Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


- Allan Sørensen, mellemøst-korrespondent 
Allan Sørensen
Send artiklen Røde Kors-chef: Haiti mangler alt til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Røde Kors-chef: Haiti mangler alt

Her ses Røde Kors på arbejde i Haiti. -

- STAN HONDA/Scanpix Denmark

Fakta

Sådan hjælper du

Her er link til en række af de danske organisationer, der har indsamlinger på internettet til...
Læs mere
flexblock

Emneord for denne artikel

nødhjælp | FN | Haiti | Anders Ladekarl | Røde Kors
flexblock
Kommenter Hold mig opdateret

Tempoet skal op i genopbygningen af Haiti, for om få måneder truer regntid og orkaner, siger generalsekretæren for Dansk Røde Kors

Ødelæggelserne efter jordskælvet i Haiti er ufattelige. Lig ligger i gaderne. Folk er desperate, og nødhjælpen har svært ved at komme frem.

Generalsekretær i Dansk Røde Kors, Anders Ladekarl, er netop er vendt hjem fra Haitis hovedstad Port-au-Prince. Han fortæller her, hvorfor det er så svært at få mad, medicin og anden nødhjælp frem i Haiti.

- Vi har helt overordnet problemer, fordi Haiti ligger på en ø. Det vil sige, at der skal fly eller skibe til for at nå landet. Men her er problemet, at den havn, der er oplagt at bruge, er totalt ødelagt af jordskælvet, og lufthavnen i Port-au-Prince har så begrænset kapacitet, at der kun kan flyves fire fly ind med nødhjælp i timen, forklarer Anders Ladekarl.

Det er amerikanerne, der styrer lufthavnen, herunder hvem, der kan få tilladelse til at lande. Det betyder, at nødhjælpsorganisationer fra hele verden kæmper om de begrænsede landingstilladelser.

Annonce
I øjeblikket har Internationalt Røde Kors ret til at lande et fly om dagen i Port-au-Prince, og det forsinker organisationens arbejde.

- Vi kunne lande med ti fly om dagen. Uden problemer. Men det har lufthavnen ikke kapacitet til. Vi har endda oplevet, at vores fly er blevet omdirigeret i luften, så vi har måttet lande i Santo Domingo i Den Dominikanske Republik i stedet. Det giver 13 timers ekstra kørsel før hjælpen er fremme. Det forsinker processen, og det koster ekstra penge til benzin og leje af lastbiler. Så det er den dyreste løsning overhovedet, siger han.

Hvad bliver der af alle de penge, I har samlet ind, når nødhjælpen kun kan komme frem i begrænset omgang?

- Pengene bliver brugt, og nødhjælpen kommer frem. Den er bare forsinket. Vi har samlet over 11 millioner kroner ind til Haiti, og vi har fået 10 millioner kroner fra Udenrigsministeriet. Af de penge har vi kun 400.000 kroner tilbage. Vi køber ind så snart, vi har penge og sender så meget af sted som muligt, siger Anders Ladekarl.

FN har mistet et halvt hundrede medarbejdere i Haiti, som normalt er dem, der koordinerer nødhjælpsorganisationernes arbejde. Hvordan har den overordnede koordination fungeret?

- Koordinationen har fungeret godt. Vi har lært af det kaos, der herskede mellem hjælpeorganisationerne efter Tsumanien, hvor folk gik i vejen for hinanden. Siden har vi fordelt arbejdsopgaverne mellem de store organisationer, så vi hver tager os af et særligt område. Røde Kors står for eksempel for telte og lejre, mens Unicef og Red Barnet står for arbejdet med at passe på børnene. De ting er fastlagte. Det er en arbejdsfordeling, vi har forberedt os på i flere år. Så den kører, når operationen kører, siger Anders Ladekarl og afviser, at der skulle være brug for flere koordinationsmøder.

Hvordan vil det gå, når de mindre organisationer kommer på banen?

- Ja, så er det klart, at de lige skal finde deres rolle. Det kan give lidt problemer for dem at finde det område, hvor de kan gøre mest nytte. Det er faktisk udmærket, at det mest er de store organisationer, der er i gang nu. Når sådan en katastrofe indtræder, er det de store organisationer, der får lov at komme først på banen, fordi det er dem, der virkelig kan levere noget, siger han.

Der er meldinger om, at befolkningen i Port-au-Prince er desperate og aggressive. Hvordan håndterer hjælpearbejderne det?


- Folk er desperate for at få forsyninger. Mange har levet i en uge uden basale fornødenheder. Så det er klart, at de bliver vrede, hvis man kommer som Røde Kors-medarbejder og ikke har noget med, siger han og fortsætter:

- For at undgå konflikter, registrerer vi folk og deler forsyningsbilletter ud om formiddagen til dem, der har ret til forsyninger, og så kommer vi igen med forsyninger senere på dagen eller dagen efter. Det giver en større ro, fordi folk så ved, at de har ret til hjælp frem for at de skal kæmpe sig til den.

Hvordan er samarbejdet med lokale myndigheder?

- Haiti er et fejlslagent land, som ingen ressourcer har til at hjælpe sig selv. I de katastrofelande, Røde Kors har arbejdet i de seneste år, har der altid været noget lokalt, vi kunne støtte os op ad, for eksempel en regering eller et beredskab. Det eksisterer simpelthen ikke i Haiti. Vi må derfor bygge det hele op udefra, og det komplicerer operationen på lang sigt, siger Anders Ladekarl.

Hvilke udfordringer står Haiti overfor, hvis vi ser nogle måneder frem i tiden?

- Jeg talte med nogle lokale om, hvad sker der, når det begynder at regne. Det ville de ikke tænke på, sagde de. Sagen er nemlig den, at når regnen kommer, bliver det helt forfærdeligt. Og i maj kommer orkansæsonen, så der dur teltene heller ikke længere. De blæser simpelthen væk. Vi skal derfor nå at opbygge mere permanente strukturer, men hvordan i alverden, vi skal nå det, har jeg ikke noget svar på, siger han.

Læs uddrag af Anders Ladekarls dagbog fra Haiti på www.kristeligt-dagblad.dk
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2 | 3

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock
flexblock
splitblock
Mener du, at uligheden vokser i det danske sundhedssystem?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock