Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen Haiti har en chance til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Haiti har en chance

Telt-lejr i Haiti. -

- JULIEN TACK/Scanpix Denmark

Kommenter Hold mig opdateret

Haiti kan få en sund økonomisk vækst på længere sigt, mener ekspert

Det lyder, som om at han har byttet rundt på to lande. Øjeblikkets billeder af lemlæstede og fortvivlede mennesker i Haiti; ruiner, støv og plyndringer harmonerer slet ikke med det positive omrids, som Paul Collier, britisk professor i økonomi ved Oxford Universitet, tegner af landet. Men Paul Collier, der har skrevet en økonomisk udviklingsplan for Haiti på opfordring af FN?s generalsekretær er sikker på, at han ikke tager fejl. Haiti er fuldt af muligheder og har gode chancer for at udvikle sig. Det kræver blot, at landet får den rigtige hjælp.

- Haiti bliver karakteriseret som en fejlslagen stat, men landet har langt gunstigere forudsætninger for udvikling end andre fejlslagne stater. Hvis det internationale samfund ikke kan skabe succes i Haiti, er det vanskeligt at se, hvor det så kan, mener Paul Collier.

Haiti bliver ofte fremhævet som "det fattigste land på den vestlige halvkugle", men i stedet for at se det som et udtryk for Haitis svagheder fokuserer Paul Collier på de muligheder, situationen repræsenterer. Hvor mange andre fattige lande er omkranset af lande, der er lige så fattige som dem selv, ligger Haiti blandt velstående og fredelige naboer, der kan fungere som "lokomotiver" for en økonomisk vækst i Haiti.

- Haiti er undtagelsen på den vestlige halvkugle, hvilket fortæller os, at det netop bør være alt andet end fattigt, siger Paul Collier til Kristeligt Dagblad.

Annonce
I lighed med andre, blandt andre chefen for Den Internationale Valutafond, Dominique Strauss-Kahn, peger Paul Collier på, at Haiti har brug for noget i stil med den Marshall Plan, der hjalp med at genopbygge Europa efter Anden Verdenskrig. Hvis udlandet vil være villigt til at donere tilstrækkeligt med penge – og vi taler om milliarder af kroner – over en lang årrække i stedet for at forsvinde i samme øjeblik, selve nødhjælpskatastrofen er overstået, som det er sket de andre gange, Haiti har stået i problemer, kan Haiti godt bringes på fode.

Lyspunkterne i Haiti er – foruden de gode naboer – ifølge Paul Collier, at Haiti ikke har etniske stridigheder eller interne oprørsbander, der truer den politiske stabilitet; landets nuværende ledere er ansvarlige og erfarne med et stærkt blik for den sociale stabilitet; der er tusindvis af eksil-haitianere, der gerne vil bidrage til landets opbygning og sidst, men ikke mindst har Haiti et fantastisk godt eksportmarked lige uden for døren i form af USA og Canada, som står på spring for at aftage tekstiler.

- Selvfølgelig står Haiti over for alvorlige problemer, men dets grundlæggende vilkår er langt mere positive end de fleste andre fejlslagne staters, vurderer Paul Collier.

Det springende punkt er i sagens natur, om der så også er tilstrækkelig politisk opbakning til at løfte udfordringen. Det, der er gået galt de andre gange i Haiti, er, at udlandets vilje til at bruge penge i Haiti er forsvundet i samme øjeblik, som den umiddelbare katastrofe har fortaget sig. Tilbage har været et land, lige ludfattigt og hærget af problemer.

Paul Collier understreger dog i den forbindelse, at selvom det er vigtigt med massiv økonomisk støtte fra udlandet til Haiti, afhænger landets udvikling i endnu højere grad af, om donorerne og den haitianske regering i fællesskab kan blive enige om en enkel og realistisk udviklingsplan. En plan, som regeringen har myndighed til at føre ud i livet.

upoulsen@kristeligt-dagblad.dk
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock
flexblock
splitblock
Mener du, at uligheden vokser i det danske sundhedssystem?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock