne ikke lade være med at tænke på, om jeg skulle have ladet være med at tjekke tiden så mange gange. Så ville der måske have været strøm, siger han til Berlingske Tidende.
Liv og død, Gud og troMens Jens Tranum Kristensen lå indespærret i ruinerne, tænkte han på, om han skulle dø.
- Der gik mange ting gennem hovedet. Også mange fundamentalt eksistentielle tanker omkring liv og død og Gud og tro og hvad der er. Jeg er ikke praktiserende troende, men jeg har en fundamental tro på, at der må være en årsag til, at vi eksisterer, og det, tror jeg, har hjulpet mig igennem de fem døgn. Det gav mig en styrke til at holde mig rolig og nøgtern. Det styrkede min overlevelseskraft. Jeg havde et fixpunkt, jeg kunne bede til, fortæller han.
Håbet om at overleve bevarede Jens Tranum Kristensen hele tiden.
- Jeg var realistisk om, at jeg måske ikke fik lov til at leve. Men helt til det sidste var det håbet om, at de ville høre mig, der søndag morgen gjorde, at jeg fik mig bevæget op til det hul, hvor jeg kunne banke på et stålrør og derigennem måske få dem til at høre, at jeg var dernede i murbrokkerne. Havde jeg ikke haft det håb, havde jeg måske ikke gjort det den søndag morgen, hvor jeg blev fundet, siger han i et interview på
TV2.
En enorm lettelseDet var først søndag morgen, det gik op for Jens Tranum Kristensen, at der stadig var nogen, der ledte efter ham.
- Jeg banker med et stoleben, og endelig er der nogen, der kalder. Eller banker tilbage. Det kan jeg ikke huske. Så er der nogen, der råber, at jeg skal banke tre gange, så de får en bekræftelse på, at det ikke bare er baggrundslyde, de hører deroppe. Kommunikationen var svær. Den beton, jeg var omgivet af, suger alle lyde. Men det var en enorm lettelse. Jeg vidste, at jeg ikke skulle dø, siger han til Berlingske Tidende.
Nu kunne man mene, at den 48-årige FN-medarbejder ville have brug for et par ugers ferie for at komme til hægterne. Det må dog vente - Haiti kommer i første række.
- Port-au-Prince er totalt ødelagt, og der er et utroligt behov for at få hjæp. Jeg har mange års erfaring med nødhjælpsarbejde, og hvis der er et tidspunkt, hvor der er behov for hjælp til Haiti, så er det nu. Senere, når det er blevet mere roligt, om tre-fire uger, så kan jeg tage noget ferie. Men nu er der behov for, at jeg er her og hjælper, siger Jens Tranum Kristensen til TV2.
Se video med Jens Tranum Kristensen her
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad