Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


- Erik Bjerager, ansv. chefredaktør og adm. direktør
Erik Bjerager
Send artiklen FN ruster sig til ny fase i Haiti til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

FN ruster sig til ny fase i Haiti

Borgere i Cite Soleil i Haiti venter på at få udleveret mad og vand af amerikanske soldater og brasilianske tropper fra FN. -

- HO/Scanpix Denmark

Kommenter Hold mig opdateret

Dansk FN-chef mener, at den første fase af redningsindsatsen i Haiti har været tilfredsstillende

De store Hercules-transportfly lander og letter i lufthavnen i Port-au-Prince.

Tæt på landingsbanen har FN's udrykningsenhed i Haiti (Undac) sit hovedkvarter med Jesper Holmer Lund i spidsen. Han har arbejdet på højtryk siden dag ét efter jordskælvet.

– Skælvet var en katastrofe midt i en katastrofe. Situationen her, hvor op mod 70 procent af befolkningen lever i dyb fattigdom, var i forvejen fortvivlende. FN og de internationale hjælpeorganisationer er oppe mod vanskelige odds, siger Jesper Holmer Lund, der dog samtidig fastslår, at den første fase af redningsindsatsen efter omstændighederne har været tilfredsstillende.

– Man har aldrig før haft en katastrofe, der har ødelagt store dele af et lands hovedstad, og hvor store dele af regeringsapparatet blev sat ud af spillet. Havnen er ødelagt, og den nationale lufthavn har kun én landingsbane.

Annonce
Jesper Holmer Lund har været med til at lede den første livreddende indsats, hvor 50 redningshold fra 30 lande har arbejdet i døgndrift ved sammenstyrtede bygninger. Eftersøgningerne er officielt blevet indstillet, men der bliver reageret hurtigt, hvis nogen har et begrundet håb om at finde indespærrede i en ødelagt bygning. En 25-årig mand blev således reddet ud af en sammenstyrtet købmandsforretning i lørdags.

– Hele operationen er nu på vej ind i en fase, hvor det gælder om at sikre dagligt vand, mad og tag over hovedet til ofrene, samtidig med at flere felthospitaler skal opføres, pointerer Jesper Holmer Lund.

Nødhjælpsoperationen i Haiti, der er den største nogensinde efter et jordskælv, stiller kæmpemæssige udfordringer i forhold til samarbejde og koordinering. Ingen har endnu overblik over, hvor mange steder, der skal sættes ind.

– Lige nu sker en massiv folkevandring væk fra hovedstaden. Hundredtusinder af mennesker, der var kommet til Port-au-Prince fra landprovinserne, søger nu tilbage, hvor de kom fra. Det skaber nye problemer andre steder.

Ifølge Jesper Holmer Lund rider FN på en bølge af goodwill, efter at verdensorganisationen tidligere var så upopulær, at der blev kastet sten efter FN-køretøjer.

– Sikkerhedsproblemerne indtil nu har været mindre end frygtet, men det er ikke givet, det fortsætter, siger han.

Den skrøbelige situation blev understreget igen i weekenden, da FN-soldater affyrede varselsskud og brugte tåregas, da det kom til uroligheder ved en maduddeling til ofre for jordskælvet. /ritzau/

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​