EU' fattigdomsår er sat i gang. Samtidig kæmper 79 millioner europæere med fattigdom
Der skal sættes særligt fokus på EU's ældre, de handicappede og romaerne, lød budskabet, da EU's fattigdomsår 2010 blev officielt åbnet i sidste uge. Her mødtes flere end 400 politikere, forskere, organisationer og andre interesserede i Madrid.
Den spanske regeringschef, José Luis Zapatero, der lige nu er indehaver af det roterende formandskab for EU, erklærede, at spanierne vil tage netop disse temaer op på særlige ministerrådsmøder og konferencer. Lige som spanierne også vil se ekstra grundigt på kønsproblematikkerne, eftersom kvinder er særligt udsatte for både fattigdom og social eksklusion.
Ifølge EU-Kommissionens tal kæmper hver sjette europæer med at få råd til det mest basale. Og i en tid, hvor EU stadig ømmer sig efter slagene, unionen har pådraget sig under finanskrisen, advarede formanden for EU-Kommissionen, José Manuel Barroso, mod at lade dem, der allerede har for lidt, blive trykket yderligere ned.
– Alt for ofte er det de sårbare i samfundet, som rammes hårdest af den økonomiske nedgang. Derfor bør det europæiske fattigdomsår 2010 gøre folk mere medvidende om problemerne og skubbe på, så vi får et mere integreret samfund, sagde Barroso, der også understregede, at EU "må afvise opfattelsen af, at det er nogens skæbne at være marginaliseret".
EU-Kommissionen har oprettet en indsatsgruppe for fattigdomsåret. I spidsen for den står Anne Degrand-Guillaud, afdelingschef i generaldirektoratet for beskæftigelse, sociale forhold og lige muligheder. Hun peger på, at fattigdom i EU kun i meget sjældne tilfælde handler om, at folk slet ikke kan få mad på bordet. Og at selvom der er meget større problemer med synlig fattigdom for eksempel i dele af Østeuropa end i Danmark, findes problemerne alle steder.
– Det handler ikke kun om at sammenligne sig med andre lande. Men mere om, om det er retfærdigt, at der stadig er mennesker, som lever uden for det normale. Som måske ikke kan sende deres børn med på skoleudflugt eller invitere gæster på middag, siger Anne Degrand-Guillaud.
– Vi skal overveje, om vi ikke burde have en større vision for, hvad solidaritet er, og hvordan vi får reduceret uligheden, mener hun.
Anne Degrand-Guillaud fremhæver også, at det for mange er forbundet med stor skam at være fattig.
– De fleste gemmer deres situation for omverdenen. Så nogle gange ved ikke engang deres egne familier det, siger Kommissionens leder af indsatsgruppen.
For paraplyorganisationen Anti-Poverty Network (Netværk mod Fattigdom) i Bruxelles er det vigtigt, at der kommer fokus på omfanget af fattigdommen i EU.
– Folk skal indse, at det her ikke handler om luksus-fattigdom, men derimod om, at der faktisk er 79 millioner europæere, der lever i en hård daglig kamp, siger direktør Fintan Farrell.
Han peger også på, at steder som de nordiske lande, som klarer sig pænt, når man ser fattigdom brudt ned til hårde tal, til gengæld har større problemer med social udelukkelse, fordi de ikke er lige så gode til at tage sig af hinanden som andre lande.
– Isolation er mere udtalt der. Systemerne er rimelig robuste, men vi ser, at folk bliver mere isolerede end i de sydlige lande, siger Fintan Farrell, der også pointerer, at han ser stadig flere tegn på, at de skandinaviske lande er ved at udhule de velfærdssystemer, der gør, at de lige nu har færre problemer end så mange andre.
– Jeg frygter, at de er ved at miste blikket for, hvad det betyder at have gode, universelle systemer, siger han.
albrechtsen@kristeligt-dagblad.dk