Øboere har pingviner som nabo

Sommeren 2009 tog Derek for første gang til Sverige for at finde den familie, der har givet ham det svenskklingende navn.

Han vidste, at hans oldemor havde giftet sig med en svensk hvalfanger, men eftersom han aldrig havde mødt hende, så var han nysgerrig efter at vide mere om landet mod nord.

Sammen med sin hustru og to børn pakkede han derfor kufferten.

– Jeg vidste, jeg havde en onkel i Sverige. Jeg har aldrig haft kontakt til den del af familien, men jeg syntes, det kunne være spændende at finde ud af noget mere om mine forfædre. Derfor tog vi af sted.

Desværre for familien Pettersson resulterede rejsen ikke i en stor familiefest. For Sverige var langt større, end Derek havde forestillet sig, og Pettersson et meget udbredt navn.

Mens Derek i læ for den stride vind har siddet og fortalt, nikker vores guide Anthony Anderson en gang imellem.

Også han har skandinaviske aner, og selvom han aldrig har forladt øerne for at søge efter dem, så ved han, at en familie findes et sted i Skandinavien.

– Ikke alle hvalfangerne blev her, og andre var bare på gennemrejse. De arbejdede på skibene i det sydlige Atlanterhav og kom måske bare her på vej til eller fra Skandinavien. Min mormor giftede sig med en svensker, men han blev her ikke, så det, vi har nu, er efternavnet. Og det er vi ikke alene om, blinker han smilende.

På trods af efternavnet er Anthony dog ikke i tvivl om sin nationalitet.

For Falklandsøerne er britiske, og han selv brite. Han husker krigen i 1982, da argentinerne kom. Dengang boede familien ikke som nu i byen Port Stanley men uden for, og derfra blev familien ført til et hus, hvor soldaterne holdt dem indespærret i en måned. Da briterne endelig befriede dem, blev de mødt af minefelter og efterladt krigsmaskinel, som stadig ses på øerne.

Mange turister kommer for at se de militære efterladenskaber og krigsmindepladserne, der dukker op rundt omkring i det ellers øde terræn.

Andre kommer for at opleve det fantastiske dyreliv. Kongepingviner, springpingviner, albatrosser og sæler lever side om side med et rigt fugleliv.

Mere end 700 øer er her, men langt de fleste er ubeboede. Kun 3100 mennesker bor der på Falklandsøerne, og af dem bor 2700 i hovedbyen Port Stanley, der da også er det eneste sted, hvor besøgende kan hæve penge, spise ude og købe souvenirs.

Dog er det muligt at bo rundt omkring i oplandet eller i "campen", som øboerne kalder alt uden for Port Stanley. Blandt andet kan op til fire gæster bo hos familien Pettersson ved Volunteer Beach, men også spredt ud over de andre beboede øer findes der små gæstehuse.

Dog er det i Port Stanley, at rødderne tilbage til Skandinavien viser sig tydeligst. Uden for Kristus Kirken midt i byen rejser store hvalknogler sig i en buet indgang, og inde mellem de engelske stenhuse ligger typisk skandinaviske træhuse.

I et nybyggerkvarter viser Anthonys søn, Paul Anderson, stolt sit nyopførte hus frem. Det er af træ og malet som mange svenske huse i gule farver. Det er også her, turistkontoret og det lokalhistoriske arkiv findes, og herfra nysgerrige som lokale kan finde vejen tilbage til deres rødder – i manges tilfælde tilbage til hvalfangernes flygtige historie og Skandinavien.

rejser@kristeligt-dagblad.dh