Råd til forældrene og svigerforældre

I denne uge bringes to breve. Det første er et brev til Karen, som kom med et stort hjertesuk i brevkassen for to uger siden, fordi hun syntes, det var svært at leve med sin mors store krav og åbenlyse utilfredshed. Karens mand var også ved at gå ud af sit gode skind, og det har affødt det andet brev, som kommer med gode råd til alle svigerforældre.

Kære Karen

Jeg vil blot sige, at du ikke skal lade dig tyrannisere af din mor. Det er ikke hende, du skal leve sammen med, men din mand og dine børn. Min egen mor blev enke som 50-årig, og jeg blev faderløs som kun 13-årig. Min mor og jeg var "på kant", indtil jeg blev 40. Hun knyttede sig alt for voldsomt til mig, da min far døde, og da jeg gjorde lidt oprør og flyttede væk som 19-årig, kunne jeg ikke komme hjem til hende uden at høre på alle hendes problemer og hendes kritik af mig og mit liv. Hun sagde for eksempel, at jeg aldrig skulle have haft børn, at jeg aldrig skulle have været på universitetet og andet.

Da jeg var 40 år og havde været i en rigtig god terapi, fik jeg klarhed over situationen og traf det valg, at jeg ville bryde min kontakt med hende, hvis hun ikke ville lave om på sin uværdige og negative adfærd over for mig.

Det hjalp. Jeg gav udtryk for, at jeg forstod, hvor svært det havde været for hende at miste sin mand og stå med tre halvvoksne børn. Så blev hun blød, og min voksne tale til hende og min forståelse brød isen. Kort fortalt blev vi venner, og jeg havde 15 gode år med hende, indtil hun døde over 90 år gammel, mild og mæt af dage. Jeg kunne fortælle meget mere om processen, men blot slutte med at understrege, at min mor var til at nå ind til. Det er jo ikke til at vide, om din mor er det, men jeg synes, du skal forsøge eller bryde med hende, så hun ikke forpester dit liv fremover.