Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


- Erik Bjerager, ansv. chefredaktør og adm. direktør
Erik Bjerager
Send artiklen Når ældrebyrden tynger til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Når ældrebyrden tynger


Alder er noget højst relativt. I u-lande er det ofte menneskers skæbne at blive socialt og biologisk ældede i 30-40-års-alderen, mens vi her i den vestlige verden drøner rundt og er ungdommelige som 70-årige. -

- Colourbox

Kommenter Hold mig opdateret

Betydningen af at være ældre er relativ og kulturelt bestemt

I midten af 1990'erne opstod et nyt ord i brug, som næppe var rart at få i hovedet for den befolkningsgruppe, der berettiget kunne føle sig ramt. Ordet var ældrebyrden, og sådan stod der eksempelvis i dagbladet Aktuelt engang i 1997: "Ældrebyrden vil vokse og kræve mere service, end der kan betales over skatten." Ordet kom først i brug på Christiansborg, og snart flød det i medierne!

Det karakteriserer et samfund som vores, at der er mange flere borgere med et langt liv bag sig end unge og børn. Det er demografisk og samfundsøkonomisk inter-essant, også udfordrende for den fortsatte velstand, og så udvikles et ord som ældrebyrde.

Det er til at forstå. De ældre, og især mængden af dem, er en byrde!

Tja, det er jo ikke noget nyt. Læs blot Jeppe Aakjær, Henrik Pontoppidan og Martin Andersen Nexøs skildringer af ældre mennesker på aftægt eller i fattiggårde omkring år 1900.

Annonce
Det ligger i brugen af ordet ældre i ældrebyrde, at der er tale om mennesker, som ikke længere er på arbejdsmarkedet.

Men det er kun én mulig definition på at være ældre. Sara Vium Mikkelsen skrev til mig og sagde: I overskriften på en avisartikel stod der "Ældre ægtepar trafikdræbt". I brødteksten blev alderen angivet som 57-årige. Min mand og jeg er selv i denne aldersklasse og ville ikke betegne os som "ældre ægtepar". Sara Vium spørger så, hvornår det er sprogligt korrekt at bruge ordet ældre ægtepar, og hvornår det er korrekt at sige ældre om et menneske?

Der er ikke noget entydigt svar. Adjektivet ældre er i sin grundform komparativt, så det enten kan bruges i en konkret sammenligning som "min bror er ti år ældre end jeg". Eller der forudsættes en komparation, altså sammenligning, som når man siger ældre mennesker, for så forudsætter det jo "ældre end nogle andre". Den Danske Ordbog foreslår, at man er ældre, når man er 60 år eller derover, så der klarede du frisag, Sara Vium!

Imidlertid blæser svaret og definitionen jo aldeles i vinden, for nu at citere en ældre sang af den efterhånden noget ældre Bob Dylan.

Alder er noget højst relativt. I u-lande er det ofte menneskers skæbne at blive socialt og biologisk ældede i 30-40-års-alderen, mens vi her i den vestlige verden drøner rundt og er ungdommelige som 70-årige.

Ordet er et af dem, der ikke er sådan at gradbøje. Gamle kan ofte være yngre end dem, der er ældre, eller også er de ældre yngre end dem, der er endnu ældre. Eller hvad? Ordet ældre kommer i øvrigt af et oldnordisk adjektiv, ellztr, eller oldengelsk, ieldest. Det er dannet af en rod med betydningen gammel og er det samme som old, så oldgammel og ældgammel er det samme ord. Det forklarer også, at en grammatisk gradbøjning af adjektivet må blive: gammel/old, ældre, ældst.

Men betydningen af at være ældre er relativ og kulturelt bestemt. Måske er man, hvad man gør sig til? Hvis man altså har de muligheder, mange her i de vestlige kulturer har i form af velfærd, velstand og høj sundhedsservice.

Men det koster! Og så er de, der har slidt dette samfund frem af forrige tiders fattigdom, pludselig del af en ældrebyrde!

sprog@kristeligt-dagblad.dk
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Almindelige folk

Tyvetyve

Skulder ved skulder

Sprogklummen: Hav dog langmodighed

Finger i jorden

Momentum er kækt

Pris, pris, pris

En snob og en skoflikker

Nu med sixpence

At græde sine modige tårer

Bag om Wordfeud: Danskerne har kastet sig over ordspil

Indover, Ulrik

Moderne sladrehanke

Umage par

De store syndfloder

Oldnordisk synd

Egotid og nettogeneration

Syn for sagn eller syn for sagen

Betalingsring og fedtskat

Rette ægtefæller at være

Spotte en spotter

Radio eller bankkonto 24syv

Bogen er nok en messe værd

Fingrene i fedtefadet

Bryste sig og brøstfældig

Søgnedage og søvnedage

ET ROBUST TREKLØVER

Jeg vil æde min gamle hat

Valgflæsk

Katastrofe betyder vendepunkt

Fristelser med stakket frist

Vænne eller vende

Om at banke rust

Charlatan stammer fra italiensk...

Med en vis forsorenhed

Træsk og trættekær eller forvorpen

Husk domsersedlen

Upassende negerkys

Blegsotige ord

Politiske skældsord

Male fanden på væggen

Hvor mange tropper var der?

Filehuggere og buntmagere

Når en begivenhed bliver en event

En liim er en jysk kost

Svedig musik til en svedig fest

Det er bare nederen, hvis du ikke er nede med det

Stegte duer

Ud af boksen

Det er bare for klamt

Et par solide rundtenommer

Hurra kan være både festligt og blodigt

Overblik eller oversigt

Skruebrækkere

Lige præcis

Flere fynske bøllestreger

Når flaget vejrer tungtvajende

Bøller og bølger

Drømmefødsler og stereo-amning

Gøre kål på noget

Burkabilister og andre vejfarende

Vuvuzela blev årets ord

Eksempler på globalsprog: Wiki og Kiwi

Optog, ledtog og udtog

Storpolitiske lækkerier

Slibe sig en skraber

Bile en søndagstur

Skal det være å eller aa?

Grundliggende er grundlæggende rigtigt nok

Den røde tråd

Et spørgsmål om måltider

Forvirring om forrige

Ferie er et velfærdsord

Danskerne er mindst åbne over for engelske ord

Det er ikke raketvidenskab

For mange småbørn taler dårligt

Årtiets ord viser, at sproget har det godt

Forsvunden og bolden

Slanger i Paradis eller Æskulap og lægerne

Dørslag og dørtræk

Fed råhygge

At skille fårene fra bukkene

Det er bare fedt, mand

Det kimer nu til julefest

Hovedet på blokken eller ud på bloggen

Er det skinnet eller skindet, der bedrager?

Rod i husholdningsøkonomien

Økonomiens apokalypse

Om at åbne op og lukke i

Hvorfor kan et ord skifte mening?

Om at forrette sin nødtørft

Metusalem blev tussegammel

Der går en prås op for mig

Det kan du bide spids på

Skylder ej en Hvid af Hovedstolen

Syndens sold

Poetiske himperigimper og havgasser

Blot duggen dynker et strå

Fnisekrukker, sladrekrukker og fodboldkrukker

Nu blunder den lyse nat

Om at gå ud af sit gode skind

Denne kommen og gåen

Det stemmer på øre

Kryptering skal der til

På den grønne gren

Sove på sit grønne øre

Halenegre og andre ukorrekte skabninger

Ravjyske og ærkekøbenhavnske

Pæredansk

Livstidsdomme

Niddinger nidstirrer

Bøffen er bifaldet

Chatte til hinanden

Når sagen er bøf

Det er ikke let at blive klog på spader

Vers handler om at gøre en vending

Sprogets tømmermænd

Brunkager er resultat af en fast forbindelse

Forvunden er forsvunden

flexblock
flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​