Kunst som helbreder

Kunsten har altid kunnet føje en ekstra dimension til menneskers liv. Men først i de senere år er det blevet almindeligt anerkendt, at kunsten også kan spille en særlig rolle i lindringen og helbredelsen af sygdom. Det er en fryd for sanserne og basalt godt for mennesket at se og høre på noget, der er smukt, og det frisætter kreative kræfter selv at synge, spille og male.

Derfor vinder begreber som helbredende haver frem. Selv Rigshospitalet i København har nu fået en, hvor patienter kan søge ro og se på blomsterne. Malerkunst ordineres til deprimerede, dans til demente, musik til kræftramte, og blandt arkitekter arbejdes der på at udvikle og udveksle erfaringer med, hvordan bygningsarkitektur bedst virker helende og lindrende på syge eller døende.

At der er en særlig livsfylde forbundet med at søge det gode, det skønne og det sande, vidste allerede Antikkens store filosof Platon. Derfor kan der kun bakkes op om den øgede fokus på æstetik og brug af musikterapi og andre kunstformer i det danske sundhedssystem, som vi er vidne til i disse år.

Den nye åbenhed over for kunst som lindrende faktor i sygdomsbehandlingen er en af flere måder for det offentlige sundhedsvæsen at komme den alternative verden i møde på. Hver anden kræftsyg søger også alternativ hjælp, og de alternative behandleres blik for, at mennesket ikke alene er krop, men også sind og ånd, har det etablerede sundhedsvæsen været længe om at tage ved lære af. Ligesom der forskes i troens og bønnens betydning for helbredelse, forskes der nu i stigende grad i, hvordan hjernen bliver påvirket af de indtryk, der kommer fra sindet.

Det er et fremskridt, som må hilses velkomment. Det er ikke mindst vigtigt i en tid, hvor der tegner sig et nyt sygdomsmønster domineret af stress og psykisk nedslidning, der ikke alene helbredes medicinsk eller kirurgisk.

Udfordringen for sundhedsvæsenet bliver at komme behovet for øget velvære og trivsel hos patienter imøde uden at kaste sig i armene på den mest vidtløftige del af den alternative verden.