Lisa Henry får nødhjælpen på vej

I Folkekirkens Nødhjælp mødes en række særlige nøglepersoner og danner – som altid i den slags situationer – en indsatsgruppe, der kan styre forløbet i hjælpearbejdet. Haiti 2010 Task Force består af 12 personer fra forskellige afdelinger i organisationen såsom katastrofe, indkøb, indsamling, global finansiering, presse, personale samt en landeansvarlig. Gruppen holder møde hver morgen klokken 9.30 i hvert fald den første uge. Senere, når den umiddelbare katastrofe er overstået, kan der gå nogle dage mellem møderne.

– Det er en klassisk skabelon, hvor vi fordeler arbejdsopgaverne mellem os og hele tiden sørger for at holde hinanden informeret om, hvad der sker og er brug for. I første omgang er indkøbsafdelingen alfa og omega, fordi det er dem, der skal skaffe de nødhjælpsvarer, der er brug for. Men sådan noget som indsamling skal også lynhurtigt op at køre, så vi kan skaffe penge. Det gælder for eksempel om at få politiets tilladelse til at samle penge ind, siger Lisa Henry.

Sideløbende handler det naturligvis om at skaffe så mange oplysninger om situationen fra Haiti som muligt. Gennem ACT får man for eksempel hurtigt besked fra lederen af Det Lutherske Verdensforbunds kontor i Haiti, Sylvia Raulo, om, at hun var i live, og at man er i færd med at grave andre medarbejdere fri af murbrokkerne. Fra Norsk Kirkehjælp kommer der besked om, at deres lokale partnerorganisation Viva Rio fungerer, men at omkring 3000 mennesker er strømmet hen på kontoret og har behov for lægehjælp, vand, mad og husly.

Onsdag eftermiddag har ACT's sekretariat indkaldt til den første telefonkonference om Haiti, hvor de organisationer, der har mulighed for at yde hjælp i Haiti, deltager. Foruden Folkekirkens Nødhjælp er det Norsk Kirkehjælp, Den Svenske Kirke, Finsk Kirkehjælp, Det Lutherske Verdensforbund samt flere amerikanske medlemsorganisationer. Telefonkonferencerne fortsætter under hele katastrofen, hver dag klokken 16, og er ACT's forsøg på at sikre, at hjælpen bliver så effektiv som mulig.

– Den første konference i onsdags var meget personlig og rørende, fordi der var brug for at finde ud af, hvordan jordskælvet havde ramt de organisationer i ACT, der arbejder i Haiti. Det er dem, vi skal bruge til at få nødhjælpen frem, så vi må vide, hvem der er i live, og hvilke kontorer der fungerer, siger Lisa Henry.

Desuden kommer organisationerne med de første bud på, hvor mange penge de hver især kan bidrage med, ligesom det bliver aftalt, hvilke organisationer der sørger for at indkøbe og sende akut nødhjælp som mad, tæpper, vandrensningstabletter med videre. Her får især Norsk Kirkehjælp og Det Lutherske Verdensforbund en del ansvar, da de allerede har kontorer i Haiti og kender de lokale forhold. Folkekirkens Nødhjælp skal derimod sørge for at sende to medarbejdere, som er henholdsvis eksperter i koordinering og logistik.

Efter hvert telefonmøde skriver sekretariatet i Genève et referat, så ingen er i tvivl om opgavefordelingen, ligesom sekretariatet løbende opdaterer oversigten over kontaktpersoner i de involverede organisationer.

I Haiti savnes flere hundrede FN-folk stadig torsdag. FN?s hovedkontor blev pulveriseret under jordskælvet, mens mange mennesker opholdt sig i bygningen – dermed er det naturlige centrum for en nødhjælpsindsats forsvundet. Flere redningshold og nødhjælpsarbejdere begynder at nå frem, men det er enorme udfordringer, der venter dem.

I København er Lisa Henry kaldt til møde i den Humanitære Kontaktgruppe under Udenrigsministeriet. Kontaktgruppen består af de humanitære organisationer, der yder nødhjælp, samt flere ministerier, Rigspolitiet og Udlændingeservice. Gruppen bliver samlet, hver gang der opstår en katastrofesituation, så medlemmerne kan orientere hinanden indbyrdes og planlægge det videre forløb. Denne torsdag eftermiddag bliver der nedsat en særlig beredskabsgruppe for katastrofen i Haiti.

– De fleste af os arbejder jo gennem hvert sit internationale netværk, men det er vigtigt at have et samlet overblik over, hvad Danmark bidrager med, og nogle gange kan vi også hjælpe hinanden med praktiske ting. Måske har en organisation skaffet et fly, og så kan en anden få nogle ting med, siger Lisa Henry.

Tre dage efter at jordskælvet ramte, begynder desperationen at brede sig blandt indbyggerne i Port-au-Prince, fordi nødhjælpen har svært ved at komme frem. Landets regering mener, at op mod 50.000 mennesker kan være omkommet, og de fleste af dem ligger stadig begravet i ruinerne. Temperaturen er over 30 grader, og stanken er overvældende.

Fra Folkekirkens Nødhjælp er det lykkedes at få sendt en ekspert af sted. I en håndevending er der gennemført samtale, oprettet forsikring, skaffet satellittelefon, computer, penge, flybillet og skrevet kontrakt med 33-årige Yvon St-Martin, der er født i Haiti og har arbejdet som logistiker både i Afrika og Danmark. Han skal sørge for, at al den nødhjælp, som ACT-organisationerne sender til Haiti, bliver transporteret videre frem til de personer, der skal fordele den. Så hurtigt som muligt følger Elsa Moreno efter. Hun skal lede ACT's nødhjælps-indsats på opfordring fra sekretariatet i Genève.

– Vi er heldige, at vi har kontakt med flere personer, som både har kendskab til Haiti og har erfaringer med katastrofer. På så vanskelig en opgave som Haiti er begge dele nødvendigt, siger Lisa Henry.

Folkekirkens Nødhjælp har også forlængst meldt til ACT, at man i hvert fald kan bidrage med en million danske kroner. Nu arbejder man på at samle flere penge ind, ligesom man sender ansøgninger til både Udenrigsministeriet og EU's nødhjælpskontor, Echo, om støtte.

I løbet af weekenden besøger både den amerikanske udenrigsminister, Hillary Clinton, og FN's generalsekretær, Ban Ki-moon, Haiti. Ifølge FN er jordskælvet "historiens værste katastrofe", fordi den kombinerer titusinder af dødsfald med en enorm ødelæggelse af landets infrastruktur.

I Folkekirkens Nødhjælp begynder indsamlingsafdelingens anstrengelser at give bonus. Organisationen runder den første million i frivillige bidrag – og der er tilsagn fra Udenrigsministeriet om fem millioner kroner.

– Det er klart, at det er meget vigtigt at skaffe penge. Vi har altid selv en kasse, som vi kan tage af i første omgang, men med det enorme omfang, som katastrofen har, er det afgørende at få flere penge, siger Lisa Henry.

En af udfordringerne er at holde styr på alle bilagene, så der siden kan gøres 100 procent rede for udgifterne. En af dem, der skal hjælpe med det, er Yvon St-Martin, som samtidig med, at han står midt i et kaos af ventende fly, lastbiler, der ikke kan nå frem, og lokale myndigheder, der ikke fungerer, skal sørge for at skaffe dokumentation for alle de varer, der kommer ind i landet, og den benzin, han forsøger at trylle frem fra forskellige kilder.

– Det gælder bare om at huske at få alle papirlapperne stukket i lommen, siger Lisa Henry med et skævt smil.

Der er gået en uge, siden jordskælvet. Tirsdag den 19 . januar smider det amerikanske militær nødhjælp ned fra fly til ofre uden for hovedstaden. Man har tøvet med at gøre det, men ser ingen anden løsning for at få hjælpen ud til de tusindvis af familier, der stadig mangler vand og mad.

Lisa Henry begynder at kunne se, at indsatsen gennem ACT tager form. Britiske kolleger fordeler mad og telte og andre basale nødvendigheder til 15.000 mennesker i et område af Port-au-Prince, hvor andre organisationer ikke hjælper. Samtidig er containere med mere nødhjælp på vej ad landevejen fra Den Dominikanske Republik. Ved hver telefonkonference kan organisationerne melde om nye fremskridt og varer, der er sendt af sted.

– Det, der står tilbage, er så, at vores kolleger i Haiti samarbejder med de øvrige hjælpeorganisationer. FN står for den overordnede planlægning og fordeler opgaverne, så ACT for eksempel får ansvaret for et bestemt område i byen og nogle bestemte funktioner i det område – det kan være at sørge for vandforsyningen – mens andre organisationer tager sig af andre områder og opgaver, forklarer Lisa Henry.

Om en måneds tid regner hun med selv at tage til Haiti for at se, hvordan hjælpen fungerer, og om noget skal justeres. Det er væsentligt hele tiden at samle erfaringer og diskutere, hvad der kan gøres bedre næste gang. For den kommer. Den næste katastrofe.

upoulsen@kristeligt-dagblad.dk