Danske elever i folkeskolen ved i dag så bekymrende lidt om nazisternes forbrydelser mod jøder og andre minoritetsgrupper under Anden Verdenskrig, at flere forskere nu slår alarm. Der er brug for endnu mere folkeoplysning og solid formidling om holocaust, siger forskerne med rette. Og som samfund må vi tage budskabet meget alvorligt.

For som tiden går, og alternative udlægninger breder sig på internettet og andre steder af, hvad der egentlig skete i masseudryddelses- og koncentrationslejre som Auschwitz, så forsvinder også den alvor, den gennemgribende forståelse og den selvfølgelige kollektive afstandtagen, som dette uhyrlige folkedrab bør forbindes med. Og vel er det et alment menneskeligt træk, at oplevelser, som er forfærdelige og problematiske, fortrænges. Men i forbindelse med holocaust må vi som samfund aldrig give efter for fortrængninger og den tiltagende glemsel, som historien desværre ellers ofte fører med sig.

At seks millioner jøder og andre religiøse og etniske minoritetsgrupper blev dræbt som følge af en afsindig og menneske-fjendsk ideologi under det nazistiske regime, må vi aldrig glemme. Vi skylder ikke bare ofrene og deres familier at huske denne fortid. Vi skylder også os selv som samfund at lære af disse dystre dele af Europas historie. Mister opvoksende generationer den nødvendige viden om holocaust, risikerer vi på paradoksel vis at gentage fortidens store fejltagelser.

Det folk eller den nation, som mister sin fortid, mister sig selv, som en sigende talemåde lyder. Vores civilisation og folkelige identitet må derfor også bygges på såvel det, vi positivt tilslutter os, som det, vi i enighed må vende os fra. Og folkedrab bør altid høre til den sidstnævnte kategori.

Den officielle danske mærkedag den 27. januar til minde om ofrene for holocaust og andre folkedrab er en god anledning til at samle nationens opmærksomhed om fortidens fatale fejltagelser. På uforståelig vis har en sammenslutning af erhvervsfolk og forskere med tilknytning til Aarhus Universitet dog valgt at bruge den selv samme dag til at overrække en pris på en halv million kroner til en person med forbindelser til det iranske præstestyre, der også er kendt for at benægte og negligere netop holocaust. Langt værre er det, at folkedrab og masseudryddelser trods officielle taler om det modsatte desværre stadig finder sted flere steder på kloden.

På dansk grund bør vi derfor alle både op til og efter den officielle Auschwitz-dag kunne enes om at huske at sprede viden om og tage entydigt afstand fra holocaust og enhver tendens til gentagelse. mth