Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


- Erik Bjerager, ansv. chefredaktør og adm. direktør
Erik Bjerager
Send artiklen Søren Krarup støtter fætter Langballe til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Søren Krarup støtter fætter Langballe

ARKIVFOTO. Søren Krarup (DF) støtter sin fætter og partifælle Jesper Langballe, som er røget uklar med partiformand Pia Kjærsgaard (Foto: Erik Refner/Scanpix 2010)

- Erik Refner /Scanpix

111 debatindlæg Hold mig opdateret

Et debatindlæg af Jesper Langballe om muslimer har gjort Pia Kjærsgaard vred. Men det vil ikke stoppe hans skriverier, forsikrer partifællen Søren Krarup

Søren Krarup (DF) støtter sin fætter og partifælle Jesper Langballe, som er røget uklar med partiformand Pia Kjærsgaard på grund af et debatindlæg fra Langballe om muslimer.

Pia Kjærsgaard mener, at Langballe skader partiet, når han skriver, at muslimske fædre dræber deres døtre. Hun vil have ham til at stoppe den slags.

Men Langballe er ikke sådan at stoppe, forsikrer hans fætter.

- Jeg kan love dig for, at hverken Jesper eller jeg agter at indstille vores ytringer. Vi har i 50 år skrevet som forfattere og skribenter, og det agter vi at blive ved med, siger Søren Krarup.

Annonce
Søren Krarup afviser, at fætteren skader partiet. Jesper Langballe er blevet misforstået, mener han.

- Jeg er fuldstændig enig i det, Jesper skriver. Han har selvfølgelig sagt det på en måde, der kan misforstås, når man har journalistisk eller politisk vilje til at misforstå det, siger Søren Krarup, og fortsætter:

- Han har jo ikke udtalt sig om alle muslimske fædre. Han har udtalt sig om islams kvindesyn, som kommer til udtryk i disse ubehagelige mord på familiens døtre, hvis de har - som det hedder - krænket familiens ære.

Krarup ser positivt på uenigheden, som han opfatter som noget overfladisk.

- Jeg tror, at det er en stor lykke for dansk politik og Dansk Folkeparti, at der er frihed til at mene noget forskelligt eller sige tingene på forskellige måder. Jeg tror til syvende og sidst, at vi mener det samme, siger Krarup.

- Vi er loyale over for det fælles mål, vi har og som Pia Kjærsgaard naturligvis også er indstillet på, siger Krarup.

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

Trådet overblik  |  Fladt overblik

Søren Krarup støtter fætter Langballe

Nederby Jessen, publiceret d.23/01 18:45 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Søren Krarup støtter fætter Langballe
Søren Krarup "afviser, at fætteren skader partiet. Jesper Langballe er blevet misforstået, mener han."

Fantastisk som man bliver misforstået i den lejr. Først Lars Hedegaard og nu Jesper Langballe.

Umiddelbart synes man ikke, at der var noget at misforstå. Deres udtalelser virker meget klare.

Bjarne Nederby Jessen
Del Link

Re: Søren Krarup støtter fætter Langballe

Clara/Oscar, publiceret d.24/01 13:50 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Søren Krarup støtter fætter Langballe
Det bliver åbenbart mere og mere vanskeligt for DF-ledelsen, på en gang at lefle for regeringen og for landsbytosserne i baglandet.

Bemærk hvor tavs Pia K har været, det højeste hun har kunnet svinge sig op til er at bemærke at de sorte fætres timing er dårlig. Hun kan ikke få sig selv til at sige det åbenlyse: at de er rablende skøre og farlige for demokratiet.
Partiet er blevet fanget af deres egen taktik, som altid har været gradvis at eskalere retorikken for at dehumanisere og udstøde dem de ikke kan li'. Den taktik har selvsagt kun én logisk ende, og efterhånden som DF bevæger sig længere og længere ud i vanviddet bliver det også mere og mere pinagtigt for V og K at samarbejde med dem.
Del Link

Re: Søren Krarup støtter fætter Langballe

Jørgen Christensen, publiceret d.24/01 15:05 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Søren Krarup støtter fætter Langballe
Jeg tror faktisk ikke, der ligger mere i Pia K.s bemærkning. Hun synes hverken at basere sig på ideologi eller højere idealer.
Del Link

Re: Søren Krarup støtter fætter Langballe

Juma Kruse, publiceret d.24/01 16:37 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Søren Krarup støtter fætter Langballe
Personligt er jeg af den overbevisning, at når de ikke længere er i folketinget for DF, og de derfor ikke længere kobles sammen med DF, som de selvsagt gør i dag, ja, så melder de sig ind i Den Danske Forening igen.
Del Link

Re: Søren Krarup støtter fætter Langballe

Claus2000, publiceret d.25/01 21:32 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Søren Krarup støtter fætter Langballe
@JumaKruse, BNJ, MMogensen
I er vidst alle præster. Er der een af jer, der kort kan redegøre for kvindesynet i kristendommen i forhold til kvindesynet i islam, - eller omvendt?
Hvori ligger den væsentligste forskel?
Hvilket kvindesyn foretrækker I?
Jeg forstår, at kristendommen er en frihedsreligion. I så fald spiller det vel ind i denne sammenhæng?

Det kunne være lidt interessant at få det belyst.
Del Link

Re: Søren Krarup støtter fætter Langballe

Nederby Jessen, publiceret d.25/01 21:59 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Søren Krarup støtter fætter Langballe
Du bad om et kort svar, Claus200:

I kristendommen er alle lige. I Islam er der tydelig forskel. Kvinderne har ikke de samme rettigheder som mænd.

Når det er sagt, så vil jeg glæde mig til at se et svar fra min gode ven, Mogens S. Mogensen, der har været missionær blandt muslimer og formodentlig ved mere end jeg, om islam i praksis.

Bjarne Nederby Jessen
Del Link

Re: Søren Krarup støtter fætter Langballe

Nederby Jessen, publiceret d.25/01 22:04 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Søren Krarup støtter fætter Langballe
Men når det så er sagt Claus2000, så er jeg alligevel forarget over, at Jesper Langballe med sine udtalelser generaliserer.

Han får det til at se ud som om, det er almindeligt for muslimske mænd at misbruge, deres døtre. Det er her, man må tage afstand fra hans udtalelser og spørge om, hvorfor han ikke generaliserer på samme måde overfor danske mænd, når vi for nyligt hørte om, at en 8 årig pige var blevet sexuelt misbrugt af sin far. Det er jo ikke noget enkeltstående tilfælde.

Jeg mener naturligvis ikke, at på den baggrund skal sige, at danske mænd misbruger deres døtre, lige så lidt, som man skal sige det generaliserende om danske mænd.

Iøvrigt tager jeg skarpt afstand fra sexuelt misbrug af børn, uanset om de kommer fra muslimske, kristne, ateistiske hjem. Sexuelt misbrug af børn er vederstyggeligt.

Bjarne Nederby Jessen
MF-kandidat for Kristendemokraterne
http://www.kd.dk/nederby
Del Link

Re: Søren Krarup støtter fætter Langballe

Astor, publiceret d.25/01 22:14 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Søren Krarup støtter fætter Langballe
"I kristendommen er alle lige. I Islam er der tydelig forskel. Kvinderne har ikke de samme rettigheder som mænd"
Alligevel må man sige, at i tidligere tider, har kvinder levet lige så undertrykkede under kristendommen som - nogle af dem - i dag gør under islam. Derfor er det vel nærliggende at tro, at det er er andre faktorer som spiller ind - at f.eks. den sekularisering de kristne nationer har været igennem har "frigivet" kvinderne fra religionen. Spørgsmålet er så, om forskellen ligger knap så meget i religionen, som forholdene i de landene hvor religionen udøves.
Del Link

Re: Søren Krarup støtter fætter Langballe

Nederby Jessen, publiceret d.25/01 22:51 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Søren Krarup støtter fætter Langballe
Astor skriver: " Spørgsmålet er så, om forskellen ligger knap så meget i religionen, som forholdene i de landene hvor religionen udøves."

Jeg er meget enig med dig i disse betragtninger.

Men ser vi på, hvad Bibelen og Koranen siger, så er der en klar forskel. Bibelen - i hvert fald Nye Testamente stiller alle lige. Det gør Koranen ikke.

Det næste spørgsmål er så, hvordan lever kristne denne lighed ud. Og der har været tider, hvor man har været mere præget af det samfund, man levede i, end af hvad Bibelen siger.

Bjarne Nederby Jessen
Del Link

Re: Søren Krarup støtter fætter Langballe

Juma Kruse, publiceret d.26/01 18:18 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Søren Krarup støtter fætter Langballe
" er vidst alle præster. Er der een af jer, der kort kan redegøre for kvindesynet i kristendommen i forhold til kvindesynet i islam, - eller omvendt?
Hvori ligger den væsentligste forskel?
Hvilket kvindesyn foretrækker I?
Jeg forstår, at kristendommen er en frihedsreligion. I så fald spiller det vel ind i denne sammenhæng?"

Det er det, jeg kalder et rigtigt godt spørgsmål. Efter min mening satte Jesus kvinder og mænd lige, selvom det ikke altid er sådan man ser det hos højrefløjen i KIRKEN. Der er folk her, der stadig ikke ser kvinder som værdige præster, hvad jeg er fundamentalt uenig i. At afvise kvindelige præster er miskendelsen af deres dåb, og dermed bespottelse af helligånden. Så er det sagt.

Paulus har i nogle situationer tysset på nogle kvinder. Om det har været en enkelt situation, eller Paulus generelt helst så, at kvinder holdt deres kæft i forsamlinger, vil jeg ikke kloge mig på. Men kristendommen, der må have rod i Jesu forkyndelse, sætter, alene pga Jesu forkyndelse, mænd og kvinder fuldstændigt lige. Kvinder var de første til at forkynde opstandelsen, så havde de skullet holde deres kæft, som Paulus har sagt, så var vi ikke nået langt.

Mht. kvinder i islam, mener jeg ikke man kan sige noget bastant, da det afhænger af hvem man spørger. I nogle retninger indenfor islam er kvinder blot en føde- og sexmaskine (jvf. den kontroversielle lov, der reelt legaliserede voldtægt inden for hjemmets fire vægge, som vist blev trukket tilbage), og i andre retninger er der ingen forskel på mand og kvinde. Da jeg ikke anser islam for en sand religion, kan jeg heller ikke udtale mig om, hvilken version af kvindesyn, der er den sande. Jeg glæder mig først og fremmest, når heldigvis rigtigt mange muslimer i hvert fald siger, at mænd og kvinder betragtes som lige i islam.

Jeg vil afslutningsvist varmt anbefale mit punkt om islam og muhammed på min hjemmeside

http://www.kaerligheden.dk,

hvor jeg forsøger at behandle islam så sobert, som jeg ser mig i stand til.
Del Link
Mere:   1 | 2 | 3 | 4 | 5 | 6 | 7 | 8 | 9 | 10 | 11 | 12   Næste


flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​