Lokalt krav om multireligiøs kirke

Himmelev Sogn ved Roskilde skal have en ny kirke. Lokale kræfter ønsker bygning for alle religioner

Den planlagte nye kirke i Himmelev bliver nok ikke multireligiøs, men den bliver nyskabende i dansk kirkebyggeri. I stilen er der hentet inspiration fra arkitekter som Antoni Gaudí og Le Corbusier for at adskille kirken fra de mange kubeformede beboelseshuse i bydelen Trekroner.
Den planlagte nye kirke i Himmelev bliver nok ikke multireligiøs, men den bliver nyskabende i dansk kirkebyggeri. I stilen er der hentet inspiration fra arkitekter som Antoni Gaudí og Le Corbusier for at adskille kirken fra de mange kubeformede beboelseshuse i bydelen Trekroner. . Foto: Mogens Engelund/Wikimedia Commons

Himmelev Sogn ved Roskilde oplever en eksplosiv tilvandring af danskere fra resten af landet, som for længst har sprængt rammerne i sognets lille middelalderkirke med plads til maksimalt 140 mennesker. Derfor er menighedsrådet langt fremme med planer om en kirke i det nye boligområde, og det har samtidig medført en heftig lokal debat om, hvorvidt den nye bygning burde være åben for alle religioner og kulturer. Men præster og menighedsråd står fast på, at det er en kirke, man vil bygge.

Sune Kobberø, informationskonsulent i Efterskoleforeningen, har rejst debatten i den lokale Trekroneravis, som netop har fået navn efter det nye boligområde, hvor kirken skal placeres. Han ønsker en bygning som alle religioner kan benytte, og at de kulturelle arrangementer, som vil blive holdt her, skal være religiøst neutrale.

– Man kunne forestille sig, at præster og menighedsråd fra begyndelsen fremsatte en erklæring om, at man ikke vil missionere eller omvende mennesker. Det handler meget om, hvad kirken signalerer. Hvis målsætningen med kirkens kulturelle arrangementer er at udbrede kendskabet til folkekirken, hvad menighedsrådet har sagt, det er, så er der en religiøs dagsorden. Jeg og andre ville foretrække, at man holdt nogle arrangementer, hvor man ikke prøvede at påvirke hinandens livssyn, siger Sune Kobberø som rent praktisk foreslår, at religiøse symboler som for eksempel altertavlen, kunne være dækket til under kulturelle arrangementer.

Den direkte grund til den nye kirke, som formodes at runde de 50 millioner kroner, er 86 døbte og 153 konfirmander i det 11.000 mennesker store sogn, påpeger sognepræst Marianne Juel Maa-gaard.

– Selvfølgelig skal kirken være åben for meget andet, så den også kan bruges til kulturelle arrangementer, musikklub, og hvad der ellers er foreneligt med en kirke og dens lokaler. Men for os er det primære, at det skal være et gudstjenestehus og så må folk finde sig i, at der står et kors i kirkerummet. Men jeg synes, vi har været meget dialogsøgende omkring kirkens øvrige anvendelse, siger Marianne Juel Maagaard, som samtidig undrer sig over den meget sparsomme lokale interesse der har været, når der er blevet indbudt til debatmøder om et nyt kulturhus i bydelen. Hun har heller ikke kendskab til, hvilke religiøse grupper i sognet som kunne tænke sig at bruge kirken på lige fod med menigheden.

Hun får opbakning fra sin biskop i Roskilde Stift, Peter Fischer-Møller.

– Et menighedsråd har kompetence til at bygge kirker, ikke til at bygge flerkonfessionelle huse. Men menighedsrådet i Himmelev har et ønske om at stå til rådighed for også det folkelige liv i sognet, sådan som det er, når man bygger sognegårde rundtom i landet. Der er en overskrift over det arbejde, et menighedsråd påtager sig, og det handler om kristendom. Men det betyder ikke, at man lukker af over for andre. Man kan i høj grad være i dialog, og det har vi brug for, men vores udgangspunkt er kristendommen, siger Peter Fischer-Møller, der nævner yoga som en aktivitet med et andet udgangspunkt end kristendommen, der foregår mange steder i folkekirkens sognegårde.

For kirkehistoriker Kurt E. Larsen er det ikke sidste gang, denne diskussion om folkekirkens bygninger vil komme op.

– Da vi lever i et multikulturelt samfund, vil det ikke være unaturligt, at den diskussion dukker op igen. Men kirkerummet har traditionelt altid været indviet til gudstjeneste og kan ikke bruges til andet. Men kirkens øvrige lokaler kan udlånes til alt muligt andet og for den sags skyld til andre religioners sociale sammenkomster, siger Kurt E. Larsen.

vincents@kristeligt-dagblad.dk

Illustrationen er fra idéoplægget, men formen skal fastholdes i den færdige kirke.
Illustrationen er fra idéoplægget, men formen skal fastholdes i den færdige kirke.