I Danmark er vi slet ikke så sprogligt internationale, som vi går og tror. En stor undersøgelse af sproget i seks nordiske lande afliver således en hel håndfuld myter om, hvor meget og hvor gerne vi fletter engelske ord ind i det danske sprog.
For det første oversætter vi frem for at bruge engelske ord i højere grad end både Norge og Sverige. For det andet er andelen af nye engelske ord i vores sprog ikke stigende – det har tværtimod været stabilt siden Anden Verdenskrig og ligger på cirka 230 engelske ord pr. 10.000 danske. Endelig er vores holdning til de engelske ord ikke så positiv, som vi gerne giver udtryk for. Faktisk er vi langt mere skeptiske end vore naboer.
Disse konklusioner ligger nu klar efter 10 års sprogforskning og 10 store rapporter om importerede ord i Norden foretaget af i alt 40 forskere under Nordisk Sprogkoordination (det tidligere Nordisk Sprognævn). Danmark er blandt andet repræsenteret af seniorforsker ved Dansk Sprognævn Pia Jarvad, og hun er overrasket over resultaterne. For da en ordbog for danske afløsningsord, der kunne bruges i stedet for de engelske, udkom for et par år siden, blev bogen grinet ihjel.
– Danskerne ser sig selv som sprogligt åbne og mere internationale end resten af Norden, men den holder altså ikke. Det samme gælder debatten om, at vores sprog er ved at blive ødelagt af engelske ord. Vi værner åbenbart mere om det danske, end vi vil være ved, siger hun.
Posedame og seriemord
Det er ord som posedame, sejlbræt, skyskraber og seriemord, vi har oversat fra engelsk. Det samme gælder udtryk som skjult dagsorden, sommerfugle i maven og kold tyrker. Og det gør vi, fordi vi inderst inde faktisk ikke bryder os så meget om engelskfarvningen af sproget, mener lektor i dialektforskning på Københavns Universitet Tore Kristiansen. Han er også en del af det nordiske forskerhold og har undersøgt holdningerne bag sprogbrugen. Her fremgår det klart, at spørger man direkte, er danskerne de mest venligt stemte over for engelske og andre fremmede ord, mens nordmændene er mest skeptiske. Men sprogprøver, hvor man ikke ved, hvad der bliver målt, afslører, at de underbevidste holdninger er lige modsat.
Forklaringen er kompleks, mener Tore Kristiansen, men man ser præcis det samme mønster med danske dialekter. Her siger man i provinsen, at man bedst kan lide de lokale tungemål. Men ubevidste prøver viser, at den københavnske dialekt vurderes højest af alle.
– Det er muligt, at den generelle angst for det fremmede i Danmark måske også præger brugen af fremmede ord, men der er intet belæg for det, siger han.
Den store nordiske undersøgelse skal gøre politikerne i stand til at forme en passende sprogpolitik. At dømme ud fra resultaterne strider den liberale sprogpolitik i Danmark mod befolkningens reelle ønsker, mener Tore Kristiansen:
– De underbevidste holdninger til sproget bliver ikke skabt i skolen, men i høj grad gennem medierne. Det er her, unge finder ud af, hvad der lyder sejt, og måske burde sprogpolitikken i højere grad påvirkes herfra.